Langtidsdata: Keytruda viser fortsat OS-fordele for PD-L1-positiv NSCLC

WCLC: Efter fem års opfølgning viser Keytruda (pembrolizumab) fortsat en klinisk meningsfuld forbedring af den samlede og den progressionsfrie overlevelse i tidligere behandlede patienter med PD-L1-positiv, avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) sammenlignet med kemoterapi.

Det viser opdaterede resultater fra Keynote-010 (KN-010).

Resultaterne blev præsenteret (abstrakt FP13.01) på en postersession på den globale lungekræftkonference WCLC 2020. Resultater viser, at fase II/III-studiet efter mere end fem års opfølgning fortsat falder ud til fordel for pembrolizumab hos patienter med PD-L1 TPS ≥50% og ≥1% (den samlede population).

Efter fem år var den mediane samlede overlevelse (OS) for patienter med PD-L1 TPS ≥50% behandlet med pembrolizumab 16,9 måneder (12,3‒21,4) vs. 8,2 måneder (6,4-9,8) for patienter behandlet med docetaxel. For den samlede population var median OS henholdsvis 11,8 måneder (10,4-13,1) og 8,4 måneder (7,6-9,5).

Data viser videre, at den femårige OS-rate for patienter med PD-L1 TPS ≥50% behandlet med pembrolizumab var 25 procent versus 8,2 procent for patienter behandlet med docetaxel. For den samlede population var den femårige OS-rate henholdsvis 15,6 procent og 6,5 procent. Den femårige OS-rate var således mere end fordoblet i NSCLC-patienter behandlet med pembrolizumab, skriver forskerne bag KN-010 i abstractet.

Nye data bekræfter tidligere data

KN-010 er et open-label fase II/III-studiet, der har sammenlignet pembrolizumab med docetaxel i tidligere behandlede patienter med avanceret NSCLC med en PD-L1-ekspression på en procent eller højere. De 1033 patienter blev randomiseret 1:1:1 til enten pembrolizumab to mg/kg, pembrolizumab 10 mg/kg eller docetaxel 75 mg/m² hver tredje uge (pembrolizumab n=690; docetaxel n=343). Patienterne modtog maksimalt 35 serier pembrolizumab (omkring to års behandling), og behandlingen blev afbrudt ved progression eller forekomst af uacceptable bivirkninger. Ved progression var det muligt at genbehandle med pembrolizumab. Studiets primære endepunkt var OS og PFS, mens de sekundære endepunkter inkluderede samlet responsrate (ORR) og varighed af respons (DOR). Ved data-cutoff i april 2020 var den mediane tid fra randomisering til data-cutoff 67,4 måneder.

Data fra den initiale analyse af KN-010 efter 13 måneders follow-up blev publiceret i The Lancet i 2016. Data viste en signifikant forbedring af OS til fordel for pembrolizumab. Den mediane OS var således 12,7 måneder for pembrolizumab versus 8,5 måneder for docetaxel. Disse data medførte, at de amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndigheder FDA godkendte pembrolizumab til behandling af patienter med tidligere behandlet metastatisk NSCLC med en PD-L1-ekspression på ≥en procent.

De opdaterede data bekræfter, at der fortsat efter fem år er en OS-gevinst ved at behandle patienter med avanceret NSCLC med pembrolizumab frem for docetaxel. De opdaterede data viser også, at det var klinisk meningsfuldt at genbehandle patienter, som havde gennemført to års behandling med pembrolizumab eller havde afbrudt behandlingen efter ≥seks grundet komplet respons (CR), hvis de siden hen progredierede.

De opdaterede data på WCLC inkluderede ikke data om bivirkninger. Treårsdata fra KN-010 viser, at patienter behandlet med pembrolizumab havde færre grad 3-5 bivirkninger (16 procent) end patienter behandlet med docetaxel (37 procent). Det gjaldt selvom patienterne generelt var eksponeret for pembrolizumab i længere tid, end de var for docetaxel. Treårsdata fra KN-010 blev præsenteret på ESMO i 2018.

Starten på en medicinsk revolution

Data fra KN-010 var i sin tid med til at starte den medicinske revolution inden for behandling af avanceret NSCLC, og data har ansporet, at checkpointinhibitorerne over stort set hele verden har skrevet sig ind som andenlinjebehandling i behandlingsalgoritmen for fremskreden NSCLC.

Data på andre PD-1/PD-L1 checkpointinhibitorer såsom Opdivo (nivolumab) og Tecentriq (atezolizumab) har cementeret, at immunterapi spiller en vigtig rolle i behandlingen af NSCLC. 

KN-010 var det første studie, der demonstrerede udbyttet af at selektere patienter efter PD-L1-status.