Internationalt anerkendt dermatolog: Voldsom vækst i modermærkekræft skyldes lægers overdiagnostik

Dermatologer har haft et uhensigtsmæssigt fokus på modermærkekræft, så man er endt med at skabe en kræftepidemi gennem overdiagnostik og samtidig fraråde sund solbadning, lyder det fra den internationalt anerkendte professor i dermatologi Richard Weller. Danske faggruppers forpersoner støtter ham delvist i pointerne. 

De negative konsekvenser af soleksponering er ikke så alvorlige, som dermatologer hævder, og de sundhedsmæssige fordele er højere, end de er villige til at acceptere, lyder det fra Richard Weller, professor i dermatologi på Edinburgh Universitet og formand for Det Skotske Dermatologiske Selskab.

Det er efterhånden blevet en mærkesag for den skotske professor at få sine kolleger til at træde et skridt tilbage og huske dem selv på, at de er læger fremfor dermatologer, fortæller han. For mens vi i dag primært zoomer ind på sammenhængen mellem soleksponering og hud- og modermærkekræft, medregner vi ikke, at masser af tid i solen kan være med til at forlænge vores gennemsnitlige levetid. 

”Det svarer til, at en psykiater siger, at alle mennesker burde ryge 20 cigaretter om dagen, fordi det vil reducere mængden af stress, angst og selvmord,” siger Richard Weller og understreger, at hans pointe bakkes op af videnskaben. 

Han refererer blandt andet til et stort britisk kohortestudie, som han selv er medforfatter til, hvori han og kollegaerne konkluderer, at jo mere soleksponering, den enkelte får, jo længere levetid. 

Studiet blev lavet i kølvandet af et mindre svensk studie, der fandt samme resultater. En høj grad af soleksponering var desuden forbundet med lavere dødelighed forårsaget af hjerte-karsygdomme og kræft. Studiet viste også en tendens til, at øget forekomst af modermærkekræft var forbundet med en høj grad af soleksponering, men det betød ikke, at dødeligheden var øget tilsvarende. Richard Wellers helhedsvurdering er derfor, at UV-stråling har flere fordele end ulemper. 

”Den officielle linje blandt dermatologer er, at vi har en epidemi af modermærkekræft, selvom dødeligheden ikke er steget. Men en rigtig epidemi har både en stor stigning i antal diagnoser og i dødelighed. En rigtig epidemi slår folk ihjel,” siger Richard Weller.  

Stigningen skyldes overdiagnosticering 

I Danmark viser tal fra Association of the Nordic Cancer (NORDCAN), at incidensen af modermærkekræft har været på himmelflugt de seneste 60 år, mens dødeligheden i samme periode tegner en næsten vandret kurve.  

Richard Weller mener derfor, at vi formentlig altid har haft nogenlunde samme forekomst af modermærkekræft, men at mange af tilfældene før i tiden blot gik ubemærket hen og aldrig udviklede sig. I stedet er der tale om overdiagnosticering, lyder det.

”Antallet af tilfælde er steget voldsomt, fordi man kigger mere efter dem. Der er ikke reelt sket en udvikling,” siger Richard Weller, der mener, at overdiagnosticeringen blandt andet medfører, at patienter med andre invaliderende hudsygdomme kommer bagerst i køen og må vente meget længe på at blive behandlet.  

”Vi har selv skabt problemet med ventetider, fordi vi jagter en ikke-eksisterende epidemi,” siger han. 

Teledermatologi skal mindske overdiagnosticering

Lisbet Rosenkrantz Hölmich, professor og overlæge ved afdelingen for Plastikkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Dansk Melanom Gruppe, er enig i, at der kan være et problem med overdiagnosticering. Hun mener dog ikke, at det kan forklare hele stigningen.

”Over halvdelen af alle de tilfælde af modermærkekræft, vi identificerer og fjerner, er tidlige tilfælde, og det er da muligt, at de ikke alle ville gøre skade, hvis vi lod dem være. Problemet er bare, at vi ikke kan identificere, hvad det er for nogle, og da man også kan dø af et tidligt tilfælde af modermærkekræft, så tør man jo ikke at lade være,” siger hun. Alligevel medgiver hun, at hudkræft optager for stor en del af de samlede ressourcer. 

