Skip to main content

 

Ny digital løsning skal sikre hurtigere hudkræftdiagnostik i almen praksis

Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN) og PLO har indgået en aftale, der gør det muligt for praktiserende læger landet over at være med i det nationale projekt ’Digital Hudkræftdiagnostik’. Det skal resultere i hurtigere diagnostik af hudkræft og sikre et tættere samarbejde mellem almen praksis og speciallæger.

Den nye digitale løsning indebærer, at de praktiserende læger kan tage og sende et foto af en patients hudlæsioner via systemet Dermloop. Derefter kan de hurtigt få en vurdering fra en dermatolog. Patienterne kan dermed se frem til kortere ventetid og hurtigere svar på, om en hudforandring kræver behandling. 

Løsningen bidrager til en mere effektiv behandlingsproces, hvor flere patienter kan afsluttes i almen praksis frem for at blive henvist unødvendigt. Dermed sikres det, at de patienter, der har behov for at blive undersøgt og behandlet fysisk af en dermatolog, hurtigere kan få en tid.

”Projektet er både en kvalitetssikring og et læringsredskab, som bringer almen praksis og hudlæger tættere sammen. Samtidig accelererer vi diagnostikken på en intelligent og bæredygtig måde. Stor ros til Danske Regioner for at udvikle en model, der styrker udredningshastigheden. Og til udvikler Niels Kvorning for at drive projektet helt frem til implementering,” siger Niels Ulrich Holm, formand for Opgaveudvalget og næstformand i PLO, i en nyhed på Danske Regioners hjemmeside.

Den nye aftale er forankret i Region Hovedstaden og skal nu til politisk behandling i de fire øvrige regioner, som over den kommende tid forventes at tiltræde aftalen. Projektet vil blive rullet ud trinvis og evalueret løbende, og til at begynde med vil der deltage cirka 20 procent af lægerne i de regioner, som indgår i projektet.

På sigt regner man med, at den nye digitale løsning kan bruges til andre hudsygdomme end kræft. For eksempel eksem og andre dermatologiske lidelser.

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).