Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Zepzelca og kemo er ikke mere effektivt end standardbehandling mod SCLC

WCLC: Kombinationen af ​​Zepzelca (lurbinectedin) og kemoterapi giver en lignende effekt, men en bedre sikkerhedsprofil i forhold til standardbehandling hos patienter med tilbagefald af småcellet lungekræft (SCLC).

Det viser resultater fra fase III-studiet ATLANTIS, som blev præsenteret (Abstrakt PL 02.03) på WCLC torsdag den 9. september.

I studiet blev i alt 600 SCLC-patienter, som tidligere havde modtaget kemoterapi, randomiseret 1:1 til enten at modtage Zepzelca plus doxorubicin eller topotecan på dag et til fem i hver tre-ugers cyklus eller standardbehandling (vincristin, cyclophosphamid og doxorubicin (CAV) eller topotecan) på dag et i hver tre-ugers cyklus. Primær profylakse med granulocytkolonistimulerende faktor var obligatorisk for begge grupper. Patienterne modtog behandling indtil progressiv sygdom eller utålelig toksicitet. Patienterne blev inddelt efter ECOG-performancestatus (0 versus ≥1), CTFI (≥180, 179-190, <90), involvering af centralnervesystemet, tidligere behandling med PD-L1/PD-1-midler og forskerens præference for kontrolarmen. Undersøgelsens primære endepunkt var samlet overlevelse (OS).

Resultaterne viste, at den gennemsnitlige OS hos patienter, der fik Zepzelca plus kemo, var 8,6 måneder mod 7,6 måneder i kontrolarmen. Fordi der ikke var en signifikant forbedring af effekten, opnåede studiet ikke sit primære endepunkt.

Gennemsnitlig progressionsfri overlevelse (PFS) var 4,0 måneder i både Zepzelca-gruppen og SOC-gruppen (HR: 0,831). Derudover var PFS efter seks måneder 31,3 procent i Zepzelca-gruppen mod 24,4 procent i kontrolgruppen. Efter 12 måneder var tallene hhv. 10,8 procent og 4,4 procent.

Mens ATLANTIS-studiet ikke kunne vise, at Zepzelca-kombinationen var mere effektiv end standardbehandling, blev Zepzelcas sikkerhedsprofil til gengæld bekræftet og viste sig mere tålelig end standardbehandling, især hvad angår myelosuppression.

Behandlingsrelaterede bivirkninger (TRAE'er) af enhver grad blev rapporteret hos 88,4 procent af patienterne i Zepzelca-gruppen (303 patienter) og hos 92,0 procent i kontrolgruppen (289 patienter). Især blev lavere forekomst af grad 3 eller højere TRAE’er rapporteret i Zepzelca-gruppen i forhold til i kontrolgruppen; hvv. 47,2 procent og 75,4 procent. Der blev også rapporteret om lavere forekomst af TRAE'er af grad 4 med Zepzelca i forhold til standardbehandling; hhv. 16,2 procent og 54,7 procent.

Det samme var tilfældet med alvorlige bivirkninger af grad 3 eller højere (12,5 procent mod 28,7 procent), afbrydelse af behandling forbundet med bivirkninger (7,6 procent mod 15,6 procent) og dødsfald forbundet med bivirkninger (0,3 procent mod 3,5 procent). Derudover blev der rapporteret færre hæmatologiske bivirkninger af grad 3 eller højere i Zepzelca-gruppen i forhold til kontrolgruppen, inklusive anæmi (14,5 procent mod 31,1 procent), neutropeni (37,0 procent mod 69,2 procent) og trombocytopeni (13,9 procent mod 31,1 procent). Den hyppigst rapporterede grad 3 eller højere ikke-hæmatologiske bivirkning var træthed. Dette oplevede 8,6 procent af patienterne i Zepzelca-gruppen og 10,7 procent af dem i kontrolgruppen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift