SABCS-highlights: Konturerne til fremtidens brystkræftbehandling blev tegnet på kongressen i San Antonio

Gennem flere toppræsentationer så vi tegn på, hvad der kan blive fremtidens brystkræftbehandling inden for både tidlig og fremskreden brystkræft. Hvis flere af resultaterne holder stik over tid, kan de blive praksisændrende, lød det fra danske onkologer.

Det helt store studie og trækplaster på SABCS 2025 var fase III-studiet HER2CLIMB-05.

Resultaterne viste, at behandling med Tukysa (tucatinib) efter standard førstelinje-vedligeholdelsesbehandling med trastuzumab og pertuzumab øger den progressionsfri overlevelse (PFS) til knap 25 måneder ved HER2-positiv metastatisk brystkræft og demonstrerer samtidig markant effekt hos patienter med hjernemetastaser.

”Vi har her en vedligeholdelsesbehandling, der kan holde sygdommen i bero i over 25 måneder på en ikke-kemoterapibaseret behandling. Det giver [patienterne] en lang periode, hvor de kan slippe for kemoterapi, og det er relevant i klinisk praksis, hvor mange patienter oplever bivirkninger ved langvarig kemobehandling,” siger Hanne Melgaard Nielsen. Hun er overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og formand for Medicinrådets fagudvalg.

”Det er et vigtigt resultat, da det er jo dem, der er mest alvorligt syge,” lød det også.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at tucatinib kan blive en del af dansk vedligeholdelsesbehandling i første linje, er Melgaard klar i mælet:

”Ja, det gør jeg. Jeg ser det som en realistisk tilføjelse til vedligeholdelsesbehandlingen i Danmark, men det ville være rart at se modne overlevelsesdata først.”

Hanne Melgaard Nielsen påpegede også, at man i Danmark muligvis skal kigge på at forkorte induktionskemoterapien, før man går over til vedligeholdelsesbehandling.

“I Danmark har man siden HERNATA-studiet sagt, at patienterne skal have kemoterapi i minimum et år eller indtil progression eller uacceptabel toksicitet, inden man giver vedligeholdelses. Men i de nyere studier – herunder CLEOPATRA og PATINA – siger man, at man kan overgå til vedligeholdelsesbehandling efter  6 til 8 serier med induktionskemoterapi. Jeg tror, at der er en mulighed i Danmark for at gå tidligere over på vedligeholdelse frem for at fortsætte kemoterapi i et helt år (som man gør i dag, red.),” siger hun.

Potentiale for ny andenlinje

Et andet trækplaster på SABCS 2025 var præsentationen af de tidlige resultater fra fase III-studiet EMBER-3 (abstract #GS3-08).

Studiet undersøger den nye orale SERD Inluriyo (imlunestrant), og interim-analysen af de foreløbige data viser lovende overlevelsestakter ved ER+ HER2- avanceret brystkræft – både som monoterapi og i kombination med CDK4/6-hæmmer.

Hvis data holder stik over tid, vil behandlingen potentielt kunne blive en ny standard i anden linje, vurderede Hella Danø, ledende overlæge ved Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital. 

“Det er lovende resultater, som potentielt vil kunne blive et godt alternativ til kemoterapi, som vi anvender i anden linje i dag. Men jeg er også afventende, fordi data ikke er modne endnu," sagde hun efter præsentationen. 

Til sessionen blev der præsenteret præspecificerede samlede overlevelsesdata (OS), der viste en positiv OS-tendens med imlunestrant plus abemaciclib versus imlunestrant monoterapi ved ER+ HER2- avanceret brystkræft uanset mutationsstatus. 

For gruppen med ESR1-mutationer blev der ved en median opfølgningstid på 28,5 måneder observeret en klinisk meningsfuld OS-forbedring med imlunestrant, hvor OS var 34,5 måneder versus 23,1 måned ved standardbehandling med fulvestrant eller exemestan. Grænsen for signifikans blev dog ikke nået. 

Nye håb for adjuverende behandling

Der blev også præsenteret lovende nye muligheder for adjuverende behandling. De første foreløbige resultater fra fase III-studiet lidERA (abstract #GS1-10) viste, at adjuverende behandling med den nye orale SERD giredestrant forbedrer den invasive sygdomsfrie overlevelse (iDFS) sammenlignet med den nuværende standard, endokrin behandling, hos patienter med HR+ HER2-negativ brystkræft i tidligt stadium.

Hvis resultaterne holder på længere sigt, er det overbevisende og en behandling, vi gerne vil have adgang til, sagde Buris Brinch Christiansen, overlæge på Onkologisk og Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød.

“Det er interessant, fordi det ser ud til, at der er en værdifuld reduktion i antallet af tilbagefald. Hvis de her resultater holder, så er det ret overbevisende, og man kan håbe, at vi kan anvende behandlingen til vores patienter i fremtiden,” sagde han og understregede, at det er for tidligt at konkludere noget definitivt endnu. 

Stort potentiale, men tidlige data

Det primære endepunkt invasiv sygdomsfri overlevelse (iDFS) var statistisk signifikant med treårs iDFS-rater på 92,4 procent for giredestrant-gruppen og 89,6 procent i standardbehandlingsarmen. Derudover havde giredestrant-gruppen også 30 procent mindre risiko for at udvikle invasiv sygdomsprogression på opfølgningstidspunktet.

