Skip to main content

 

Opløftende resultater efter neoadjuvant Tecentriq mod NSCLC

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Lungekræft.

ASCO: Tecentriq (atezolizumab) viser lovende takter sim neoadjuvant behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i tidligt stadium før operation.

 

I hvert fald i en fase II-undersøgelse, LCMC3, præsenteret lørdag (Abstrakt 8503) på den amerikanske kræftkongres, ASCO i Chicago, hvor forskerne fremlagde resultaterne af en interim analyse, som tager udgangspunkt i de første 101 af 180 patienter.

I undersøgelsen får patienter med stadie IB til valgt IIIB resekterbar NSCLC 2 cykler af 1200 mg atezolizumab (dag 1, 22) og undergår derefter resektion (dag 40 ± 10).

Primære tumor +/- node biopsier og blodprøver tages før atezolizumab-behandling og under operationen for at foretage undersøgelser med biomarkører. Det primære endepunkt er større patologisk respons (MPR), defineret som ≤ 10 procent levedygtige tumorceller i resektionsprøven. Sekundære endepunkter er sikkerhed og korrelation af respons med PD-L1 ekspression, tumor mutationsbyrde (TMB) og genekspressions signaturer.

Den foreløbige effektivitetsanalyse med data cutoff 5. sep 2018 har 101 deltagere, hvoraf 47 var mænd og medianalderen var 64 år. Alle ECOG PS 0-1. 23 var nuværende og 68 tidligere rygere. 66 havde ikke-pladecellet NSCLC. Fordelingen af deltagerne i kliniske stadier IB / IIA / IIB / IIIA / IIIB var 11/16/28/39/7.

Der var to behandlingsrelaterede grad fem bivirkninger (hjertedød efter kirurgisk resektion, død på grund af sygdomsprogression), 29 grad tre-fire bivirkninger (6 [6%] behandlingsrelateret). 90 patienter blev opereret.

Efter at have udelukket otte patienter, der havde drivermutationer (7 EGFR, 1 ALK, ingen MPR), var MPR-frekvensen 15/82 (18%, 95% CI 11% -28%), hvoraf fire patienter havde patologisk komplet respons (pCR).

Ved RECIST havde 6/82 patienter en delvis respons (PR), 72 havde stabil sygdom (SD) og 4 havde sygdoms udvikling (PD). To af 26 (8%) PD-L1- (TC0 og IC0, klon SP142) og 10 ud af 35 (29%) PD-L1 + havde MPR (P = 0,055). Fem af 44 (11%) TPS <50 (PD-L1 klon 22C3) og 7 af 20 (35%) TPS >50 havde MPR.

Exome sekventeringsdata var tilgængelig for 47/101 patienter. Median TMB var 10,4 mutationer pr Mb og var ikke anderledes hos dem med MPR sammenlignet med dem uden MPR. Yderligere analyse af TMB, mutationssignaturer og genekspressionsprofilering pågår.

Neoadjuvant atezolizumab var således godt tolereret, og pCR- og MPR-satser er opmuntrende, konkluderer forskerne.