Polyfarmaci påvirker OS og PFS hos NSCLC-patienter i immunterapi

Birgitte Bjørnhart

ESMO: Patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der får behandling med immunterapi, lever i gennemsnit betydelig kortere, hvis de samtidig har polyfarmaci. Det viser data fra et nyt dansk kohortestudie.

"Forhåbentlig kan mere nuanceret viden om, hvordan polyfarmaci og de enkelte lægemidler i sig selv påvirker lungekræftpatienternes forløb med immunterapi  bidrage til, at vi i fremtiden skaber bedre forløb for den enkelte patient, så flere patienter opnår gavn at behandlingen," siger Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge og ph.d. studerende ved onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital samt førsteforfatter på studiet, der præsenteres som e-poster (Abstrakt 1333P) på årets virtuelle ESMO-kongres.

Polyfarmaci er defineret som at være i behandling med mindst fem lægemidler samtidig. Det er kendt, at polyfarmaci øger risikoen for interaktioner, bivirkninger og dødelighed hos især ældre medicinske patienter. Betydningen af polyfarmaci blandt lungekræftpatienter, der får immunterapi, er ikke velundersøgt. Det til trods for, at patienter, der er kandidater til immunterapi, ofte har megen komorbiditet og derfor er i stor risiko for at få behandling med mange andre lægemidler samtidig.

Et nyt retrospektivt studie af patienter med fremskreden NSCLC i behandling med immunterapi har set på, hvordan polyfarmaci påvirker patienternes behandlingsrespons, langtidseffekt og bivirkningsprofil. Det viser, at patienter med polyfarmaci lever kortere og progredierer hurtigere, end patienter uden polyfarmaci.

"OS var signifikant bedre hos patienter, som ikke havde polyfarmaci ved opstart af immunterapi. Det samme gjaldt for PFS. I dag bruger vi især patienternes performancestatus og kendte komorbiditet til at vurdere, om de er egnede til immunterapi. Studiet indikerer, at det er vigtigt at supplere med oplysninger om vanlig medicin, da det kan hjælpe os til at identificere sårbare patienter, som ellers risikerer ikke at få gavn af behandlingen. De har måske har brug for andre tiltag inden opstart af immunterapi," siger Birgitte Bjørnhart.

Hun tilføjer:

"Samtidig mangler vi i øjeblikket gode og opdaterede værktøjer til at vurdere komorbiditeten hos patienterne. Fokus på medicinstatus kan bidrage med mere information om, hvad den enkelte patients behov er."

Negative prædiktorer for OS og PFS

De 118 patienter i studiet fik behandling med Opdivo (nivolumab) eller Keytruda (pembrolizumab) i perioden fra september 2015 til april 2018. Retrospektiv registrering af polyfarmaci ved opstart på behandling blev foretaget. Endvidere registreredes brug af antibiotika eller binyrebarkhormon i op til en måned før behandlingsstart. Deres komorbiditet blev målt ud fra Charlsons Comorbidity Score Index (CCSI), og bivirkninger blev registreret prospektivt.

Den mediane opfølgningstid var 40,8 måneder. Data viser, at den mediane OS i polyfarmaci-armen var 7,9 måneder, mens den var 24,1 måneder hos patienter uden polyfarmaci (HR 2,45; CI 1,42-4,21; p=0,001). Den mediane PFS i polyfarmaci-armen var 2,0 måneder og 7,9 måneder hos patienter uden polyfarmaci (HR 2,20; CI 1,35-3,60; p=0,002). Disse tal var bl.a. uafhængige af alder, sygdomsstadie og performancestatus.

"Ud fra data kan vi ikke sige, om det er de mange medicinpræparater i sig selv, der påvirker OS og PFS negativt ved f.eks. at interagere med hinanden eller nedsætte effekten af immunterapi, eller om det er patienternes bagvedliggende komorbiditet (og heraf polyfarmaci red.), der er årsag til, at de lever kortere og progredierer hurtigere. En vigtig faktor er dog, at en betydelig del af lungekræftpatienter har polyfarmaci, og at vi i fremtiden skal sikre at også disse patienter får tilstrækkelig god effekt og gavn af behandlingen med immunterapi uden unødige bivirkninger," siger Birgitte Bjørnhart.  

Studiet viste videre, at behandling med antibiotika og binyrebarkhormon forud for opstart af immunterapi var en negativ prædiktor for både OS og PFS, hvilket er i tråd med andre studier på området.

"Vi ved fra andre studier, at antibiotika inden opstart på immunterapi kan påvirke PFS negativt. Tesen er, at antibiotika ødelægger den naturlige bakterietarmflora, der menes at spille en stor rolle i aktiveringen af et effektivt immunrespons. På baggrund af vores observationsstudie kunne det være interessant at gå videre og se på, om andre lægemiddelgrupper også er negative prædiktorer for OS og PFS. På den måde kunne vi få en ide om, om der var noget vi skulle tage hånd om, inden vi startede patienterne i immunterapi," siger Birgitte Bjørnhart.

Prospektivt studie på vej

Aktuelt pågår netop et prospektivt studie i Odense af NSCLC-patienter i behandling med immunterapi. Det skal underbygge konklusionerne fra det retrospektive studie i en større population, samt supplere de aktuelle data med vigtig viden om patienternes livskvalitet, potentielle medicininteraktioner og bivirkninger.

"Vi håber, at den viden, vi indsamler, kan være med til at sikre, at vi i fremtiden bliver bedre til at identificere risikopatienter tidligt i behandlingsforløbet, så vi sikrer, at flest mulige lungekræftpatienter får en effektiv kræftbehandling, der ikke kompromitterer deres livskvalitet eller påfører dem unødige bivirkninger," siger Birgitte Bjørnhart.