Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Med 3 års opdateringen får vi bekræftet, det vi så for cirka 2 års follow up. Men vi savner fortsat de samlede overlevelsesdata. Hvis vi får positive OS data, som man forventer, bliver vores anbefaling bare forstærket” siger Marco Donia.

Adjuverende Keytruda reducerer tilbagefaldsrisikoen efter hudkræftoperation i tre år

ASCO: Efterbehandling med Keytruda (pembrolizumab) af opererede højrisiko-patienter med modermærkekræft i stadie III medfører en vedvarende forbedring af risikoen for tilbagefald i tre år. Formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft, Marco Donia, afventer dog tal på overlevelse.

De for patienterne færre tilbagefald blev præsenteret (Abstrakt 10000) på den årlige virtuelle kræftkongres, ASCO 2020, hvor forskere i det dobbelt blindede fase tre forsøg, EORTC 1325/ keynote 054 beskriver, hvordan Keytruda - hvis administreret med 200 mg hver 3. uge i op til et år som adjuverende behandling ved en 3-årig median opfølgning - giver en vedvarende forbedring af RFS (Recurrence Free Survival), som er klinisk meningsfuld for patienter med resekteret højrisiko-stadium III malignt melanom.

”Forbedringen var konsistent på tværs af undergrupper og i den samlede population var den 3-årige kumulative forekomst af fjernmetastase som det første tilbagefald 22,3 % procent i Keytruda-gruppen overfor 37,3% i placebogruppen; (HR 0,55, 95% CI 0,44-0,69),” rapporterer forskerne.

Marco Donia, formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft og non-melanom hudkræft bemærker om studiets nye data for effektivitet af Keytruda,  Pembrolizumab:

”De opdaterede data fra EORTC1325, bekræfter det, som vi allerede blev bekendte med i studiet (NEJM, red.) om denne anvendelse af Keytruda i foråret 2018. Så foreløbigt vil jeg betragte abstractet som en opdatering. Det ændrer ikke noget i praksis, fordi vi allerede tilbyder anti-PD-1 til patienter med stadium Det nye studie er med længere follow up, end dengang. Foreløbigt vil jeg bare betragte abstractet som en ”opdatering” der bekræfter det, vi allerede vidste. Det ændrer ikke noget i praksis, fordi vi allerede tilbyder anti-PD-1 til patienter med stadium III reseceret melanom i henhold til Medicinrådets anbefaling for III reseceret melanom. Nu  med 3 års opdateringen får vi altså bekræftet, det vi så for cirka 2 års follow up. Men vi savner fortsat de samlede overlevelsesdata. Hvis vi får positive OS data, som man forventer, bliver vores anbefaling bare forstærket.”

Keytruda virker ved at blokere en bestemt receptor (PD-1), som ellers ville hæmme immunforsvaret. Ved at forhindre denne hæmning, vil kroppens immunforsvar have en forstærket virkning mod kræftcellerne. Af studiet fremgår:

Baseret på 351 tilbagefaldsfri overlevelser og ved en median opfølgning på 1,25 år forbedrede Keytruda tilbagefaldsrisikoen ((HR) 0,57, P <0,0001) sammenlignet med placebo. Resultaterne der har ført til godkendelse af Keytruda som adjuverende behandling af EMA og FDA.

I det nye studie inkluderede forskerne patienter i aldersgruppen ≥18 år med komplet resektion af malignt melanom som metasteserede til en eller flere lymfeknuder klassificeret som AJCC-7 trin IIIA > 1 mm, IIIB eller IIIC (uden in-transit metastase. I alt blev 1019 patienter randomiserede (stratificerede efter stadie og region) til Keytruda med en dosis på 200 mg (N = 514) eller placebo (N = 505) hver 3. uge og med i alt 18 doser (~ 1 år) eller indtil tilbagefald af sygdommen eller uacceptabel toksicitet. De 2 co-primære endemål var RFS i den tilsigtede behandling af den samlede population og i patienter med PD-L1-positive tumorer.

En opdateret RFS-analyse baseret på en længere opfølgning viste desuden:

”Samlet set havde 15%/46%/39% af patienterne fase IIIA / IIIB / IIIC. Ved medianopfølgning på 3,05 år forlængede pembrolizumab (190 RFS-hændelser) sammenlignet med placebo (283 RFS-hændelser) den tilbagefaldsfrie overlevelse i den samlede population og i den PD-L1-positive tumorundergruppe. RFS blev konstant forlænget på tværs af undergrupper, især i henhold til AJCC-7 stagind og BRAF-V600 E / K-mutationsstatus.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift