Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Mindre kirurgisk indgreb mod tidlig lungekræft lige så godt som standardbehandling

WCLC: Et kirurgisk indgreb, hvor en mindre del af lungen fjernes, ser ud til at have lige så god effekt på overlevelsen som en lobektomi, der ellers oftest anvendes som primærbehandling ved tidlig lungekræft. Et mindre indgreb kan potentielt hjælpe de patienter, der har stærkt nedsat lungefunktion, vurderer professor.

Resultatet stammer fra et fase III-studie præsenteret på Presidential Symposium under den globale lungekræftkongres WCLC(abstrakt #PL03.06). Studiet viser, at et sublobært indgreb, hvor tumoren og en mindre del af lungevævet fjernes, ikke er underlegen til i forhold til en lobektomi, hvor cirka halvdelen af lungen fjernes. 

”Det er et enormt interessant studie. Resultatet flugter med det, man har set i et andet nyt japansk studie. Vi er ikke helt der, hvor vi har evidensen til, at vi skal ændre praksis, men det er et skridt på vejen,” siger Thomas Decker Christensen, dr. med., overlæge i thoraxkirurgi på Aarhus Universitetshospital og lærestolsprofessor på Aarhus Universitet. 

Det nye studie kan ikke sige, om man bør erstatte en lobektomi med sublobær kirurgi for den totale population, da gruppen, der får sublobær kirurgi i studiet, både er udgjort af patienter, der har fået en kilerektion og en segmentresektion, siger Thomas Decker Christensen. 

”Spørgsmålet er, om der er ét af indgrebene, der driver resultatet fremfor et andet. Det ved vi ikke, ud fra hvad vi har set på kongressen,” siger han.

Der er altså endnu ikke blevet offentliggjort en differentiering af overlevelsesresultaterne endnu, men det kommer formentlig med publiceringen af forskningsartiklen, vurderer Thomas Decker Christensen, og så kan man bedre tage stilling til, om lobektomi til tider skal erstattes af en sublobær resektion. 

”En lobektomi er en meget succesfuld operation i Danmark med få dødsfald til følge, så der skal noget til, at vi ændrer på det og erstatte med en sublobær resektion. Men vi holder øje med udviklingen,” siger Thomas Decker Christensen.

Et håb for de dårligste patienter

I Danmark diagnosticeres cirka 4.900 med lungekræft om året, og cirka 30 procent af dem bliver opereret. For dem, der får tilbud om kurativ kirurgi mod tidlig lungekræft, er det cirka 83 procent, der får en lobektomi. Og ca. 15 procent får fjernet en mindre del af lungen (sublobær resektion). Der er dog patienter, som ekskluderes fra kirurgi, fordi deres lungefunktion eller almene tilstand vurderes for dårlig til indgrebet. Denne gruppe af patienter tilbydes eksempelvis stråleterapi i stedet. Det er især for disse patienter, at et mindre kirurgisk indgreb kan være relevant, vurderer Thomas Decker Christensen.

”For de patienter, som har svært nedsat lungefunktion, kan det måske være bedre med en kileresektion eller en segmentresektion fremfor eksempelvis stråleterapi. Men vi mangler evidens på området til at vurdere, om det er bedre for dem,” siger han. 

Thomas Decker Christensen er sammen med kollegaer i gang med at udarbejde en protokol til et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor de vil sammenligne et sublobært indgreb med strålebehandling til skrøbelige patienter for at finde ud af, hvad der er bedst. 

Helt generelt er kræftkirurgien på vej mod større og større personalisering; ligesom vi i stigende grad ser det inden for den medicinske kræftbehandling, vurderer Thomas Decker Christensen.

”De her patienter bliver diskuteret blandt os, og jeg tror, at når vi kommer nogle år frem, så kan vi nok meget nemmere differentiere patienterne og vælge, hvem der skal tilbydes de forskellige kirurgiske indgreb. Indgrebene vil blive langt mere præcist tilrettelagte og forskelligartede, end de er i dag. Det er allerede så småt på vej, men det bliver kun endnu mere udbredt,” siger han. 

Detaljer fra studiet

I studiet blev 697 primært nordamerikanske patienter intraoperativt randomiseret til enten lobektomi (357 patienter) eller sublobær resektion(340 patienter). Grundlæggende demografiske og kliniske karakteristika var afbalanceret mellem forsøgets to arme, og den minimalt invasive tilgange blev brugt til 80 procent af alle resektioner.

Patienterne blev fulgt i syv år. 

Resultatet viste, at: 

  • Den stratificerede hazard ratio for sygdomsfri overlevelse (studiets primære endepunkt) var (HR) 0,999 (95 procent CI, 0,784 - 1,272, 90 procent CI, 0,816 - 1,224).
  • For den samlede overlevelse var den stratificerede HR 0,930 (95 procent CI, 0,695 - 1,243, 90 procent CI, 0,728 - 1,187).
  • I den sublobær-arm og lobektomi-armen var den femårige sygdomsfri overlevelse henholdsvis 63,9 procent (95 procent CI, 58,7-69,5) og 64,3 procent (95 procent CI, 59,2-69,8).
  • 30- og 90-dages dødelighed var 1,1 procent og 1,7 procent efter lobar resektion og 0,6 procent og 1,2 procent efter sublobær resektion.

 

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.