Fire års overlevelse favoriserer fortsat Tecentriq mod avanceret NSCLC

ESMO: Patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) opnår en større overlevelsesgevinst, når de får Tecentriq (atezolizumab) frem for kemoterapi.

Det viser fireårs-resultater fra fase II-studiet POPLAR og fra fase III-studiet OAK, der for første gang blev præsenteret (Abstrakt 1271P) på årets virtuelle ESMO-kongres på en proffered paper session om NSCLC, og de viste, som det er set i tidligere dataafrapporteringer, at atezolizumab øger den samlede overlevelse (OS) markant sammenlignet med kemoterapi (docetaxel).

I begge studier var patienter med tidligere behandlet, avanceret NSCLC randomiseret 1:1 til atezolizumab (1200 mg) eller docetaxel (75 mg/m²) intravenøst hver tredje uge. POPLAR inkluderede 287 patienter, mens 1225 patienter var inkluderet i OAK. I POPLAR var den oprindelige opfølgningsperiode minimum 53 måneder, mens den i OAK var 45 måneder. Det primære endepunkt for begge studier var OS.

Langtidseffekt på tværs af subgrupper

De opdaterede fireårs-data viser, at OS-raten var 14,8 procent for atezolizumab vs. 8,1 procent for docetaxel i POPLAR. I OAK var OS-raten efter fire år 15,5 procent for atezolizumab og 8,7 procent for patienter behandlet med docetaxel. Den positive langtidseffekten af atezolizumab var observeret på tværs af histologi og PD-L1-ekspression i subgrupperne.

Blandt de patienter, som levede ≥fire år i POPLAR havde 40 procent et højt PD-L1-eskpressionsniveau, mens 33 procent var PD-L1-negative. I OAK var andelen henholdsvis 23 procent og 37 procent. 87 procent i POPLAR og 88 procent i OAK havde ikke-planocellulær histologi.

Halvdelen af langtidsoverleverne i docetaxel-armen i POPLAR fik efterfølgende atezolizumab, mens det var tilfældet for 65 procent af patienterne i OAK.

Opdaterede sikkerhedsdata fra de to studier viser, at bivirkningsprofilen for atezolizumab ved fireårs-punktet var sammenlignelig med den, der er rapporteret tidligere.