Danske data bekræfter: Højrisiko-brystkræft har markant dårligere prognose trods behandling
Brystkræftpatienter med høj risiko for tilbagefald har ringere overlevelse og flere fjernrecidiver, selvom de har fået endokrin terapi eller kemoterapi. Resultaterne bekræfter det kliniske ræsonnement i at tillægge den adjuverende behandling med CDK4/6-hæmmere.
“Studiet bekræftede os i, hvad vi formodede, og hvad andre studier også har vist: at patienterne bliver ved med at have en risiko for tilbagefald til trods for den endokrine grundstensbehandling. Der er altså et grundlag for at tilføje CDK 4/6-hæmmer,” siger Ida Christine Jacobsen, førsteforfatter Ida Christine Jacobsen, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalet,
Det nye danske real world-studie, publiceret i tidsskriftet Acta Oncologica, har analyseret data fra danske kvinder diagnosticeret med tidlig ER-positiv, HER2-negativ brystkræft i perioden 2014 til 2019, og som matchede de højrisikokriterier, der blev anvendt i de store internationale fase III-studier MonarchE og NATALEE.
I alt udgjorde denne gruppe omkring 31 procent af alle nye tilfælde i Danmark, og resultaterne viser, at patienterne havde markant dårligere prognose end kvinder med lavere risiko – selv når de fik standardbehandling med endokrin terapi og ofte også kemoterapi (5.788 patienter).
Femårsoverlevelsen var betydeligt lavere hos højrisikopatienterne end hos kvinder i intermediær risiko (84,5 procent vs. 91,9 procent), og femårs invasiv sygdomsfri overlevelse var ligeledes nedsat (76,2 procent vs. 85,7 procent). Den kumulative rate af fjernrecidiv (DRFS) var dobbelt så høj i højrisikogruppen (18,5 procent vs. 8,9 procent).
De danske data peger desuden på, at en stor del af patienterne i den virkelige kliniske hverdag er ældre og sjældnere får kemoterapi, end man ser i MonarchE og NATALEE-studierne.
“Vores patienter er cirka ti år ældre, og en større del har ikke fået kemoterapi,” siger Ida Christine Jacobsen.
Overraskende mange stopper antihormonbehandling
Et andet vigtigt fund i studiet var omfanget af manglende adhærens til endokrin behandling.
“Det var overraskende, at der var knap en fjerdedel, som ophørte med antihormonbehandling før tiden,” siger Ida Christine Jacobsen.
“Endokrin behandling har en rigtig god effekt, cirka 40 procents risikoreduktion for tilbagefald. Stopper man før tid, så stiger risikoen væsentligt.”
Dette finder hun særligt vigtigt i lyset af, at CDK4/6-hæmmere nu tilbydes oven i endokrin behandling:
“Hvis vi nu tillægger yderligere behandling, hvad kan vi så gøre for, at man bibeholder den endokrine behandling? Det er vigtigt at sikre, at patienten ikke ophører med endokrinbehandling på grund af eventuelle bivirkninger til CDK4/6-hæmmeren. Så hvordan kan vi optimere adhærensen?”
Stor andel får ikke kemoterapi
Samtidig peger studiet på, at en betydelig andel af patienterne i højrisikogruppen slet ikke får kemoterapi, typisk fordi de ikke tåler behandlingen på grund af komorbiditet eller nedsat almen tilstand. Her kan CDK4/6-hæmmere være særlig relevante.
“Hvis man nu ikke kan tåle kemoterapi af den ene eller anden årsag, så kunne det jo give ekstra meget at tillægge en CDK4/6-hæmmer, fordi den generelt tåles godt,” siger Ida Christine Jacobsen.
Hun tilføjer, at dette også gælder ældre patienter.
“De ældre patienter i højrisikogruppen dør jo ikke kun af alderdom – recidiv forekommer også hos de ældre, som vi kan se i studiet. Der kan CDK4/6-hæmmere være et godt bud.”
CDK4/6-hæmmere bremser cellecyklus og virker således et andet sted i kræftcellen.
“De nye retningslinjer er netop ved at blive udarbejdet ud fra, at Medicinerrådet har godkendt CDK4/6-hæmmere til højrisikopatienter og til dels patienter med intermediær risiko. Det er rigtig positivt,” siger hun.
