Tillæg af savolitinib til Tagrisso giver flot respons mod fremskreden NSCLC med højt MET-udtryk

WCLC: Tillæg af savolitinib til Tagrisso (osimertinib) resulterede i objektiv responsrate på 49 procent i patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med høje niveauer af MET-overekspression eller amplifikation, som var progredieret under behandling med osimertinib alene.

Det viser en analyse af data fra fase II-studiet SAVANNAH, der blev præsenteret på den globale lungekræftkongres WCLC (abstrakt #EP08.02-140). SAVANNAH undersøgte, om det havde en effekt, at tilføje tyrosinkinasehæmmeren savolitinib til behandling med osimertinib hos patienter, der var progredieret under behandling med osimertinib som monoterapi. Forskerne forventede især at se effekt i patienter med MET-overekspression. MET er den mest almindelige biomarkør hos patienter med EGFR-muteret lungekræft, som udvikler resistens mod målrettet behandling som osimertinib.

Ingen nye sikkerhedssignaler

Mere end 62 procent af patienterne med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i SAVANNAH havde tumorer med MET-overekspression og/eller amplifikation, og mere end en tredjedel (34 procent) opfyldte det definerede mål for højt niveau af MET-overekspression eller amplifikation. 

Resultaterne viste, at: 

• Kombinationen af osimertinib plus savolitinib viste en objektiv responsrate (ORR) på 49 procent (95 procent konfidensinterval [CI], 39-59 procent) blandt patienter med EGFR-muteret NSCLC med høje niveauer af MET-overekspression og/eller amplifikation, og hvis sygdom udviklede sig ved behandling med osimertinib.
• Median varighed af respons var 9,3 måneder og median progressionsfri overlevelse var 7,1 måneder blandt dem med høje niveau af MET-overekspression.
• Den højeste ORR blev observeret hos patienter med høje niveauer af MET, som ikke blev behandlet med tidligere kemoterapi (52 procent [95 procent CI, 41-63 procent)).
• Hos patienter, hvis tumorer ikke viste høje niveauer af MET, var ORR på 9 procent (95 procent CI, 4-18 procent). Median varighed af respons var 6,9 måneder og median PFS var 2,8 måneder)

Sikkerhedsprofilen for osimertinib plus savolitinib var i overensstemmelse med de kendte profiler for kombinationen og for de to behandlinger alene. Der blev ikke identificeret nye sikkerhedssignaler. Mindre end halvdelen (45 procent) af patienterne i analysen oplevede grad 3 eller højere bivirkninger (AE'er), hvoraf de hyppigst rapporterede var lungeemboli, dyspnø, nedsat neutrofiltal og lungebetændelse. Bivirkninger, der kunne tilskrives savolitinib og førte til seponering, forekom hos 13 procent af patienterne. 

Et internationalt fase III-studie, SAFFRON, er sat i gang for at evaluere effekten af kombinationen overlevelsesendemål.