Stor ros til dansk gennembrud: En imponerende ny måde at behandle kræft på

ESMO: Et fantastisk flot resultat og en helt ny måde at bruge immunsystemet til at behandle kræft med. Det siger overlæge Lars Bastholt om de banebrydende resultater af et dansk forsøg med tumorinfiltrerende lymfocytter mod metastatisk modermærkekræft.

”Der skal lyde et stort tillykke til Inge Marie Svane og John Haanen. Det er et fantastisk arbejde, de har lavet, og de har gjort det helt uden hjælp fra industrien. Det har absolut ikke været nemt, men det har været enormt vigtigt, og så er det lykkedes dem at vise det, vi alle havde håbet på. Nemlig at tumorinfiltrerende lymfocytter er mere effektive end ipilimumab til behandling af patienter, der har progression i sygdommen efter behandling med PD-1-hæmmere,” siger overlæge Lars Bastholt fra Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

Inge Marie Svane fra Herlev Hospital og Center for Cancer Immunterapi (CCIT) og John Haanen fra Netherlands Cancer Institute indledte for otte år siden et lodtrækningsforsøg, hvor danske og hollandske patienter med stadie IIIC-IV-modermærkekræft blev randomiseret til behandling med enten T-celleterapi med tumorinfiltrerende lymfocytter eller Yervoy (ipilimumab).

Resultaterne er netop præsenteret på ESMO 2022 Presidential Symposium (abstract #LBA3), og de viser en markant forbedring af progressionsfri overlevelse (PFS) med T-celleterapi og en betydeligt højere responsrate sammenlignet med standardbehandlingen ipilimumab.

Sygdomsfri langt ude i fremtiden

Med en median opfølgning på 33 måneder var PFS 7,2 måneder med T-celleterapi mod 3,1 måneder med ipilimumab (HR 0,50; 95% CI: 0,35 – 0,72). Median samlet overlevelse var 25,8 måneder med T-celleterapi (95% CI 18,2 – ikke nået) mod 18,9 måneder med ipilimumab (95% CI 13,8 – 32,6).

Andelen af patienter, som opnåede komplet tumorsvind og dermed var helt kræftfrie, var 20 procent med T-celleterapi mod 7 procent med ipilimumab.

”Det er overraskende og fantastisk flotte resultater. Det er især imponerende, at man går fra en komplet responsrate på 7 procent med ipilimumab til 20 procent med T-celleterapi. Der er altså mange flere, som har en chance for at være sygdomsfri langt ude i fremtiden. Vi ser også en klar adskillelse af overlevelseskurverne, om end forskellen ikke er signifikant. Men jeg er overbevist om, at man vil se en signifikant forskel, hvis man følger patienterne i længere tid,” siger Lars Bastholt.

”Resultaterne er et proof of concept – en helt ny måde at bruge immunsystemet til at behandle cancer med, og det har potentiale til at række langt ud over modermærkekræft.”

En hård kamp

Ifølge Lars Bastholt taler resultaterne for, at T-celleterapi bliver ny standardbehandling af metastatisk modermærkekræft, men udfordringen bliver at få behandlingen godkendt.

”Det bliver en hård kamp for læger rundt omkring i verden, som må kæmpe for at skaffe penge  uden at have industrien i ryggen. Det ville være noget helt andet, hvis det var et medicinalfirma, som stod bag behandlingen, men det kan måske være, at resultaterne vil gøre nogle firmaer interesserede i at hjælpe med at få den markedsført,” siger han.

”Jeg håber, det kan lade sig gøre, for vi bruger PD-1-hæmmere i stor stil i dag, og de har gjort en kæmpe forskel for patienterne, men vi har en stor gruppe, som fejler på PD-1-hæmmere og ikke kan tilbydes et godt alternativ. Derfor er der et stort udækket behov, som T-celleterapi tilsyneladende kan dække.”

Prisen for behandlingen er i omegnen af 670.000 kroner per patient. Det inkluderer samtlige udgifter, herunder fremstilling og indlæggelse.

”Vi kan alle blive enige om, at det ikke er billigt, men det er langt fra urimeligt i forhold til andre behandlinger. For eksempel er CAR-T-behandling jo også rasende dyrt. Vi har at gøre med en behandling, som formentlig vil helbrede nogle patienter, så jeg tror, det er muligt at få den godkendt. Det vil i hvert fald ikke være de faglige argumenter, der vil forhindre en godkendelse,” siger Lars Bastholt.

Kun til udvalgte patienter

De imponerende resultater skal ses i lyset af, at behandlingen er givet til en udvalgt patientgruppe, som har en god almen tilstand.

”Man kan godt være bekymret for, hvor mange patienter behandlingen vil komme til gavn. Dog er effekterne af ipilumab nogenlunde de samme i studiet, som vi ser hos vores øvrige patienter, så det taler for, at forsøgsgruppen er nogenlunde repræsentativ,” siger Lars Bastholt, der også hæfter sig ved bivirkningerne.

”Der er alvorlige bivirkninger ved T-celleterapien og kemoterapien, og det vil forhindre nogle patienter i at få behandlingen. Det taler for ipilimumab, hvis man udelukkende ser på bivirkningsprofilen, men effekten er den vigtigste, når alt kommer til alt.”