Det sekundære endepunkt, interval uden fjernrecidiv (DRFI), var også signifikant. Patienter, der fik giredestrant, havde 31 procent mindre risiko for at få fjernrecidiv på opfølgningstidspunktet end patienter i standardbehandlingsarmen.

Ifølge Buris Brinch Christiansen er det flotte resultater, da det tyder på, at det nye SERD-lægemiddel mindsker antallet af fjernmetastaser.

“Og det er jo dem, vi er særligt bekymrede for, fordi de har en kortere levetid. Så hvis der for alvor kommer en ny behandling, hvor vi kan nedsætte risikoen for tilbagefald og fjernmetastaser, så vil det være utroligt interessant, og vi vil være utroligt taknemmelige for det,” siger han.

Nye Enhertu-data rejser nye spørgsmål

Derudover indikerede de opdaterede sikkerhedsdata fra Destiny-Breast05 (abstract #RF6-01) og Destiny-Breast11-studierne (abstract # RF6-02), at Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) har potentiale som neoadjuverende og adjuverende behandling af tidlig højrisiko HER2-positiv brystkræft. Der er dog fortsat en del ubesvarede spørgsmål, lød det fra Hella Danø.

“Det er jo et stof, som er enormt lovende, uanset hvordan man kigger på det, så det bliver rigtig interessant at følge, når lægemidlet kommer ind i behandlingslinjerne til tidlig brystkræft,” sagde hun.

Tidligere resultater fra DESTINY-studierne har gang på gang fastslået, at T-DXd er en potent nyt ADC, der giver flotte responsrater ved HER2-positiv brystkræft.

Senest har DESTINY-Breast-studierne på ESMO 2025 vist lovende takter i den tidlige setting.

Ved data cut-off 12. marts 2025 opnåede 67,3 procent af patienterne i T-DXd-THP-gruppen patologisk komplet respons (pCR; ypT0/Tis ypN0) sammenlignet med 56,3 procent i ddAC-THP-gruppen, svarende til en absolut forskel på 11,2 procentpoint (95% CI 4,0-18,3; p=0,003). Forbedringen blev observeret blandt både hormonreceptorpositive (61,4 procent versus 52,3 procent) og hormonreceptornegative (83,1 procent versus 67,1 procent) patienter. Data indikerer også, at T-DXd-THP forbedrer eventfri overlevelse, men disse data er ikke modne. (HR 0,56; 95% CI 0,26-1,17).

Risikoen er den samme

På trods af responsrater som flere danske onkologer tidligere har omtalt som imponerende, viste de nye data på SABCS, at T-DXd er en mere bivirkningstung behandling – særligt når det kommer til interstitiel lungesygdom (ILD). Og det rejser en række spørgsmål.

De nyeste data fra DB05 viser, at timingen af adjuverende stråleterapi ikke påvirkede forekomsten af ​​​​behandlingsrelaterede ILD ved adjuverende T-DXd. I alt var forekomsten af behandlingsrelaterede ILD 9,6 procent for dem, der modtog T‑DXd. De fleste ILD-hændelser var af grad 1 eller 2, mens 0,2 procent havde grad 5-hændelser.

Forekomsten af ​​investigator-rapporteret pneumonitis efter strålebehandling var ens i begge arme (31,4 procent med T-DXd og 30,5 procent med trastuzumab emtansin (T-DM1)) uden grad ≥3-hændelser.

En ens bivirkningsprofil blev set i DB11 i den neoadjuverende setting, hvor forekomsten af ​​​​behandlingsrelaterede ILD/pneumonitis var lav, med færre grad ≥3 hændelser med T-DXd og T-DXd plus THP-standardbehandling end 'dose-dense' antracyclin og cyclophosphamid efterfulgt af trastuzumab og pertuzumab (ddAC-THP). Der blev der observeret en større forekomst af kvalme og opkast med T-DXd og T-DXd-THP. Derudover var forekomsten af perifer neuropati også højere ved T-DXd-THP – men generelt var der tale om lave bivirkningsgrader og ikke-alvorlige hændelser.

Bivirkningsprofilen ved T-DXd er interessant – særligt i den tidlige setting, da det potentielt er raske patienter, der skal have behandlingen, hvorfor livskvalitetsdata også er vigtige, understreger Hella Danø. 

“Det vil kræve noget ekstra monitorering, og at vi taler åbent med patienterne om den øgede risiko, men sådan er det jo med meget af den behandling, vi tilføjer,” siger hun.

Fortsat ubesvarede spørgsmål

Sådan har det også tidligere lydt fra overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling, Christina Bjerre, da nye opdaterede resultater blev præsenteret på ESMO i oktober. 

”Vi kender bivirkningsprofilen på T-DXd fra metastatisk setting, og nu hvor T-DXd rykker helt frem som en del af den kurative behandling, er vi nødt til at være opmærksomme på, at der var to patienter i T-DXd-armen i DB05, som døde af ILD, der er direkte relateret til behandling,” lød det fra Christina Bjerre i efteråret i forbindelse med ESMO 2025.