Skip to main content

 

Tilføjelse af kemo til Iressa øger PFS ved lungekræft - men giver flere bivirkninger

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Lungekræft.

Tilføjelse af pemetrexed og carboplatin til Iressa (gefitinib) øger markant den progressionsfrie overlevelse for patienter med EGFR-muteret, avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), men giver til gengæld dobbelt så mange alvorlige toksiciteter.

Det viser et nyt indisk fase III-studie fra Mumbai.

Undersøgelsen, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology involverede 350 patienter med avanceret EGFR-muteret NSCLC, som havde en Eastern Cooperative Oncology (ECOG) performancestatus på 0-2 og var kandidater til førstelinje palliativ behandling. Cirka en femtedel af patienterne (21 procent) havde en performancestatus på 2, og næsten lige så mange (18 procent) havde hjernemetastaser.

Efter stratificering for performancestatus og mutationstype blev patienterne randomiseret 1:1 til enten at modtage Iressa-monoterapi (250 mg en gang dagligt) eller Iressa plus en kemoterapikombination af pemetrexed og carboplatin på dag 1 af fire 21-dages cyklusser. Derefter modtog ikke-progressive patienter i kemoterapigruppen vedligeholdelsesbehandling med pemetrexed i samme dosis og hyppighed. Behandlingen fortsatte indtil progression, toksicitet eller tilbagetrækning fra studiet.

Efter en median opfølgning på 17 måneder fandt forskerne, at tilføjelse af kemoterapi til Iressa resulterede i, at estimeret median PFS steg fra otte måneder til 16 måneder. Den estimerede mediane samlede overlevelse steg også med et tal, der ikke blev nået i kemoterapi-/Iressa-gruppen, sammenlignet med 17 måneder blandt dem, der fik Iressa alene. Også flere patienter i kemoterapi-/Iressa-gruppen opnåede fuldstændig remission (2,9 procent mod 0,6 procent) og delvis remission (72,4 procent mod 61,9 procent).

Tilføjelsen af kemoterapi var imidlertid ikke uden negative konsekvenser. Sammenlignet med Iresaa-monoterapigruppen havde patienter, der også fik kemoterapi, oftere bivirkninger af grad 3 eller højere (75 procent mod 49,4 procent), og dobbelt så mange havde klinisk signifikante, alvorlige toksiciteter (50,6 procent mod 25,3 procent). De yderligere toksiciteter skyldtes overvejende myelosuppression og nefrotoksicitet.

På trods af disse ulemper konkluderer forskerne bag studiet, at kombinationsbehandlingen er bedre end Iressa alene og mener, at den repræsenterer en ny standardbehandling for EGFR-muteret NSCLC.