Immunterapi: NK-celleaktivitet er korreleret til OS hos NSCLC-patienter

Sara Witting Christensen Wen

ESMO: Patienter med høj NK-celleaktivitet lever i gennemsnit længere end patienter med lav NK-celleaktivitet, viser data fra et dansk observationsstudie, som har set på, om NK-celleaktivitet er en favorabel prognostisk markør hos patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i behandling med checkpoint-inhibitorer.

I dag er graden af PD-L1-ekspression på tumorceller den eneste validerede prognostiske biomarkør til patienter med NSCLC i behandling med checkpoint-inhibitorer, men data fra studiet indikerer, at NK-celleaktiviteten kan fungere som en supplerende prognostisk markør. 

"Vores data viser, at de patienter, som havde høj NK-celleaktivitet efter en behandlingsserie med en PD-1- eller en PD-L1-inhibitor, i gennemsnit klarede sig bedre og levede længere, end de patienter, som havde lav NK-celleaktivitet efter den første behandlingsserie. Vi håber, at NK-celleaktivitet – og andre prognostiske biomarkører – i fremtiden kan supplere PD-L1-ekspression, og herved bidrage til en mere præcis prognose for NSCLC-patienter i behandling med checkpoint-inhibitorer," siger studiets førsteforfatter Sara Witting Christensen Wen, ph.d.-studerende, Onkologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle.

Studiet præsenteres (Abstrakt 1323P) som e-poster på årets virtuelle ESMO-kongres.

Studiet viste, at patienter med en høj NK-celleaktivitet efter én behandlingsserie havde en median OS på 436 dage (IQR 234-597 dage) sammenlignet med en median OS på 216 (IQR 143-492 dage, p=0,004) for patienter med lav NK-celleaktivitet efter første behandlingsserie. 

Ingen sammenhæng med behandlingsrespons

Studiet var designet som et observationsstudie. NK-celleaktivitet blev målt i blodprøver forud for den første behandlingsserie, og så løbende inden hver behandling. Der blev taget blodprøver fra 78 patienter før og 73 patienter efter første behandlingsserie. Skæringspunktet mellem høj og lav NK-celleaktivitet var sat ved et niveau af interferon gamma (IFNg) på 200 pg/ml efter testproducentens anbefaling. Langt de fleste af de inkluderede patienter blev behandlet med pembrolizumab (Keytruda).   

Data viste, at der ikke var en signifikant forskel i IFNg mellem baseline og efter den første behandlingsserie. Efter første serie havde 21 procent af patienterne med høj NK-celleaktivitet progressiv sygdom, mens det var gældende for 34 procent af patienterne med lav NK-celleaktivitet. Forskellen var ikke statistisk signifikant.

"Det overraskede os, og vi kan ikke umiddelbart forklare disse data. Men sammenligner vi data for respons med data for OS, så tyder det på, at de patienter, som klarer sig godt og lever længere ikke nødvendigvis har et bedre behandlingsrespons. For at kunne konkludere noget, er vi nødt til at undersøge data yderligere i en større kohorte," siger Sara Witting Christensen Wen.

Hurtig og simpel måling

I studiet blev NK-celleaktiviteten målt i 1 ml blod. Blodet blev opsamlet i såkaldte NK VueÒ tubes og inkuberet ved 37 grader i 15 minutter. Efter 24 timer blev niveauet af IFNg målt i plasma ved en NK VueÒ ELISA-test. Niveauet af IFNg fungerede som et surrogatmål for NK-celleaktiviteten.

"Det er en ny testtype, som er hurtigere og kræver mindre håndtering i laboratoriet, end de tests man har brugt til at måle niveauet af NK-celleaktivitet tidligere. Resultatet er klart på et døgn, og det er en klar fordel, hvis det er en test, der skal indgå i et panel af biomarkørtests til prognosebestemmelse fremadrettet," siger Sara Witting Christensen Wen.