Overlæge: Vi er på vej til at forvandle lungekræft til en sygdom, man dør med

Udviklingen indenfor lungekræft er så positiv, at Danmark allerede i 2021 har nået en målsætning for overlevelse, som først var forventet nået i 2030.

Det indikerer en fremskrivning af de seneste års overlevelsestal fremlagt i den nyeste årsrapport for lungekræft i Danmark, 2019/2020. Rapporten er udarbejdet og udgivet af Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG).

Gruppens formand, Torben Riis Rasmussen, reagerer med stor optimisme over telefon: 

”Vi er på vej til at forvandle lungekræft fra en sygdom, man dør af, til en sygdom, man dør med.”

Han fortsætter: 

”Det er måske lidt lyserødt sagt, men det er den trend, vi ser, og det er også sådan, vi oplever det i klinikken.”  

”Vi ser patientcases, som for få år siden var uden håb, men nu lever år efter år. Vi ser eksempler på patienter med metastaser i hjernen, som svinder ind, og hvor det på scanningerne ligner, at de bliver kureret. Det drejer sig om enkelte patienter, som har så god respons, og altså ikke flertallet, men det er med til at styrke oplevelsen af, at lungekræft er på vej til at blive en sygdom, man kan overleve.”

En hurtigt voksende overlevelsesrate

I 2017 satte DLCG sig for at arbejde med en målsætning eller vision om, at i 2030 skal mindst 25 procent af lungekræftpatienter være i live fem år efter diagnosen. Årsrapporten for 2016, der blev udgivet i 2017, viste, at femårsoverlevelsen for dem, der fik diagnosen i 2011, lå på 14,5 procent. 

Siden da er der sket en forandring i landskabet for opsporing, udredning og behandling af lungekræft, og den nyeste rapport for 2019/2020 viser, at ud af dem, der fik en diagnose i 2015, var 18,2 procent fortsat i live i 2020. Når man fremskriver trenden for femårsoverlevelse, har vi formentlig allerede nået de 25 procent for de patienter, som får diagnosen i dag, fortæller Torben Riis Rasmussen, som ser flere forklaringer på den positive udvikling.   

Overlevelsen for opererede patienter, har nået et højt og stabilt niveau, hvor ni ud af 10 patienter er i live et år efter diagnosen, og nu er der andre faktorer, som driver overlevelsen fremad, forklarer han.

”For det første kommer patienterne på hospitalerne i lavere sygdomsstadier, hvilket betyder, at vi kan operere flere, og det er fortsat den bedste behandling, vi har til rådighed. For det andet har vi fået gode targeterede behandlinger. F.eks. har TKI-hæmmere, der retter sig mod EGFR-mutation, hjulpet patienter med dissemineret (udbredt, red.) sygdom. Men så er der også immunterapi, som har gjort en stor forskel for lungekræft. Det er behandlinger, man giver patienter, som har udbredt sygdom, og som man ikke forventer kan blive kureret. Alligevel ser det ud til at ske for enkelte patienter,” siger Torben Riis Rasmussen og pointerer, at korrekt stadieinddeling fra starten i høj grad også er med til at drive overlevelsen fremad. På den måde kan den enkelte patient få den rette og mest effektive behandling fra første færd. 

Nye standarder for lungekræft

Man kan altså begynde at sætte næsen op mod større mål for lungekræftpatienter, end at 25 procent er i live fem år efter diagnosetidspunktet. Hvad det nye mål for lungekræftoverlevelsen i Danmark skal være, kan Torben Riis Rasmussen ikke sige nu, men i årsrapporten for 2021, som DLCG skal til at udarbejde i det indeværende år, vil der blive sat nye og opdaterede standarder for, hvad vi bør forvente af lungekræft i Danmark. 

De standarder, som DLCG fortsat måler resultatet ud fra i årsrapporten, blev sat i 2010, på baggrund af forskningslitteraturen, men sådan vil det ikke være næste gang, fortæller Torben Riis Rasmussen. Her vil Danmarks egne resultater vægte højere, da vi nu ligger langt fremme i forhold til en del andre lande. Samtidig vil man begynde overveje, om kvaliteten af lungekræftbehandling ikke skal måles på overlevelsesrater alene.

”Lungekræft har længe været så overordentligt dødelig, at det har været overlevelse, som har defineret standarden for, hvad man ønskede at nå. I stedet vil vi begynde at se på procesindikatorer. Det kan f.eks. være antal patienter, som bliver henvist til resektion (kirurgisk indgreb, der skal fjerne kræftknuder, red.). Det er én af de ting, som vi har set blive gjort i højere grad i Region Nordjylland. De får opereret flere af deres patienter, og deres overlevelse er høj,” siger han og pointerer, at det samtidig kræver, at man får patienter ind til udredning og behandling på et tidligt sygdomsstadium. 

Antal diagnoser ikke påvirket signifikant

Forfatterne til årsrapporten for 2019/2020 konkluderer også, at man ikke kan se en signifikant forskel på antallet af lungekræftdiagnoser stillet i 2020 i forhold til tidligere år, heller ikke i forhold til forskydninger af sygdomsstadier.

Det er på trods af, at 2020 var første coronaår, hvor markant færre fik stillet diagnose under første nedlukning i april 2020. Antallet af diagnoser, der stilles på landsplan i 2020, når dog op på nogenlunde niveau med tidligere år. Men spørgsmålet er, om udsvinget i april 2020 alligevel har forsinket udredningen af enkelte lungekræftpatienter. 

”Udsvinget har ikke været af en størrelse, der er signifikant. Det kan være et tilfældigt udsving, og tallene for de enkelte sygdomsstadier (i 2020, red.) ligner også dem fra 2018. Men pandemien kan stadig have haft betydning på individniveau, og for den enkelte patient, som kan have fået stillet en senere diagnose end ellers. Det er bare ikke noget, vi kan sige noget om ud fra tallene her,” siger han. 

Årsrapporten viser i runde tal, at halvdelen af lungekræftpatienter er i live efter et år, mens to ud af fem er i live efter to år, og én ud af seks af de patienter, som fik stillet diagnosen i 2015, er i live efter fem år.