Menopausal hormonbehandling ser ikke ud til at øge brystkræftrisiko hos kvinder med BRCA-mutationer

SABCS: Menopausal hormonbehandling, herunder østrogen alene og kombinationspræparater, var ikke associeret med øget risiko for brystkræft hos kvinder med patogen BRCA1- eller BRCA2-mutation, og østrogen alene var forbundet med lavere risiko.

Det viser et nyt studie præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2025 (abstract #GS3-01), hvor forskerne gennemførte en prospektiv, matchet analyse af menopausal hormonbehandling og efterfølgende brystkræftrisiko hos kvinder med arvelig BRCA1- eller BRCA2-mutation.

Studiet omfattede kvinder i menopause, uden tidligere cancer og uden bilateral mastektomi, alle med en kendt patogen BRCA1- eller BRCA2-variant. Forskerne identificerede 676 matchede par, hvor hver bruger af hormonbehandling blev matchet med en ikke-bruger efter genvariant, fødselsår og alder ved menopause. Deltagerne var mellem 22 og 76 år med en gennemsnitsalder på 43,8 år.

Efter i gennemsnit 5,6 års opfølgning, beregnet fra tidspunktet for første udskrivning af hormonbehandling, blev der registreret 87 tilfælde af brystkræft i behandlingsgruppen (12,9 procent) mod 128 tilfælde i den matchede gruppe uden hormonbehandling (18,9 procent), hvilket var en signifikant forskel (p=0,002). Samlet fandt forskerne ingen øget risiko for brystkræft hos kvinder, der anvendte hormonbehandling, sammenlignet med ikke-brugere.

Da resultaterne blev opdelt efter type af hormonbehandling, var de fleste formuleringer hverken forbundet med øget eller reduceret risiko. Kvinder, der fik østrogen alene, havde en markant lavere risiko for brystkræft med en hazard ratio på 0,37 (95% CI: 0,24–0,57). Kombinationen af østrogen og gestagen var ikke associeret med ændret risiko (HR 0,94; 95% CI: 0,54–1,63). Gestagen alene (HR 1,14; 95% CI: 0,21–6,22) og tibolon (HR 0,57; 95% CI: 0,19–1,69) viste heller ikke signifikante effekter. I gruppen af 43 kvinder, der anvendte konjugeret østrogen og bazedoxifen, blev der ikke registreret nogen tilfælde af brystkræft i opfølgningsperioden.

Forskerne bemærker, at mange kvinder med BRCA-mutation fravælger hormonbehandling af frygt for øget brystkræftrisiko, selv om de står over for betydelige kort- og langtidseffekter af tidlig kirurgisk menopause.

Som studiets hovedforfatter udtrykker det, kan man ikke “bare anbefale en så drastisk operation uden samtidig at tilbyde en sikker måde at håndtere de velkendte konsekvenser af kirurgisk menopause på”, og der er ifølge forskerne behov for bedre information om, hvornår hormonbehandling kan anvendes forsvarligt hos denne højrisikogruppe.

Resultaterne var desuden sammenlignelige for bærere af BRCA1- og BRCA2-mutationer. Forskerne vurderer, at dette styrker grundlaget for at tilbyde en individualiseret tilgang til håndtering af menopausale symptomer hos kvinder med arvelig brystkræftrisiko, når der ikke foreligger andre kontraindikationer.

I pressemeddelelsen fremhæver de, at “klinikerne bør anlægge en personaliseret tilgang til behandling af menopause hos kvinder med BRCA-mutationer, der er hårdt ramt af kirurgisk eller naturlig menopause,” og at data giver et mere solidt grundlag for samtalen om risici og gevinster ved hormonbehandling i denne population.

Forskerne understreger samtidig flere begrænsninger: Den gennemsnitlige opfølgningstid på 5,6 år er relativt kort i forhold til livstidsrisikoen for brystkræft, og antallet af kvinder i visse subgrupper, især BRCA2-bærere og specifikke præparater, var begrænset. De vurderer derfor, at længere opfølgning og yderligere data er nødvendige.