Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Dobbeltimmunterapi kan blive ny standardbehandling mod ikke-småcellet lungekræft

WCLC: Durvalumab i kombination med CTLA4-hæmmeren tremelimumab og kemoterapi øger overlevelse og progressionsfri overlevelse signifikant for ikke-småcellet lungekræft og kan blive godkendt som standardbehandling, mener den danske forsker, Edyta Maria Urbanska.

Data fra det stort anlagte fase-III POSEIDON-studie bekræfter effekten af ny behandling med durvalumab, tremalimumab og kemoterapi til behandling af metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Studiet fandt en signifikant øgning af både samlet overlevelse og progressionsfri overlevelse, hvilket er blevet bekræftet af den endelige analyse. Resultaterne præsenteres ved top-sessionen på WCLC 2021-konferencen den 8.-14. september 2021.

Resultaterne peger på, at Imfinzi (durvalumab) og tremelimumab og kemoterapi kan blive en potentiel ny førstelinje standardbehandling mod metastatisk NSCLC, ifølge Edyta Maria Urbanska, læge og ph.d., der forsker i netop NSCLC ved Rigshospitalet: “Studiet her kan meget vel danne grundlag for en godkendelse af dobbeltimmunbehandlingen og for en praksisændring, så den bliver standard førstelinjebehandling for metastatisk NSCLC.”

Patienter, der fik behandling med checkpoint-hæmmeren durvalumab, som er målrettet PD-(L)1, og anti-CTLA-4-behandling med tremelimumab kombineret med kemoterapi viste sig både at forlænge den samlede overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS), sammenholdt med de patientgrupper, der modtog enten durvalumab og kemoterapi eller udelukkende kemoterapi.

“Dobbeltimmunbehandlingen har størst effekt på patienter med adenokarcinom, hvor man ser en øgning i OS fra 35 til 41 procent, hvilket er statistisk signifikant,” forklarer Urbanska og fortsætter: “Alle NSCLC-patienter har større effekt ved dobbeltimmunbehandlingen. Det ser man eksempelvis ved, at duration of response ligger højere for durvalumab, tremelimumab og kemo end for de to andre grupper, hvor næsten 50 procent af patienterne forbliver i remission i de første 12 måneder.”

For grov stratificering giver ufuldstændigt billede

Urbanska har dog et par anmærkninger ved studiets opbygning. “I dag får patienter, der har PD-L1-ekspression på over 50 procent, udelukkende immunterapi, men sandsynligvis burde patienter med PD-L1 på mellem 50 og 80 procent også få kemoterapi sammen med immunbehandlingen. Man burde have opdelt patienterne i flere undergrupper efter PD-L1-ekspression i tumorerne. Det havde givet et mere komplet billede af effekten.”

Studiets sekundære endepunkt var PFS og OS for durvalumab, tremelimumab og kemoterapi. Kombinationen mindskede risikoen for død med 23 procent sammenholdt med kemoterapi alene (HR: 0,77; 95 procent CI 0,65-0,92; p=0,00304) og en median OS på 14 måneder mod 11,7 måneder. Forskerne rapporterede videre en hazard ratio for PFS på 0,72 (0,60-0,86; p=0,0003) og en median PFS på 6,2 måneder mod 4,8 måneder for monobehandling med kemoterapi.

Studiets primære endepunkt var PFS og OS for behandling med durvalumab og kemoterapi mod kemoterapi alene. Dette viste også forbedret PFS og OS i forhold til monobehandling med kemoterapi. Durvalumab plus kemo-armen viste en hazard ratio for PFS på 0,74 (0,62-0,89; p=0,0009) og en median PFS på 5,5 måneder mod de 4,8 måneder ved kemoterapi alene.

Kemoarmen virker dog en smule forældet, for som Urbanska udtaler, er “kemoterapi alene […] ikke længere standardbehandling ved denne type sygdom, så det er ikke så relevant at medtage den gruppe.”

I alt 1.013 patienter var med i det randomiserede open-label-studie. De blev inddelt tre subgrupper. Den ene gruppe modtog behandling med 1.500 mg durvalumab og kemoterapi ugentligt i frie uger efterfulgt af 1.500 mg durvalumab hver fjerde uge indtil sygdomsprogression. Den anden fik 1.500 mg durvalumab med 75 mg tremelimumab og kemoterapi hver tredje uge op til fire gange, med en ekstra dosis tremelimumab efter fjerde dosis kemoterapi, efterfulgt af durvalumab hver fjerde uge indtil sygdomsprogression. Tredje gruppe modtog kemoterapi hver tredje uge op til seks gange.

Imfinzi er et humant monoklonalt antistof, der binder til PD-L1-proteinet og blokerer for interaktion med PD-1 og CD80, hvilket modvirker tumorens taktik til at undgå immunforsvaret og udløser hæmning af immunrespons.

Tremelimumab er et humant monoklonalt antistof og et potentielt nyt lægemiddel, der blokerer aktivitet i det celledræbende T-celle-associerede protein 4 (CTLA-4), hvilket bidrager til T-celle-aktivering, og primer immunrespons mod kræft, hvilket fremmer kræftcelledød.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift