Skip to main content

 

Menopausal hormonbehandling ser ikke ud til at øge brystkræftrisiko hos kvinder med BRCA-mutationer

SABCS: Menopausal hormonbehandling, herunder østrogen alene og kombinationspræparater, var ikke associeret med øget risiko for brystkræft hos kvinder med patogen BRCA1- eller BRCA2-mutation, og østrogen alene var forbundet med lavere risiko.

Det viser et nyt studie præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2025 (abstract #GS3-01), hvor forskerne gennemførte en prospektiv, matchet analyse af menopausal hormonbehandling og efterfølgende brystkræftrisiko hos kvinder med arvelig BRCA1- eller BRCA2-mutation.

Studiet omfattede kvinder i menopause, uden tidligere cancer og uden bilateral mastektomi, alle med en kendt patogen BRCA1- eller BRCA2-variant. Forskerne identificerede 676 matchede par, hvor hver bruger af hormonbehandling blev matchet med en ikke-bruger efter genvariant, fødselsår og alder ved menopause. Deltagerne var mellem 22 og 76 år med en gennemsnitsalder på 43,8 år.

Efter i gennemsnit 5,6 års opfølgning, beregnet fra tidspunktet for første udskrivning af hormonbehandling, blev der registreret 87 tilfælde af brystkræft i behandlingsgruppen (12,9 procent) mod 128 tilfælde i den matchede gruppe uden hormonbehandling (18,9 procent), hvilket var en signifikant forskel (p=0,002). Samlet fandt forskerne ingen øget risiko for brystkræft hos kvinder, der anvendte hormonbehandling, sammenlignet med ikke-brugere.

Da resultaterne blev opdelt efter type af hormonbehandling, var de fleste formuleringer hverken forbundet med øget eller reduceret risiko. Kvinder, der fik østrogen alene, havde en markant lavere risiko for brystkræft med en hazard ratio på 0,37 (95% CI: 0,24–0,57). Kombinationen af østrogen og gestagen var ikke associeret med ændret risiko (HR 0,94; 95% CI: 0,54–1,63). Gestagen alene (HR 1,14; 95% CI: 0,21–6,22) og tibolon (HR 0,57; 95% CI: 0,19–1,69) viste heller ikke signifikante effekter. I gruppen af 43 kvinder, der anvendte konjugeret østrogen og bazedoxifen, blev der ikke registreret nogen tilfælde af brystkræft i opfølgningsperioden.

Forskerne bemærker, at mange kvinder med BRCA-mutation fravælger hormonbehandling af frygt for øget brystkræftrisiko, selv om de står over for betydelige kort- og langtidseffekter af tidlig kirurgisk menopause.

Som studiets hovedforfatter udtrykker det, kan man ikke “bare anbefale en så drastisk operation uden samtidig at tilbyde en sikker måde at håndtere de velkendte konsekvenser af kirurgisk menopause på”, og der er ifølge forskerne behov for bedre information om, hvornår hormonbehandling kan anvendes forsvarligt hos denne højrisikogruppe.

Resultaterne var desuden sammenlignelige for bærere af BRCA1- og BRCA2-mutationer. Forskerne vurderer, at dette styrker grundlaget for at tilbyde en individualiseret tilgang til håndtering af menopausale symptomer hos kvinder med arvelig brystkræftrisiko, når der ikke foreligger andre kontraindikationer.

I pressemeddelelsen fremhæver de, at “klinikerne bør anlægge en personaliseret tilgang til behandling af menopause hos kvinder med BRCA-mutationer, der er hårdt ramt af kirurgisk eller naturlig menopause,” og at data giver et mere solidt grundlag for samtalen om risici og gevinster ved hormonbehandling i denne population.

Forskerne understreger samtidig flere begrænsninger: Den gennemsnitlige opfølgningstid på 5,6 år er relativt kort i forhold til livstidsrisikoen for brystkræft, og antallet af kvinder i visse subgrupper, især BRCA2-bærere og specifikke præparater, var begrænset. De vurderer derfor, at længere opfølgning og yderligere data er nødvendige.

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.