Overlæge: Tillæg af Tukysa ligner en potentiel ny standard vedligeholdelsesbehandling ved HER2-positiv metastatisk brystkræft

SABCS: Behandling med Tukysa (tucatinib) efter standard førstelinje vedligeholdelsesbehandling med trastuzumab og pertuzumab øger den progressionsfrie overlevelse (PFS) ved HER2-positiv metastatisk brystkræft og demonstrerer tydelig effekt hos patienter med hjernemetastaser. Resultatet er vigtigt og kan retfærdiggøre ændringer i dansk praksis, mener overlæge Hanne Melgaard Nielsen.

Resultaterne stammer fra fase III-studiet HER2CLIMB-05, som blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2025.

For Hanne Melgaard Nielsen, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og formand for Medicinrådets fagudvalg, er dette et væsentligt resultat:

”Vi får her en forbedret PFS hos patienter, som får tucatinib sammen med dobbeltblokade som vedligeholdelsesbehandling, og vi ser også næsten en fordobling af tiden til progression hos patienter med hjernemetastaser – det er et vigtigt resultat, da det er jo dem, der er mest alvorligt syge,” siger hun.

Studiet omfattede 654 patienter, som efter 4-8 serier taxanbaseret induktionskemoterapi kombineret med trastuzumab og pertuzumab uden progression blev randomiseret til tucatinib eller placebo i kombination med vedligeholdelsesbehandling. Tucatinib reducerede risikoen for progression eller død med 35,9 procent (HR = 0,641; CI 0,514-0,799; p < 0.0001), og den mediane PFS blev forlænget med 8,6 måneder. Effekten sås i alle præspecificerede subgrupper, uanset hormonreceptorstatus og tilstedeværelse af hjernemetastaser.

Desuden blev den mediane centrale-nervesystem-PFS blandt patienter med baseline-hjernemetastaser forlænget fra 4,3 til 8,5 måneder med tucatinib i tillæg til vedligeholdelsesbehandlingen.

Overlevelsesdata fra studiet er stadig umodne.

Mulighed for længere tid uden kemoterapi

Ifølge Hanne Melgaard Nielsen er det en vigtig pointe, at patienterne kan undgå kemoterapi i væsentligt længere tid:

”Vi har her en vedligeholdelsesbehandling, der kan holde sygdommen i bero i over 25 måneder på en ikke-kemoterapibaseret behandling. Det giver dem en lang periode, hvor de kan slippe for kemoterapi, og det er relevant i klinisk praksis, hvor mange patienter oplever bivirkninger ved langvarig kemobehandling,” siger Hanne Melgaard Nielsen.

I den forbindelse påpeger Hanne Melgaard Nielsen også, at man måske bør forkorte induktionskemoterapien, før man går over til vedligeholdelsesbehandling.

“I Danmark har man siden HERNATA-studiet sagt, at patienterne skal have kemoterapi i minimum et år, eller indtil progression eller uacceptabel toksicitet, inden man giver vedligeholdelses. Men i de nyere studier - herunder CLEOPATRA og PATINA - siger man, at man kan overgå til vedligeholdelsesbehandling efter 6-8 serier med induktionskemoterapi. Jeg tror, at der er en mulighed i Danmark for at gå tidligere over på vedligeholdelse frem for at fortsætte kemoterapi i et helt år (som man gør i dag, red.),” siger hun.

En forventet tilføjelse til dansk praksis

På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at tucatinib kan blive en del af dansk vedligeholdelsesbehandling i første linje, er Melgaard klar i mælet:

”Ja, det gør jeg. Jeg ser det som en realistisk tilføjelse til vedligeholdelsesbehandlingen i Danmark, men det ville være rart at se modne overlevelsesdata først.”

Hun fremhæver dog, at valg af behandling i stigende grad bør baseres på individuelle patientprofiler - blandt andet på baggrund af data fra PATINA-studiet, hvor HR+/HER2+-patienter havde en PFS på over 44 måneder ved tilføjelse af palbociclib til dobbelt anti-HER2-behandling og endokrin terapi.

Mere individualiseret behandling

Den individualiserede behandlingsstrategi på HER2-området er en generel tendens, mener Hanne Melgaard Nielsen:

”Vi bevæger os helt klart mod mere individuelt tilpasset vedligeholdelsesbehandling. Jeg tror, vi kommer til at skræddersy behandlingen meget mere – afhængigt af hjernemetastaser, andre komorbiditeter og patientens egne præferencer. Hvis en patient for eksempel absolut ikke ønsker risikoen for diarré, så skal man ikke vælge tucatinib.”

Hun forventer også en øget grad af fælles beslutningstagning.

”Patientinddragelse bliver kun vigtigere fremover. Det gælder både for vedligeholdelsesbehandling og generelt /for kræft,” siger Hanne Melgaard Nielsen.

Bivirkninger er bekymrende, men håndterbare

Diarré og kvalme er fortsat de mest hyppige bivirkninger ved tucatinib, forklarer Hanne Melgaard Nielsen:

”Vi ved, at over 70 procent får diarré. Det er selvfølgelig bekymrende i en vedligeholdelsesbehandling, men der er ikke ret mange med grad 3-diarré, og vi kan håndtere det med diarréprofylakse og behandling.”

Desuden kommer denne patientgruppe ind på hospitalet til tjek cirka hver niende til tolvte uge, men det kan hos enkelte patienter blive nødvendigt med ekstra lægesamtaler til håndtering af bivirkninger, såfremt der vil blive mulighed for behandling med tucatinib som vedligeholdelsesbehandling, siger Hanne Melgaard Nielsen.