Skip to main content

 

Trodelvy plus trastuzumab har ingen effekt efter Enhertu hos patienter med metastatisk brystkræft

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Brystkræft.

ESMO BC: Kombinationen af Trodelvy (sacituzumab govitecan, SG) og trastuzumab fejler som behandling af patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft, som tidligere har modtaget Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd).

Det viser resultater fra det enkeltarmede fase II-studie SATEEN (abstract #LBA4), som blev præsenteret ved ESMO Breast Cancer 2026.

Studiet blev præsenteret af den amerikanske læge og forsker Paolo Tarantino fra Dana-Farber Cancer Institute i Boston. På LinkedIn skriver han om det negative studie (oversat fra engelsk):

"Hos 27 svært forbehandlede patienter med HER2-positiv sygdom viste sacituzumab govitecan plus trastuzumab meget begrænset aktivitet efter tidligere behandling med T-DXd. Det tyder på, at levering af et tilsvarende kemoterapeutisk payload (TOPO1-hæmmer) via et andet target (Trop2) muligvis ikke er en effektiv strategi i denne setting."

"Næste skridt er korrelative analyser: at identificere biomarkører for ADC-følsomhed og -resistens, at præcisere hvordan disse lægemidler sekventeres bedst, og at udvikle mere skræddersyede strategier efter T-DXd til patienterne."

Afbrudt før tid

SATEEN undersøgte det TROP2-rettede antistof-lægemiddelkonjugat SG i kombination med trastuzumab hos patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft, der tidligere var behandlet med taxan, trastuzumab og T-DXd.

Patienterne fik SG plus trastuzumab indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Studiet var opdelt i to faser med inklusion af 27 patienter i første fase og 40 patienter i anden fase, men studiet blev afbrudt allerede efter første fase, fordi det primære endepunkt, objektiv responsrate, ikke blev opfyldt.

Blandt de 27 patienter i første fase var medianalderen 55 år, 59 procent havde ER-positiv sygdom, og 33 procent havde hjernemetastaser ved inklusion, heraf 18 procent aktive og 15 procent stabile.

Patienterne havde modtaget mediant fem tidligere linjer HER2-rettet behandling for metastatisk sygdom.

Der blev observeret ét bekræftet partielt respons, svarende til en objektiv responsrate på 3,7 procent (95% CI: 0,1-19,0). ’Clinical benefit rate’ ved 18 uger var 14,8 procent (95% CI: 4,2-33,7).

Median progressionsfri overlevelse var 2,3 måneder (95% CI: 2,0-3,5), og median samlet overlevelse var 9,2 måneder (95% CI: 7,6-ikke tilgængelig).

De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller højere var neutropeni (59 procent), anæmi (26 procent) og diarré (19 procent). Der blev rapporteret ét behandlingsrelateret dødsfald grundet neutropen sepsis med multiorgansvigt.