Resultat af langtidsdata viser beskeden effekt af tarmkræftscreening
Risikoen for kolorektalkræft og associeret død er lavere blandt personer, der inviteres til en screeningskoloskopi, end blandt dem, der ikke inviteres, dog kun beskedent.
Det viser 10-års opfølgningen af det store, randomiserede nordeuropæiske studie NordICC, som fastslår, at man skal invitere 455 mennesker til screening for at forhindre ét tilfælde af kolorektalkræft.
NordICC er det første randomiserede studie, der forsøger at kvantificere den mulige fordel ved koloskopiscreening i forhold til risikoen for kolorektalkræft og -relateret død. Resultaterne fra 10-årsopfølgningen blev præsenteret på United European Gastroenterology (UEG) Week 2022 i starten af oktober og samtidigt publiceret i The New England Journal of Medicine.
I studiet rekrutterede forskerne raske mænd og kvinder fra registre i Polen, Norge, Sverige og Holland i perioden 2009-2014. De fleste deltagere kom fra Polen (54.258), efterfulgt af Norge (26.411) og Sverige (3.646). Data fra Holland kunne ikke medtages på grund af databeskyttelsesloven. I alt blev 84.585 deltagere i alderen 55-64 år tilfældigt tildelt i forholdet 1:2 til enten at modtage en invitation til at gennemgå en enkelt screeningkoloskopi (28.220 personer) eller til at gennemgå sædvanlig behandling i de enkelte deltagerlande (56.365 personer). Eventuelle kolorektale kræftlæsioner blev fjernet, når det var muligt.
Ved UEG 2022 præsenterede forskerne den midlertidige 10-årige risiko for kolorektalkræft, som viste sig at være 0,98 procent hos de personer, der fik en invitation til screening, sammenlignet med 1,20 procent hos dem, der ikke blev screenet. Det repræsenterer en risikoreduktion på 18 procent blandt inviterede til koloskopi. I løbet af undersøgelsesperioden blev 259 tilfælde af kolorektalkræft diagnosticeret i den inviterede gruppe versus 622 i gruppen, der fik sædvanlig behandling.
Under halvdelen takkede ja til koloskopi
Risikoen for død som følge af kolorektalkræft var 0,28 procent i den inviterede gruppe og 0,31 procent i standardbehandlingsgruppen. Risikoen for død uanset årsag var ens i de to grupper. Studiets forfattere bemærker, at fordelen ville have været større, hvis flere mennesker havde gennemgået screening. Det var nemlig kun 42 procent af dem, der blev inviteret, som faktisk gennemgik koloskopi. En justeret analyse viste, at hvis alle dem, der var blevet inviteret til at gennemgå screening, havde gennemgået en koloskopi, ville 10-årsrisikoen for kolorektalkræft være faldet fra 1,22 procent til 0,84 procent, og risikoen for kolorektalkræft-relateret død ville være faldet fra 0,30 procent til 0,15 procent.
Leder af studiet Michael Bretthauer fra afdelingen for medicin, gastrointestinal endoskopi på Universitetet i Oslo, præsenterede dataene ved UEG 2022 på vegne af NordICC-studiegruppen. Han påpeger, at på trods af de "observerede mærkbare reduktioner i relative risici, var de absolutte risici for risikoen for tyktarmskræft, og i endnu højere grad for kolorektalkræft-relateret død, lavere end i tidligere screeningsundersøgelser og lavere end hvad vi forventede, da forsøget blev planlagt."
Han tilføjer dog, at "optimisme relateret til virkningerne af screening på kolorektalkræft-relateret død kan være berettiget i lyset af det fald på 50 procent, som blev observeret i justerede protokolanalyser."
Sammen med sine medforfattere skriver Michael Bretthauer, at selv de justerede resultater sandsynligvis undervurderer fordelene ved screening, "fordi vi, som i de fleste andre store forsøg med screening af kolorektalkræft, ikke kunne justere for alle vigtige konfundere i alle lande."
Michael Bretthauer bemærker også, at resultaterne i NordICC-studiet ligner dem, der er blevet opnået ved brug af sigmoidoskopiscreening (kikkertundersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen). Ved tæt sammenligning viser sigmoidoskopiundersøgelser, at risikoen for tyktarmskræft bliver reduceret med 33-40 procent. Derfor tyder de nye date måske på, at koloskopiscreening ikke er væsentligt bedre til at reducere risikoen for kolorektalkræft end sigmoidoskopi, mener Michael Bretthauer.