”Vi skal blive bedre til kun at henvise patienter, som reelt har modermærkekræft, til hospitalerne. Hvis man har kræft, skal man behandles rettidigt, men der er mange som mistænkes, og som reelt ikke fejler noget, og vi bruger alt for mange penge på at fjerne og undersøge godartede forandringer i hele sundhedsvæsenet,” siger Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Hun fortæller samtidig, at hun har været med til at lave undersøgelser, der viser, at  jo flere tumorer, der fjernes, des flere diagnoser, bliver der stillet. 

”Derfor arbejder vi meget på, at man skal lade være med at skære så mange ting væk og i stedet holde øje og tage billeder med måneders mellemrum, hvis ikke det oplagt er noget, der skal fjernes. Hvis ikke det udvikler sig, så skal man lade det være,” lyder det.

Lisbet Rosenkrantz Hölmich har desuden meget store forventninger til Dermloop, som er et system med en app, hvor praktiserende læger kan øve sig i at diagnosticere hudkræft, samt et modul, hvor der er mulighed for at sende billeder til speciallæger, der hurtigt kan vurdere den enkelte case. Det vil utvivlsomt lette ventetiden og give luft til nogle af de andre hudsygdomme, som også kan være meget alvorlige og have stor betydning for den enkeltes livskvalitet, mener hun. 

”Det bliver virkelig stort. Det vil nedsætte antallet af biopsier, der er medvirkende til overdiagnosticering, og som koster millioner af kroner og beslaglægger så mange menneskers tid,” siger hun og fortæller, at hun forventer systemet for alvor kommer i brug i 2025. 

Forsimplet kun at kigge på levetid 

Den skotske professors danske modstykke, Rikke Bech, der er forperson i Dansk Dermatologisk Selskab, er enig i, at der er både fordele og ulemper ved soleksponering, og at måden vi opholder os i solen på, derfor skal være en balancegang. Til gengæld er det forsimplet kun at kigge på den samlede levetid, mener hun.

”De fleste tilfælde af kræft, der opstår på grund af soleksponering, er non-melanom hudcancer, som vi jo som regel ikke dør af, men med. Men det kan altså stadig være meget generende de sidste 20 år af ens liv, hvis man har det ene tilfælde efter det andet. Det kan være meget lidelsesfyldt,” siger hun. 

Rikke Bech bakkes op af Lisbet Rosenkrantz Hölmich: 

”Så medtænker man slet ikke, hvor mutilerende det kan være for dem, der er særligt ramt. Der er nogle, der skal igennem meget store operationer og får store vansir.”

Lisbet Rosenkrantz Hölmich er til gengæld enig med Richard Weller i, at de officielle solråd kunne være mere nuancerede. Han mener blandt andet, det er misvisende, når vi fraråder ophold i solen mellem klokken 12 og 15 (11 og 15 i Storbritannien). Det er nemlig en anbefaling, der stammer fra Australien, hvor UV-indekset er markant højere året rundt. Han nævner som eksempel, at UV-indekset midt på dagen på en vinterdag i Queensland, Australien kan komme op på 7, mens det britiske UV-indeks ikke har nået 7 én eneste gang i hele 2024. Derfor giver rådet om at opholde sig i skyggen en stor del af dagen på vores breddegrader ikke mening: 

”Problemet med vores solråd er, at de ikke medtager solens gavnlige fordele. For det vigtigste er blot ikke at få solskoldninger,” siger han. 

Lisbet Rosenkrantz Hölmich medgiver, at de danske anbefalinger ikke bygger på store videnskabelige undersøgelser, men siger også, at der er behov for simplicitet, når man laver befolkningsrådgivning. Ellers er det svært at få folk til at huske dem og følge dem.

”Jeg vil ikke sige, at Kræftens Bekæmpelses solråd ikke dur, men de kan nok godt nuanceres for den enkelte. Man skal kende sin hud og passe på den og opføre sig fornuftigt,” siger hun og er enig med Richard Weller i, at det vigtigste er at undgå skoldning – huden må aldrig blive stram, rød og øm, understreger hun. 

Også Rikke Bech er enig i, at man skærer alle over én kam med de officielle solråd, der blandt andet også lyder at beskytte sig mod solen, hvis UV-indekset er 3 eller højere. For hudtype, hårfarve og genetik spiller alt sammen ind på, hvor meget sol, vi hver især kan tåle. 

”Jeg synes solrådene fra Kræftens Bekæmpelse er gode, men man skal selvfølgelig altid overveje, hvordan man vil leve sit liv. Og så skal man tage højde for, hvilken hudtype, man har,” siger hun.