Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Neoadjuverende behandling overhaler adjuverende indenom

ESMO2018: Inden for de næste par måneder forventes tre adjuverende behandlinger til modermærkekræft godkendt i Europa. Udviklingen er dog gået så stærkt, at man allerede er på vej imod neoadjuverende behandling, det vil sige medicinsk behandling inden operation, inden man overhovedet har fået taget adjuverende behandling i brug.

Det fortæller professor Inge Marie Svane, som er leder af Center for Cancer Immunetherapy (CCIT) på Herlev Hospital.

”Noget tyder på, at vi er på vej videre fra adjuverende behandling, inden vi overhovedet nåede at implementere den, fordi der kommer så gode data for neoadjuverende behandling. Blandt andet er der her på ESMO (i en Proffered Paper Session mandag morgen, red.) blevet vist utrolig flot patologisk respons ved at give Opdivo (nivolumab) og Yervoy (ipilimumab), inden man fjernede lymfeknuderne på modermærkekræftpatienter. Det ser ud til, at den neoadjuverende behandling muligvis er endnu mere effektiv end den adjuverende behandling med PD1-antistof,” siger Inge Marie Svane.

En af problematikkerne ved neoadjuverende immunterapi har været, at kombinationen af Opdivo og Yervoy er en ret toksisk behandling. I et studie præsenteret på ESMO 2018 har man forsøgt med at skrue ned for dosen af Yervoy, så patienterne fik et mg i stedet for tre mg, og det viste sig, at dosisreduktionen reducerede toksiciteten uden at skade effekten af behandlingen.

”Det er helt fantastisk, hvis man har fundet en måde at give neoadjuverende behandling på, så man ikke får særlig meget toksicitet, men rigtig god effekt,” siger Inge Marie Svane.

Hun fremhæver også et studie præsenteret på ESMO 2018, som har vist, at neoadjuverende behandling med Opdivo plus Yervoy efterfulgt af Yervoy hos tarmkræftpatienter med en høj grad af biomarkøren dMMR (deficient missmatch repair) resulterede i, at stort set alle tumorer var forsvundet, da patienterne skulle opereres.

Stor fordel at kunne begrænse operation

Argumentet for at give neoadjuverende fremfor adjuverende behandling er blandt andet fordelen ved at kunne begrænse kirurgisk fjernelse af lymfeknuder og de senfølger, der kan opstå heraf.

”Det vil være rigtig godt, hvis vi kan nå derhen, hvor vi kan begrænse kirurgien endnu mere. Hvis man har patienter, som er i komplet remission, fordi de har fået neoadjuverende behandling, hvorfor så overhovedet begynde at skære i dem og fjerne en masse lymfeknuder i armhulen, hvis der ikke er noget i den ene knude, man tager en biopsi fra? Det handler om at spare patienten, ” siger Inge Marie Svane.

Hun fremhæver også, at neoadjuverende immunterapi er en meget kort behandling, der er overstået på få uger, hvorimod den adjuverende immunterapi tager et år. Desuden kan den neoadjuverende behandling nogle gange flytte patienter fra at være inoperable til at blive operable, hvis de f.eks. har meget store metastaser, eller metastaser, der er vokset ind i nogle nerver, men som den neoadjuverende behandling kan få til at trække sig så meget tilbage, at man kan operere.

Med den neoadjuverende immunterapi kommer et skift i, hvornår patienterne flyttes fra kirurgisk til medicinsk behandling, og det vil medføre et tættere samarbejde mellem onkologerne og kirurgerne, spår Inge Marie Svane.

”Skiftet fra kirurgisk til medicinsk regi kommer til at ligge på et andet tidspunkt end nu, og det bliver nok også mere individuelt for patienterne, hvornår vi flytter dem fra det ene til det andet. Hvis de f.eks. kommer til os og får immunterapi og responderer på det, bortset fra en eller to læsioner, har vi brug for kirurgerne til at fjerne de metastaser, der ikke responderer, for potentielt at få en meget lang effekt,” siger hun og tilføjer:

”Kirurgerne skal vænne sig til, at de ikke skal køre den helt klassiske model og fjerne rub og stub af alle lymfeknuder, de kan finde. Det er noget, der skaber mange senfølger, så det er rigtig godt, hvis vi kan finde en anden måde at gøre det på.”

Sidste år blev det på ASCO vist, at det ikke øgede overlevelsen at fjerne lymfeknuder hos modermærkekræftpatienter, men udelukkende gav lokal kontrol. Derfor får patienterne nu kun fjernet lymfekunder, hvis de har udtalt metastasering, fortæller Inge Marie Svane.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift