Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Vi ved ikke altid, hvordan vi kan bruge denne viden til behandling og opfølgning, men med de nye grupperinger kan vi indsamle data om behandlinger og deres udfald. Det kan gøre behandlingen endnu bedre for fremtidige patienter,” siger Mef Nilbert.

Forskningschef: WHO-klassifikation er godt for lungekræftpatienter

Den kommende udgave af verdenssundhedsorganisationen WHO’s klassifikation af lungekræft strammer op på de diagnostiske kriterier og tilføjer tre nye tumortyper. Opdateringerne kan føre til bedre behandling af patienterne, mener Kræftens Bekæmpelse.

Den gældende WHO-klassifikation af lungekræft er fra 2015, hvor den udkom i sin fjerde udgave. I løbet af 2021 vil den imidlertid blive opdateret, og nogle af de ændringer, som kan forventes at blive implementeret i den femte udgave, blev præsenteret på den globale lungekræftkonference WCLC2020 i slutningen januar i år. Forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, Mef Nilbert, byder opdateringerne velkomne, og pointerer, at de afspejler den udvikling, der er sket inden for lungekræft de senere år.

”WHO-rapporterne er grundstenen eller ligefrem biblen indenfor diagnostik med fokus på histopatologi og molekylær patologi. De nye ændringer afspejler en stigende kompleksitet i lungekræft og relaterede tumortyper i lungehinderne, hjertesækken, thymus og så videre,” siger hun.

Tre nye typer af tumorer i lungerne
Siden 2015 er der blevet identificeret tre nye former for lungekræft, og disse forventes at indgå i den nye klassifikation. Selvom der er tale om sjældne sygdomme, så håber redaktionskomiteen, at man herved kan styrke forskningen i og anerkendelsen af disse tumorer ved at optage dem i klassifikationen. Det vil være til gavn for patienterne, vurderer komitéen, og det er Mef Nilbert enig i.

”Det er fantastisk, at WHO fokuserer på sjældne tumorer, hvor der er behov for mere viden. Vi ved ikke altid, hvordan vi kan bruge denne viden til behandling og opfølgning, men med de nye grupperinger kan vi indsamle data om behandlinger og deres udfald. Det kan gøre behandlingen endnu bedre for fremtidige patienter,” siger hun.

Blandt de nye tumorer er bronkiale adenomer. Det er små langsomt voksende tumorer (0,5-1,5 cm) i luftrøret eller bronkierne, der ofte opdages tilfældigt. Tumorerne er velafgrænsede og befinder sig i tolaget epitel med cilierede eller type II-celler, og de har typisk mutationer i BRAF-genet. En anden ny tumortype er mesoteliom in situ, som er en fase af lungehindekræft, som endnu ikke er blevet invasiv. Selvom forskere længe har haft mistanke om, at lungehindekræft have et sådant udviklingsstadie, blev det først påvist i 2018. Opdagelsen åbner op for nye behandlingsmuligheder. Den sidste nye tumor er SMARCA4-defekte, ikke-differentierede tumorer i thorax. Det er tumorer med høj malignitetsgrad, som typisk ses hos yngre, mandlige, storrygere og kan diagnosticeres immunohistokemisk ved fravær af SMARCA4-protein. Mef Nilbert er glad for, at der nu kommer fokus på denne tumortype:

”Tumorer i thorax har dårlig overlevelse, men det er et område med stærk udvikling inden for molekylær diagnostik,” siger hun.

Strammer op på nomenklatur og diagnostiske kriterier

I WHO-klassifikationens fjerde udgave benævnes nogle tumorer ved brug af flere alternative navne eller synonymer, men den praksis lader til at blive elimineret helt i den femte udgave. Her gøres ikke brug af synonymer. Og i de tilfælde, hvor et synonym ofte benyttes af læger, vil det blive anført som ”Ikke anbefalet”. Der er også blevet strammet op på grupperingen af benigne, præ-invasive og invasive læsioner eller tumorer. Indenfor neuroendokrine tumorer er man de seneste år blevet opmærksom på nye undergrupperinger med karakteristiske molekylære træk. De vil også blive indarbejdet i den nye klassifikation. En anden opstramning vil blive introduceret indenfor diagnostikken, hvor man fremover konsekvent vil operere med henholdsvis essentielle og ønskelige kriterier.

Derudover indfører WHO-klassifikationens femte udgave et nyt system for diagnosticering og stadieinddeling af to kræftformer. For diffus mesoteliom vil man fremover lægge vægt på BAP-1/MTAP immunohistokemi og CDKN2/P16 fluorescerende in situ hybridisering (FISH) samt nuklear atypi, mitosetælling og nekrose. I forbindelse med invasiv, ikke-mukøs adenokarcinom vil man lægge vægt på histologiske mønstre, cellulære og nukleare observationer, mitotisk aktivitet, nekrose samt ”spread through airway spaces” (STAS). Det sidstnævnte gradueringssystem er valideret i to uafhængige patient-kohorter, hvor det har vist sig at være effektivt til at gruppere patienterne efter tilbagefaldsfri overlevelse (RFS).

Under WCLC2020 var det patolog og seniorforsker Ming S. Tsao fra Princess Margaret Cancer Centre/Ontario Cancer Institute i Canada, der stod for præsentationen af den opdaterede klassifikation. Ming S. Tsao forsker primært i biomarkører for behandlingsrespons i lungekræft. Udover at være medlem af redaktionskomiteen for den nye udgave af WHO-klassifikationen er han også medforfatter på den fjerde udgave.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift