Ny, dansk forskning: Tatoveringer kan hænge sammen med øget kræftrisiko

Ved hjælp af data fra danske tvillingepar har forskere fra Syddansk Universitet fundet tegn på, at tatoveringsblæk muligvis øger risikoen for hud- og lymfekræft. Studiet viser, at blækpartikler ophobes i lymfeknuderne, hvilket kan påvirke immunforsvaret og øge risikoen for unormal cellevækst.

Lymfeknuderne spiller en central rolle i kroppens immunforsvar ved at filtrere skadelige stoffer og bekæmpe infektioner. Når tatoveringsblæk trænger ind i huden, bliver en del af det optaget i lymfeknuderne.

"Vi kan se, at blækpartiklerne samler sig i lymfeknuderne, og vi mistænker, at kroppen opfatter dem som et fremmedlegeme," siger en af forskerne, Henrik Frederiksen, overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og klinisk professor ved Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse.

"Det kan betyde, at immunforsvaret konstant forsøger at reagere på blækket, og vi ved endnu ikke, om denne vedvarende belastning kan svække lymfeknudernes funktion eller have andre sundhedsmæssige konsekvenser," siger han.

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Institut for Sundhedstjenesteforskning og Klinisk Institut på SDU i samarbejde med Universitet i Helsinki. Ved hjælp af data fra danske tvillingepar har de fundet, at tatoverede personer oftere får diagnosticeret hud- og lymfekræft sammenlignet med ikke-tatoverede.

Resultaterne viser, at sammenhængen mellem tatoveringer og kræft er tydeligst hos personer med store tatoveringer – defineret som større end en håndflade. Raten for lymfekræft er næsten tre gange højere for gruppen med store tatoveringer sammenlignet med dem uden tatoveringer. Denne rate (nærmere betegnet ’hazard rate’) tager højde for alder, tidspunktet for tatovering og hvor længe personerne er blevet fulgt i studiet. 

"Det kan tyde på, at jo større en tatovering er, og jo længere man har haft den, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne," siger Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i biostatistik ved SDU.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i BMC Public Health, understreger dog, at resultaterne endnu ikke kan anvendes til at fastslå en direkte sammenhæng mellem tatoveringer og kræft, men at deres fund peger på et muligt forskningsområde, der bør undersøges nærmere.

Undersøgelsen viste, at personer med tatoveringer også havde en øget risiko for at udvikle hudkræft. Sammenlignet med personer uden tatoveringer var risikoen for hudkræft cirka 1,6 gange højere.

De sammenlignede også tvillingepar, hvor den ene havde tatoveringer, og den anden ikke. Her så de en tendens til, at den tatoverede tvilling oftere udviklede hudkræft, men fordi antallet af deltagere var lille, er forskerne ikke sikre på, om det skyldes tilfældigheder.

I en anden del af undersøgelsen, hvor forskerne fulgte en større gruppe tvillinger over tid, viste resultaterne, at tatoverede personer havde næsten fire gange så stor risiko for hudkræft og knap tre gange så stor risiko for basalcellekræft sammenlignet med dem uden tatoveringer.

Hypotesen bag studiet var, at blækaflejringer i huden kan interagere med det omgivende væv og dermed øge såkaldt celleproliferation, hvilket potentielt kan bidrage til kræftudvikling. Forskerne henviser til en kendt immunologisk mekanisme, der også er involveret i sjældne former for lymfekræft, herunder anaplastisk storcellet lymfom (ALCL), en type af T-cellelymfom.

Svensk studie mødte stor kritik

Tidligere studier fra Canada og Sverige har undersøgt en potentiel sammenhæng mellem tatoveringer og lymfekræft. En canadisk undersøgelse fra 2020 omfattede 1.518 patienter med non-Hodgkins lymfom og 742 patienter med multipelt myelom. Der blev dog ikke fundet nogen signifikant sammenhæng. En svensk undersøgelse fra 2024 af 1.398 patienter med lymfekræft og 4.193 kontroller fandt en øget risiko for lymfom hos tatoverede personer.

Sidstnævnte artikel fik dog stor kritik, da forskerne var fremme og sige, at tatoverede personer havde en 21 procent højere risiko for at få lymfekræft end personer uden tatoveringer.

Men det var der ikke dækning for at sige, sagde blandt andre Allan Linneberg, professor i epidemiologi ved Københavns Universitet, efter at have gennemgået studiet for Videnskab.dk:

"På grund af den statistiske usikkerhed kan man lige så vel tolke resultaterne, som om at tatoveringer ikke giver en øget risiko for lymfekræft," sagde han i juni 2024 til Videnskab.dk.

Forskerne bag det det nye tvillinge-studie er anderledes forsigtige. De understreger, at sammenhængen mellem tatoveringer og lymfekræft er svær at undersøge, da kræft ofte udvikler sig over mange år. Det betyder, at hvis tatoveringsblæk har en effekt, kan den først vise sig årtier senere, hvilket gør det svært at bevise en direkte forbindelse.

Derudover viste analyser af tvillingepar en tendens til øget risiko for hudkræft hos tatoverede, men resultaterne var usikre. Tallene kan både betyde, at der er en sammenhæng, men også at der ikke er det. De konkluderer derfor, at der er behov for mere detaljerede undersøgelser af tatoveringsstørrelse, farvesammensætning og blækkets sammensætning for at afklare eventuelle sundhedsrisici. 

"I vores studie kan vi ikke se en tydelig sammenhæng mellem kræftforekomst og specifikke blækfarver, men det betyder ikke, at farven er uden betydning. Vi ved fra andre studier, at blæk kan indeholde potentielt skadelige stoffer, og for eksempel giver rødt blæk oftere allergiske reaktioner. Det er et område, vi gerne vil undersøge nærmere," siger Signe Bedsted Clemmensen​.

Forskerne planlægger nu at undersøge, hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion på molekylært niveau, samt om nogle typer af lymfekræft er mere relateret til tatoveringer end andre.

Tvillingedata afslører mønstre

Forskerne har anvendt data fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte, der omfatter 5.900 danske tvillinger. 

"Det unikke ved vores tilgang er, at vi kan sammenligne tvillingepar, hvor den ene har kræft, men hvor de ellers deler mange genetiske og miljømæssige faktorer," siger Jacob von Bornemann Hjelmborg, professor i biostatistik ved SDU.

Siden 2022 har EU reguleret indholdsstoffer i tatoveringsblæk og forbudt mere end 4.000 kemikalier, der mistænkes for at være sundhedsskadelige. Det betyder, at nyere tatoveringsfarver muligvis indeholder færre potentielt skadelige stoffer end ældre blæktyper.

Fakta: Hvor mange danskere har tatoveringer?

• Ifølge Miljøstyrelsen (2017) har ca. 600.000 danskere en tatovering – svarende til ca. 14 procent af befolkningen
• En undersøgelse fra 2021 viser, at 30-40 procent af danskere under 35 år har en tatovering
• Forskerne bag Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte vurderer, at 4 ud af 10 kvinder og 3 ud af 10 mænd vil være tatoverede, når de fylder 25 år​
• På verdensplan har tatoveringer været stigende i popularitet de sidste 30 år, især blandt unge og kvinder

KIlde: SDU

Fakta: Forekomst af hud- og lymfekræft i Danmark 

• 7.321 nye diagnosticerede med hudkræft i 2018-2022
• 1.686 nye diagnosticerede med lymfekræft i 2018-2022
• 5-års overlevelsen for hudkræft er 94-98%
• 5-års overlevelsen for lymfekræft er 80-95%

Kilde: SDU/NORDCAN