Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Første gang nogensinde: KRAS-hæmmer med tydelig effekt

KRAS-hæmmeren sotorasib viser en betydelig objektiv responsrate mod stærkt forbehandlet, avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med KRAS-mutationen p.G12C, viser nyt fase I-studie. 

Det er første gang et lægemiddel målrettet KRAS har vist signifikant effekt ved en hvilken som helst kræftform.

KRAS er et af de vigtigste kræftgener. Derfor er resultatet her særligt spændende, fortæller professor Morten Ladekarl, dr. med. og klinisk professor i onkologi ved Aalborg Universitet. 

”Man har forsøgt at finde en måde at hæmme effekten af KRAS-mutationer de seneste 20 år – dog uden held. Men resultaterne herfra ser lovende ud. Det bliver rigtigt spændende at se, om resultaterne kan repliceres i et større studie.”

De lovende data stammer fra fase I-studiet CodeBreak100. Firmaet bag sotorasib (AMG510), Amgen, melder, at resultaterne fra fase II-studiet allerede er på plads, og de er positive og flugter med resultaterne fra CodeBreak100, der er udgivet i The New England Journal of Medicine. Fase II-resultaterne vil blive præsenteret på den internationale lungekræftkongres WCLC, januar 2021. Et fase III-studie er desuden undervejs.  

En tredjedel af deltagerne havde objektiv respons


I fase I CodeBreak100 indgik 59 patienter med NSCLC, som havde fået påvist KRAS-mutationen p.G12C i tumor. Patienterne blev behandlet med sotorasib i en median periode på 11,7 måneder. 44 patienter (74,6 procent) havde modtaget ≥2 tidligere behandlingslinjer, og 30 (50,8%) patienter havde modtaget ≥3 tidligere linjer. Resultatet viste, at næsten en tredjedel af deltagerne opnåede objektiv respons på behandlingen.

Den særlige KRAS-mutation p.G12C er at finde hos omkring 13 procent af patienter med NSCLC.

”Den særlige KRAS-mutation er sjælden hos patienter med andre kræftformer, men driver kræften hos de patienter, der har dem. Hvis man kan hæmme den, er det godt nyt, men man må indstille sig på, at bortset fra ved lungekræft, er det få procent, der kan få gavn af behandlingen,” siger Morten Ladekarl. 

God sikkerhedsprofil og betydelig behandlingseffekt


CodeBreak100s primære endepunkt var sikkerhed ved behandlingen, og de sekundære endepunkter inkluderede objektiv responsrate (ORR), sygdomskontrolrate (DCR), responsvarighed (DoR) og progressionsfri overlevelse (PFS). Resultaterne viste, at behandlingen med sotorasib både er sikker, og har betydelig effekt målt ud fra sygdomskontrolrate og objektiv responsrate. 

Sikkerhedsanalysen afslørede ingen dosisbegrænsende toksicitet eller dødelige behandlingsrelaterede bivirkninger; fem (8,5 procent) patienter seponerede på grund af bivirkninger.

Data vedrørende de sekundære endepunkter ved en median opfølgning på 11,7 måneder (interval, 4,8 til 21,2) viste, at:

  • Den objektive respons rate for den samlede population var 32,2 procent (95% CI 20,6-45,6).
  • Den mediane responsvarighed var 10,9 måneder (interval, 1,1+ til 13,6). 10 ud af 19 responderende patienter havde stadig respons ved data-cutoff.
  • Sygdomskontrolrate var 88,1 procent (95% Cl 77,1-95,1).
  • Fem (8,5 procent) patienter havde progressiv sygdom.
  • Blandt 34 patienter behandlet med 960 mg dagligt var objektiv responsrate og sygdomskontrolrate henholdsvis 35,3 procent og 91,2 procent.
  • Median PFS for alle 59 patienter var 6,3 (interval, 0,0+ til 14,9) måneder.
  • Ved data-cutoff havde 14 (23,7 procent) patienter stadig ingen sygdomsprogression, mens 26 (44,1 procent) var døde.

Forskerne bag studiet konkluderede, at patienter med stærkt forbehandlet NSCLC og KRAS-mutation p.G12C opnåede vedvarende effekt af sotorasib. Størstedelen af patienterne opnåede sygdomskontrol, hvilket førte til en median PFS på 6,3 måneder.

Kultur

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre. 

  • TV2-dokumentar om Christian Kjærs fremskredne sygdom burde tilhøre privatlivets fred

    TV: Hvorfor stiller TV2 skærmen til rådighed for milliardæren Christian Kjærs forsøg på at rense sig selv? For tre år siden skulle vi se ham pive over en trafikdom. Nu protesterer han mod sin banks beskyldninger om, at han er dement, hvorfor de har spærret hans konti, så han ikke hele tiden kan overføre store værdier til sin kone.