Mikrobiom spiller vigtig rolle i respons på PD1-hæmmere
Evnen til at reagere på PD-1-hæmmere hos patienter med fremskreden modermærkekræft afhænger af tilstedeværelsen af et mangfoldigt mikrobiom samt specifikke bakteriearter.
Det viser en undersøgelse, som blev præsenteret på 2017 ASCO-SITC Clinical Immuno-Oncology Symposium i Orlando.
I studiet indsamlede forskerne orale og fækale mikrobiomprøver fra 233 patienter med fremskreden modermærkekræft. Blandt patienterne modtog 93 anti-PD-1-terapi. Mangfoldigheden og sammensætningen af det orale og tarmmæssige mikrobiom blev vurderet ved anvendelse af den molekylære teknik 16S rRNA-sekventering, som identificerer forskellige bakterier via deres genetiske signaturer. Forskerne analyserede også sammensætningen og densiteten af forskellige immunceller i patientens tumorprøver.
Forskerne kunne se, at der var signifikante forskelle i tarm-mikrobiomet hos de patienter, der responderede på PD1-hæmmere og dem, der ikke gjorde. Patienter, der responderede på PD-1 hæmmere, havde et mere forskelligartet tarmmikrobiom end dem, der ikke reagerede på behandlingen, selvom materialet var noget begrænset (ud af i alt 43 patienter med tilgængelige fækale prøver reagerede 30 på behandlingen, og 13 reagerede ikke).
Desuden fandt forskerne bemærkelsesværdige forskelle i sammensætningen af tarmmikrobiomet i de patienter, der responderede på behandlingen, versus de, der ikke gjorde. Patienter, der responderede på behandlingen havde et øget antal Clostridiales-bakterier (Ruminococcaceae familien) i tarmens mikrobiom i forhold til ikke-respondenter. I modsætning hertil havde patienter, som ikke responderede, flere Bacteroidales-bakterier end dem, der responderede på behandlingen.
Patienter, der havde gavn af PD-1 hæmmere, havde også en højere tæthed af de kræftbekæmpende immunceller CD8 + T-celler i deres tumormikromiljø end patienter, der ikke havde gavn af behandlingen. Forskerne fandt også en sammenhæng mellem CD8 + T-celler i tumoren og en højere forekomst af specifikke typer af bakterier af Ruminococcaceae familien i tarmmikrobiomet hos denne patientgruppe.
I de orale mikrobiomprøver, som forskerholdet analyserede, fandt de ingen sammenhæng mellem mikrobiomets mangfoldighed eller sammensætning og respons på behandling.
Næste skrift for forskerholdet omfatter prækliniske undersøgelser med fækal transplantation fra mennesker i mus, samt andre undersøgelser, der skal sigte mod en bedre forståelse af de biologiske mekanismer, hvorigennem tarmens mikrobiom forbedrer systemisk og anti-tumor immunrespons.
