Nintedanib skuffer i metastatisk kolorektalkræft

ESMO 2016: Nintedanib giver patienter med metastatisk kolorektalkræft, som ikke har effekt af de tilgængelige behandlinger, en smule længere progressionsfri overlevelse, men forbedrer ikke den samlede overlevelse. Det viser fase 3-studiet LUME-colon 1, som blev præsenteret på ESMO-mødet søndag.

LUME-colon 1 er det første fase 3-studie, som har undersøgt tyrosinkinasehæmmeren nintedanib i patienter med metastatisk kolorektalkræft, der ikke har gavn af nogen af de tilgængelige behandlinger, inklusiv kemoterapi og biologiske lægemidler.

De 768 patienter, der deltog i studiet, var i god fysisk form (performance status 0 og 1) og havde god organfunktion. Patienterne blev delt i to grupper, som enten fik nintedanib eller placebo. Alle patienterne fik den bedst tilgængelige understøttende behandling samtidig med nintedanib.

Resultaterne viste, at nintedanib signifikant forbedrede den gennemsnitlige progressionsfrie overlevelse sammenlignet med placebo. Den progressionsfrie overlevelse for nintedanib var 1,5 måned, mens den for placebo-gruppen var 1,4 måneder.

Der var ingen forskel i den samlede overlevelse de to grupper imellem, og det kalder Dirk Arnold fra Insituto CUF de Oncologia, Lissabon, Portugal, ”skuffende”.

”Nintedanib var veltolereret og gav en signifikant stigning i den progressionsfrie overlevelse, hvilket betyder at tumorerne stoppede med at vokse oftere i de patienter, der fik stoffet, end i de patienter, der fik placebo. Men det er skuffende, at patienter, som fik nintedanib, ikke levede længere,” siger Dirk Arnold og tilføjer:

”Det står i kontrast til både regorafenib (proteinkinasehæmmer, red.) og trifluridin/tipiracil (kemoterapi, red.), som begge har vist stigninger i både den progressionsfrie overlevelse og den samlede overlevelse i denne linje i behandlingen.”

Resultaterne fra LUME-colon 1 viste, at sygdomskontrollen var bedre ved behandling med nintedanib end ved behandling med placebo; 26 procent versus 11 procent.

39 procent af patienterne oplevede alvorlige bivirkninger, når de tog nintedanib, mens tallet var 35 procent for placebo-gruppen. Cirka 14 procent af patienterne i nintedanib-gruppen forlod forsøget på grund af bivirkninger, det samme gjaldt 11 procent i placebo-gruppen.

Manglende effekt kan skyldes efterfølgende behandling

Det er endnu ikke klarlagt, hvorfor patienterne, som fik nintedanib, ikke levede længere end de, der fik placebo, men de behandlinger der blev taget efter forsøget, kan måske spille en rolle, mener førsteforfatter på studiet, professor Eric van Cutsem, som er leder af Clinical Digestive Oncology, Universitetshospitalet Leuven, Belgien.

”Efter at studiet stoppede, blev patienterne fulgt, indtil de døde, og de efterfølgende behandlinger kan have ’fortyndet’ effekten af nintedanib og dermed havde ledt til et tab af potentiel overlevelsesfordel,” siger Eric van Cutsem.

Forskerne bag LUME-colon 1 udfører nu supplerende analyser i molekylære markører og subtyper af kolorektalkræft for at se, om der er en gruppe af patienter, som har gavn af nintedanib efter, at andre behandlinger ikke har virket.