Fertilitetsbevarende behandling påvirker ikke overlevelsen negativt ved brystkræft
Fertilitetsbevarende behandling er effektiv hos unge kvinder med brystkræft, og påvirker ikke kvindernes overlevelse, viser svensk studie.
Den fertilitetsbevarende behandling øger signifikant antallet af (levende) fødsler efter brystkræftbehandling uden at påvirke den samlede overlevelse negativt, viser resultaterne fra en landsdækkende svensk undersøgelse udgivet i JAMA Oncology.
"Resultaterne indikerer generelt beroligende langsigtede effekt hos kvinder diagnosticeret med [brystkræft] i deres reproduktive år, men fremhæver også vigtigheden af fertilitetsbevarelses-rådgivning i denne gruppe," siger seniorforfatter Kenny Rodriguez-Wallberg fra Karolinska Instituet i Stockholm til MedwireNews.
Forfatterne skriver, ifølge MedwireNews/ESMO, at "vellykket graviditet efter [brystkræft] var mulig" for patienter, der ikke gennemgik fertilitetsbevarende behandling. Sandsynligheden for levende fødsel steg ved brugen af kryopræservering af oocytter og embryoner efter kontrolleret ovariestimulation.
Koblet med fødsel af flere levende børn
Den svenske kohorte omfattede 425 brystkræftpatienter, der gennemgik fertilitetsbevarende behandling mellem 1994 og 2017 samt en alders-, amts- og kalendermatchet gruppe på 850 kvinder med brystkræft, der ikke modtog fertilitetsbevarende behandling.
Resultatet viste, at 22,8 procent af kvinderne, der modtog fertilitetsbevaring, havde mindst én levende fødsel efter brystkræftdiagnosen over en gennemsnitlig periode på 4,6 år. Derimod var det kun 8,7 procent af de kvinder, der ikke gennemgik fertilitetsbevarende behandling, som fik mindst ét barn over en gennemsnitlig periode på 4,8 år. Specifikt var de fem- og tiårige kumulative rater for levende fødsel efter brystkræft henholdsvis 19,4 procent og 40,7 procent i den fertilitetsbevarende-kohorte mod 8,6 procent og 15,8 procent i kontrolgruppen. Fertilitetsbevarende behandling var samtidig forbundet med, at en højere andel af kvinderne opnåede mere end én levende fødsel (37,3 mod 17,7 procent).
Forfatterne fandt også, at assisteret reproduktionsteknologi efter en median opfølgning på 4,9 år blev mere almindeligt brugt af gruppen, der fik fertilitetsbevarende behandling efter brystkræft. Desuden var frekvensen af dødelighed af alle årsager signifikant lavere i gruppen, der fik fertilitetsbevarende behandling end i kontrolgruppen med en justeret HR på 0,4. Efter en median opfølgning på 5,8 år var de kumulative fem- og tiårige dødsrate i den fertilitetsbevarende-kohorte henholdsvis 5,3 procent og 13,8 procent sammenlignet med tilsvarende satser på 11,1 procent og 23,2 procent i kontrolgruppen.
Studiet havde en række svagheder
De kvinder, der gennemgik fertilitetsbevarende behandling, var yngre end de kvinder, som ikke gjorde (gennemsnit 32,1 mod 33,3 år), og de havde sjældent været gravide forud for, at de fik deres brystkræftdiagnose. De var også mere tilbøjelige til at have østrogen-positiv brystkræft (68,0 vs 60,6 procent) og være i behandling med kemoterapi (93,9 mod 87,7 procent).
Forskerne anerkender, at sygdomsspecifik og sygdomsfri overlevelse ikke blev undersøgt i undersøgelsen, og at der kunne have været en selektionsforstyrrelse, som betød, at kvinder, der valgte at få fertilitetsbevarende behandling, måske havde større sandsynlighed for at have en god prognose sammenlignet med de kvinder, der valgte den fertilitetsbevarende behandling fra.
"Om den foreslåede sunde effekt af fertilitetsbevarende behandling er reel, og om fertilitetsbevarende behandling er forbundet med sygdomsfri overlevelse, bør undersøges yderligere i store studier af sikkerheden ved fertilitetsbevaring i forbindelse med [brystkræft] hos unge kvinder,” skriver forfatterne.
