Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Nab-paclitaxel kan blive relevant alternativ for tidligere behandlet NSCLC

WCLC: Patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) opnår en signifikant forlænget progressionsfri overlevelse (PFS) og færre bivirkninger, hvis de behandles med nab-paclitaxel frem for docetaxel, viser resultater fra et nyt fase III-studie.

Nab-paclitaxel kan vise sig at blive et interessant behandlingsalternativ for patienter, der ikke er kandidater til docetaxel, vurderer dansk ekspert.

I dag bliver en del NSCLC-patienter behandlet med docetaxel i de senere linjer af den pallierende behandling. En af de hyppigste bivirkninger til behandlingen er febril neutropeni, som er en potentiel alvorlig bivirkning. En anden alvorlig bivirkning er risikoen for varige nerveskader i form af bl.a. føleforstyrrelser i fingre.

”Febril neutropeni fylder meget i den kliniske praksis, og bivirkningen betyder, at vi forholdsvis ofte må sætte patienterne ned i dosis eller afbryde behandlingen helt. Vi har også patienter, hvor vi på forhånd vurderer, at behandling med docetaxel er forbundet med for høj en risiko til, at vi vil igangsætte behandlingen. Derfor glæder det mig at se data fra et studie, der indikerer, at nab-paclitaxel kan være et relevant alternativ til docetaxel for udvalgte patienter,” siger Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge ved onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Resultater fra studiet blev præsenteret ved en oral session med titlen Promising Antibody-Drug Conjugate and Cytotoxic Therapy in NSCLC’ fredag d. 29. januar på den globale lungekræftkonference WCLC.

Potentielt nyt behandlingsalternativ

Sikkerhed og effekt af nab-paclitaxel vs. docetaxel blev undersøgt i et multicenter, open-label, noninferiority fase III-studie. Studiet inkluderede 503 patienter med avanceret NSCLC, der tidligere havde været behandlet med kemoterapi. De blev randomiseret 1:1 til docetaxel (60 mg/m² på dag ét) eller nab-paclitaxel (100 mg/m² på dag ét, otte og 15) i en 21-dages cyklus. Studiets primære endepunkt var samlet overlevelse (OS).      

Data viser, at den mediane OS ved data-cutoff var 13,6 måneder i docetaxel-armen vs. 16,2 måneder i nab-paclitaxel-armen (HR=0,85; 95.% CI 0,68–1,07). Den mediane PFS var 3,4 måneder i docetaxel-armen og 4,2 måneder i nab-paclitaxel-armen (HR=0,76; 95% CI 0,63–0,92). Den objektive responsrate (ORR) i docetaxel-armen var 15,4 procent vs. 29,9 procent i nab-paclitaxel-armen. Effektdata var gældende uanset patienternes tumorhistologi.   

”Nab-paclitaxel skal administreres oftere end docetaxel, hvilket jo er en ulempe for patienterne. Og derfor er det også vigtigt, at vi er sikre på, at fordelene ved behandlingen opvejer den øgede administrationstid. Ud fra dette studie at dømme lader det dog til at være et interessant behandlingsalternativ, som tåles bedre og ikke er underlegent i forhold til standardbehandlingen med docetaxel,” siger Birgitte Bjørnhart.

Færre får alvorlige bivirkninger

Resultater viser, at andelen af patienter, som fik febril neutropeni var markant lavere i nab-paclitaxel-armen end den var i docetaxel-armen. Således fik 22 procent (55 ud af 249) af patienterne i docetaxel-armen grad ≥3 febril neutropeni i løbet af behandlingsperioden, mens det gjaldt to procent (fem ud af 245) i nab-paclitaxel-armen. Hvad angik grad ≥3 perifer sensorisk neuropati lå andelen på henholdsvis ti og én procent.

Forskerne bag studiet konkluderer i abstractet, at studiet demonstrerer, at nab-paclitaxel er non-inferiørt i forhold til docetaxel, hvad angår OS. Nab-paclitaxel bør derfor tages i betragtning som en standardmulighed til tidligere behandlede patienter med avanceret NSCLC, lyder det i abstraktet.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.