Alecensa er Xalkori overlegen mod ALK+ NSCLC
ASCO: Alecensa (alectinib) medfører en markant længere progressionsfri overlevelse (PFS) end Xalkori (crizotinib) hos patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft (ALK+ NSCLC).
Det viser den endelige analyse af fase III-studiet, J-ALEX, der søndag blev præsenteret på den amerikanske kræftkongres, ASCO, i Chicago (Abstrakt 9092).
Den primære analyse i december 2015 af J-ALEX viste, at alectinib havde en 66 procent bedre progressionsfri overlevelse sammenlignet med crizotinib.
Resultaterne to et halvt år efter i juni 2018 viser en næsten lige så god effekt på 63 procent bedre PFS for alectinib i forhold til crizotinib.
I forsøget modtog patienter med ALK+ NSCLC enten 300 mg alectinib (n = 103) eller 250 mg crizotinib (n = 104) to gange dagligt. Stratificeringsfaktorer omfattede ECOG PS, behandlingslinje og klinisk stadium.
Efter en median opfølgning på godt 42 måneder forekom en hændelse af sygdomsprogression eller død for 54 procent i alectinib-gruppen og 86 procent i crizotinib-gruppen - svarende til en 63 procent bedre PFS i alectinib-gruppen.
En uafhængig (IRF-kontrolleret) PFS var 34,1 måneder (95% CI 22,1-ikke estimeret) i alectinib-gruppen og 10,2 måneder (95% CI 8,3-12,0) i crizotinib-gruppen.
Hazard ratio for hvornår metastaser udviklede sig i hjernen (CNS-progression) eller død var 0,33 (alectinib) og 0,20 (crizotinib) uanset CNS-status ved baseline.
De fleste patienter (77,9%) i crizotinib-gruppen modtog alectinib som efterfølgende behandling, hvorimod kun 10,7 procent af patienterne i alectinib-gruppen modtog crizotinib.
Andelen af patienter med grad 3-4 bivirkninger var hhv. 37 procent (alectinib) og 61 procent (crizotinib).
Bivirkninger, der førte til afbrydelse (40% mod 82%) eller seponering (12% vs 23%) var lavere i alectinib-gruppen end i crizotinib-gruppen. Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald i nogle af grupperne.
Så både i forhold til PFS, CNS-progression og bivirkninger viste alectinib sig crizotinib overlegen i forhold til ALK+ NSCLC, som ikke tidligere var behandlet med en ALK-hæmmer, konkluderer forskerne.
