Opmuntrende fase Ib-data for telisotuzumab vedotin plus erlotinib mod EGFR-M+, c-Met+ NSCLC

Telisotuzumab vedotin plus erlotinib har antitumoraktivitet og acceptabel toksicitet hos EGFR TKI-forbehandlede patienter med EGFR-M+, c-Met+ ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). 

Det viser et nyt fase Ib-studie., som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, der er lavet på baggrund af at overekspression af c-Met-protein og EGFR-mutationer kan forekomme samtidig i NSCLC, hvilket giver et stærkt rationale for dobbelt målretning.

I undersøgelsen fik 42 patienter med c-Met+ NSCLC telisotuzumab vedotin (2,7 mg/kg) én gang hver tredje uge plus erlotinib (150 mg) én gang dagligt. Senere studietilmelding krævede tilstedeværelse af en EGFR-aktiverende mutation (EGFR-M+) og progression på tidligere EGFR TKI-behandling. Studiets endepunkter var sikkerhed, farmakokinetik, objektiv responsrate (ORR) og progressionsfri overlevelse (PFS). Den effekt-evaluerbare population bestod af c-Met+ patienter, som havde mindst én postbaseline-scanning. C-Met+ patienter med H-score ≥ 225 blev klassificeret som c-Met høje.

Resultaterne viste, at neuropatier var de mest almindelige bivirkninger af enhver grad, hvor 24 ud af 42 patienter (57 procent) oplevede mindst én hændelse. Den farmakokinetiske profil af telisotuzumab vedotin plus erlotinib svarede til telisotuzumab vedotin-monoterapi.

Median PFS for alle effekt-evaluerbare patienter (36 patienter) var 5,9 måneder (95 procent CI, 2,8 til ikke nået). Median PFS var 6,8 måneder for ikke-T790M+ og for dem, hvis T790M-status var ukendt, mod 3,7 måneder for T790M+.

ORR for EGFR-M+ patienter (28 patienter) var 32,1 procent. Af EGFR-+ patienter havde de, der var c-Met høje (15 patienter), en ORR på 52,6 procent.