Skip to main content

 

Nyt studie: KRAS-hæmmer viser igen lovende effekt mod KRAS-muteret NSCLC

WCLC: KRAS-hæmmeren, sotorasib, går igen sejrsgang på en kræftkongres og viser betydelig effekt mod ikke-småcellet lungekræft med KRAS-mutation p.G12C. Nu i et større fase II-studie.

Det nye fase II-studie fra CodeBreak100 blev præsenteret og fremhævet sammen med syv andre særligt udvalgte studier under Presidential Symposium på World Congress on Lung Cancer 2020 (abstrakt PS01.07).

Studiet fik den særlige plads på kongressen, da det er første gang en KRAS-hæmmer har så tydelig effekt og endda til en relativ stor patientgruppe, der i forvejen ikke har mange behandlingsmuligheder tilbage.

”Det er meget spændende, og effekten ser ud til at leve op til fase I-studiet,” siger Morten Ladekarl, professor i onkologi ved Aalborg Universitetshospital. 

KRAS-muteret kræft er en aggressiv kræftform, og derfor er prognosen som udgangspunkt dårlig for disse patienter. Der findes mange forskellige KRAS-mutationer, men et nyere studie peger på, at op mod 13-14 procent af patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) har den særlige KRAS-mutation i p.G12C, hvad gør dem til en relativt stor patientpopulation. I fase II-studiet var de involverede patienter (n=126) tidligere blevet behandlet i flere linjer men oplevede fortsat forværring.

”Det er overvejende patienter, som både har fået immunterapi og kemoterapi, og de har meget beskedne behandlingsmuligheder tilbage,” siger Morten Ladekarl.

Han tilføjer:

”Man skal være forsigtig med at konkludere ud fra et ukontrolleret studie, men meget tyder på, at sotorasib kan blive en ekstra behandlingsmulighed for patienter med lungekræft med denne specifikke KRAS-mutation. Så er spørgsmålet bare i hvilken behandlingslinje, lægemidlet skal anvendes,” siger Morten Ladekarl.

Flotte responsrater overgår historiske kemodata

Resultaterne fra fase I-kohorten viste, at sotorasib er veltolereret og havde en responsrate på 32,2 procent, en median responsvarighed på 10,9 måneder og en median progressionsfri overlevelse på 6,3 måneder hos 59 patienter med stærkt forbehandlet NSCLC med KRAS-mutation p.G12C.

I fase II-delen indgik 126 patienter, der opfyldte en række inklusionskriterier. De blev fulgt i en medianperiode på 12,2 måneder, og data blev analyseret af uafhængig vurderingspanel.

Resultaterne viste, at

  • 124 patienter havde mindst en målelig læsion ved baseline og blev evalueret for effektivitet.
  • Af disse oplevede 46 patienter bekræftet respons (tre med komplet respons og 43 delvise responser), hvilket resulterede i en objektiv responsrate på 37,1 procent (95% Cl: 28,6-46,2).
  • Mediantiden til objektiv respons var 1,4 måneder
  • den mediane responsvarighed var 10 måneder (95% CI: 6,9-11,1),
  • 43 procent af respondenterne forblev i behandlingen uden progression.
  • Sygdomskontrol-rate var 80,6 procent (95% Cl: 72,6-87,2).
  • Median progression-fri overlevelse var 6,8 måneder (95% Cl: 5,1-8,2)

”Effekten af sotorasib er klart bedre, end hvad historiske data har vist med docetaxel (kemoterapi, red.) ved samme patientgruppe. Så det er ret lovende. Det er muligt at myndighederne (EMA eller FDA, red.) vil godkende behandlingen på dette grundlag,” siger Morten Ladekarl.

Lægemiddelproducenten Amgen ansøgte om markedsføringstilladelse hos både det europæiske lægemiddelagentur, EMA, og det amerikanske, FDA, i december 2020 på baggrund fase I/II-data. Selskabet forventer at have resultater fra fase III-studiet CodeBreak 200 klar i november 2021.

Ikke helt samme succes som med immunterapi

Selv om KRAS-hæmmere har været et efterstræbt mål for lægemiddelselskaber at producere gennem flere årtier - og det nu ser ud til at være lykkedes, så er resultatet dog endnu ikke, hvor det kan matche den revolution, som immunterapiens indtog i onkologien var.

”Jeg er ikke helt oppe at ringe i forhold til de tidlige resultater vi så med immunterapi. Men det er et gennembrud, fordi det repræsenterer en ekstra behandlingsmulighed med færre bivirkninger for de 13-14 procent af NSCLC-patienter og måske også de tre-fire procent af tarmkræftpatienter, som har mutation i KRAS p.G12C” siger Morten Ladekarl.

”Vi ved jo endnu ikke, om behandlingen giver en øget overlevelse”