Nivolumab er effektiv mod lungehindekræft over lang tid
Treårs-resultater fra et studie af patienter med metastatisk eller avanceret lungehindekræft, som har fået kemoterapi efterfulgt af Opdivo (nivolumab), viser, at behandlingen giver vedvarende sygdomskontrol hos størstedelen af patienterne, og hver fjerde patient får objektiv respons.
Lungehindekræft, også kaldet malignt pleuralt mesoteliom (MPM), er en sjælden og aggressiv kræftform med en dårlig prognose. I Japan blev nivolumab godkendt som behandling af MPM i metastatisk og avanceret stadie til patienter, der tidligere var behandlet med kemoterapi i august 2018. Det skete baseret på MERIT-studiets resultater. På ESMO2020 blev tre års opfølgningsdata for MERIT-studiet præsenteret (abstrakt #1895MO).
I studiet indgik patienter med avanceret eller metastatisk MPM, der tidligere var behandlet med op til to kemoterapiregimer med histologisk bekræftede målbare læsioner og en ECOG-præstationsstatus på 0-1. Der var ingen begrænsning på PD-L1-status.
Patienter fik nivolumab 240 mg hver anden uge, indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet var indikeret. Det primære endepunkt var objektiv responsrate, og de sekundære endepunkter var sygdomskontrolrate, responsvarighed, progressionsfri overlevelse, samlet overlevelse og sikkerhed. 34 patienter indgik i undersøgelsen, hvor størstedelen var mænd (85,3 procent) med en medianalder på 68,0 år (43–78 år).
Ved en minimumsopfølgning på 36 måneder viste resultaterne, at:
- Objektiv responsrate og sygdomskontrolrate var henholdsvis 29,4 procent [n = 10, 95% CI: 16,8-46,2] og 67,6 procent (n = 23,95% CI: 50,8-80,9).
- Median responsvarighed var 11,1 måneder (95% CI: 3,5-28,6 +). Ved dataskæringsdatoen (november 2019) var syv patienter i live.
- Den to- og treårige samlede overlevelsesrate var henholdsvis 35,3% (95% CI: 19,9-51,0) og 23,5% (95% CI: 11,1-38,6).
- Den to- og treårige progressionsfri overlevelsesrate henholdsvis 17,0 procent (95% CI: 6,3-32,0) og 12,7 procent (95% CI: 3,7-27,6).
- 26 patienter (76,5 procent) oplevede behandlingsrelaterede bivirkninger.
De hyppigst rapporterede bivirkninger var hudlidelser (n = 6/17,6 procent), forhøjet lipase (n = 5/14,7 procent), forhøjede amylase-niveauer (n = 4/11,8 procent) og diarré (n = 4/11,8 procent).