Overlæge: Ny oral SERD har lovende potentiale ved tidlig brystkræft
SABCS: Adjuverende behandling med den nye orale SERD giredestrant forbedrer den invasive sygdomsfrie overlevelse (iDFS) sammenlignet med nuværende standard endokrin behandling hos patienter med tidligt stadium HR+ HER2-negativ brystkræft, viser nyt studie. Hvis resultaterne holder, er det overbevisende og en behandling, vi gerne vil have adgang til, siger overlæge Buris Christiansen.
De første foreløbige resultater fra fase III-studiet lidERA (abstract #GS1-10) blev præsenteret ved en late-breaking session på brystkræftkongressen SABCS i San Antonio, USA.
Det er det første fase III-studie, der viser effektfordele ved behandling med en SERD (selective estrogen receptor degrader) mod tidlig brystkræft.
Og det er interessante resultater, mener Buris Brinch Christiansen, der er overlæge på Onkologisk og Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød.
“Det er interessant, fordi det ser ud til, at der er en værdifuld reduktion i antallet af tilbagefald. Hvis de her resultater holder, så er det ret overbevisende, og man kan håbe, at vi kan anvende behandlingen til vores patienter i fremtiden,” siger han og understreger, at det er for tidligt at konkludere noget definitivt.
Studiet inkluderede 4.170 patienter med HR-positiv, HER2-negativ brystkræft i stadium I-III, der blev randomiseret 1:1 til at modtage enten 30 mg giredestrant eller en af de fire standard-hormonbehandlinger (tamoxifen, letrozol, anastrozol eller exemestan). Deltagerne modtog behandlinger dagligt i cyklusser af 28 dage i 5 år eller indtil uacceptable bivirkninger. Alle inkluderede patienter havde modtaget kirurgi og efter behov adjuverende eller neoadjuverende kemoterapi. Medianalderen var 54 år, og 59 procent var postmenopausale.
Stort potentiale, men tidlige data
Det primære endepunkt invasiv sygdomsfri overlevelse (iDFS) var statistisk signifikant med 3-års iDFS-rater på 92,4 procent for giredestrant-gruppen og 89,6 procent i standardbehandlingsarmen. Derudover havde giredestrant-gruppen også 30 procent mindre risiko for at udvikle invasiv sygdomsprogression på opfølgningstidspunktet.
Det sekundære endepunkt, interval uden fjernrecidiv (DRFI), var også signifikant. Patienter, der fik giredestrant, havde 31 procent mindre risiko for at få fjernrecidiv på opfølgningstidspunktet end patienter i standardbehandlingsarmen.
Ifølge Buris Brinch Christiansen er det flotte resultater, da det tyder på, at det nye SERD-lægemiddel mindsker antallet af fjernmetastaser.
“Og det er jo dem, vi er særligt bekymrede for, fordi de har en kortere levetid. Så hvis der for alvor kommer en ny behandling, hvor vi kan nedsætte risikoen for tilbagefald og fjernmetastaser, så vil det være utroligt interessant, og vi vil være utroligt taknemmelige for det,” siger han.
Den potentielle nye behandling skal ses som et alternativ til standardbehandlingen i dag, som for højrisiko patienter med HR-positiv, HER2-negativ brystkræft består ofte af en antihormonel behandling, typisk en aromatasehæmmer, kombineret med en CDK4/6-hæmmer.
“Hvis man med en helt ny behandling kan få en måske tilsvarende nedsættelse af recidivraterne, som vi har for standardbehandlingerne i dag, så vil det være rigtig interessant. Men hvilken placering i behandlingslinjerne er uvist, og kommer også meget an på langtidsdata,” siger Buris.
Netop de samlede overlevelsesdata fra studiet er ikke modne endnu, men ifølge forskergruppen bag studiet viser trenden en OS-fordel for giredestrant frem for standardbehandlingerne.
“Studiet giver jo ikke svar på, hvordan det ser ud med overlevelsen på den lange bane, som jo er meget relevant for brystkræftpatienter, der typisk har en konstant risiko for tilbagefald efter de første fem år afhængigt af graden af sygdom,” lyder det fra Buris Brinch Christiansen, der derfor ser frem til langtidsdata.
“Derfor er det alt for tidligt at sige noget definitivt, men det er et rigtig spændende studie, som vi helt sikkert skal holde øje med.”
Studiets bivirkningsprofil viste, at de mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger i både giredestrant- og standardbehandlingsarmen var artralgi, hedeture og hovedpine. Hyppigheden af dem var ensartet mellem armene. Få patienter døde af TEAE (6 vs 16), men kun ét dødsfald blev vurderet som behandlingsrelateret og det var i standardarmen.
Bradykardi – en kendt bivirkning af orale SERD'er – var højere i giredestrant-armen med 11,3 procent end i standardbehandlingsarmen med 3,2 procent – størstedelen var dog af grad 1 og krævede ikke behandlingsafbrydelse eller seponering.