Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Adoptiv T-celleterapi er sikker behandling på tværs af kræftdiagnoser

Anders Kverneland

Anders Kverneland

ESMO: Det var sikkert og det kunne gennemføres i stort set alle de inkluderede patienter. Sådan lyder konklusionen på et studie med adoptiv T-celleterapi hos patienter med malignt melanom og non-melanom kræft.

"Det er positivt at se, at T-celler kan dyrkes på tværs af kræftformer, og at patienterne tåler behandlingen. Det indikerer, at adoptiv T-celleterapi har et bredt potentiale," siger Anders Kverneland, ph.d.-studerende ved Center for Cancer Immune Therapy (CCIT) på Herlev Hospital og ansvarlig for studiet, som han præsenterer (Abstrakt 1022MO) på en mini-oral session i dag på den virtuelle ESMO-kongres.

Hidtil har adoptiv T-celleterapi vist rigtig gode resultater i melanom, men behandlingsformen har endnu ikke for alvorlig demonstreret et potentiale i andre kræftformer. Formålet med studiet var således at undersøge, om sikkerhed og tolerabilitet af T-celleterapi på forskelige avancerede kræftformer og tumorhistologier. De sekundære endepunkter var immunologisk respons, klinisk respons, OS og PFS. 

"På de primære endepunkter (sikkerhed og tolerabilitet red.) viste behandlingen sig at være succesfuld. Stort set alle de inkluderede patienter i studiet tålte behandlingen, og det var muligt at dyrke T-celler, konditionere med kemoterapi og behandle patienterne med de opformerede T-cellepopulationer. Studiet demonstrerer, at der sikkerhedsmæssigt ikke lader til at være så mange grænser for adoptiv T-celleterapis potentiale," siger Anders Kverneland.

Kombination med checkpoint-inhibitorer

De 25 patienter i studiet havde en forventet levetid på mere end seks måneder og var ikke kandidater til andre standard behandlingsmuligheder. De havde en histologisk verificeret metastatisk eller lokalt avanceret kræftdiagnose, og deres performancestatus var 0-1. En stor del af patienterne i studiet havde en form for mavetarm-kræft. 

Initialt blev patienterne behandlet med én dosis ipilimumab. To uger senere fik de udtaget kræftvæv til dyrkning af T-celler. Cellerne blev dyrket over en periode på fire til seks uger. Herefter blev patienterne indlagt og behandlet med højdosis kemoterapi over syv dage. To dage forud for T-celleinfusionen, startede patienterne i behandling med nivolumab, som blev administreret hver 14. dag indtil fire serier. Samtidig med celleinfusionen startede patienterne i 14 ugers daglig behandling med lavdosis IL-2. 

"I forsøget reducerede vi den normale IL-2-mængde kraftigt for i stedet at kombinere med checkpoint hæmmerne ipilimumab og nivolumab. Studiet er ikke randomiseret, så jeg har ikke mulighed for at udtale mig om de to behandlinger over for hinanden, men ser vi på udfaldet, så lader ipilimumab og nivolumab til at være sikkert og veltolereret i kombination med T-celleterapi – spørgsmålet er, om det også er mere effektivt," siger Anders Kverneland.

Intet længerevarende respons

En mindre andel af patienterne i studiet havde klinisk respons på behandlingen, men ingen patienter havde et længerevarende behandlingsrespons.

"Aktuelt foretager jeg en række eksplorative analyser for at finde frem til, om der er noget, der kendetegner de patienter, som havde et kortvarigt respons på behandlingen. Umiddelbart ser det ud til, at de havde en overrepræsentation af nogle særligt tumorreaktive CD-8-celler. Men det kræver videre analyser, førend jeg kan konkludere noget med sikkerhed," siger Anders Kverneland.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift