Skip to main content

 

Biomarkør-niveauer er ikke nok til at forudsige immunterapirespons

Forskere har for første gang vist, at lungekræftpatienters niveauer af biomarkører ikke er nok til at fortælle, hvem der sandsynligvis reagerer bedst på immunterapi. Snarere er klinikere nødt til at forstå, hvordan immunceller og tumorer interagerer i en patient for at ordinere den bedste behandling, lyder budskabet i en ny undersøgelse.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Cancers, validerer en kvantitativ billeddannelsesplatform, som kan forudsige, om en kræftpatient vil respondere på immunterapi.

For at undersøge rollen af ​​immun checkpoint-regulatorer (proteiner) hos kræftpatienter, rekrutterede forskerholdet patienter med metastaserende lungetumorer, som var i gang med en behandling kaldet radiofrekvensablation (RFA) på Bergonie Cancer Institute i Bordeaux, Frankrig. I nogle tilfælde kan RFA-behandling af tumorer i en lunge forårsage, at tumorer i den anden lunge også reduceres i størrelse. Denne effekt menes at skyldes, at kræftbehandlingen fremkalder et antitumorimmunrespons, men kan begrænses af interaktionerne mellem checkpoint-regulatorerne. I denne proces interagerer proteinerne som en lås og en nøgle, hvor regulatorproteiner kommer ind i deres immunsystems proteinmål og lukker dem – og dermed kompromitterer immunresponset.

I studiet sammenlignede forskerne niveauerne af disse regulatorer og deres mål med, hvordan de faktisk interagerede (niveauet af 'engagement') ved hjælp af en såkaldt immun-FRET (iFRET) molekylær billeddannelsesplatform, som kan fastslå, hvordan molekyler interagerer på nanoskalaniveau i enkelte celler og vævsprøver.

Måling af biomarkør-niveau er utilstrækkeligt

Resultaterne viste, at engagement ikke korrelerede med mængden af ​​tilstedeværende protein. Det betyder, at ordination af imunterapi baseret på niveauerne af biomarkører sandsynligvis ikke vil være passende, fortæller en af projektes ledere professor Banafshe Larijani, som er chef for Centre for Therapeutic Innovation på universitetet i Bath, Storbritannien.

"Disse resultater viser, at du kan få et bedre billede af, hvad der sker i en patient ved at måle interaktioner med immunkontrolpunkter, og dermed mere præcist forudsige niveauet af immunundertrykkelse og sandsynligt svar på RFA-behandling i stedet for blot niveauerne af de involverede proteiner," siger Banafshe Larijani til EurekAlert!

Han fortsætter:

"I sidste ende håber vi, at dette kan resultere i en ændring i, hvordan immunterapi ordineres til RFA-patienter, så det er personligt tilpasset den enkelte. Desuden er vi glade for, at undersøgelsen viser, at iFRET leverer en metode til avanceret kvantitativ immunundersøgelse, i modsætning til kvalitativ immunundersøgelse, af patienter, hvilket i høj grad vil øge patienternes adgang til præcisionsmedicin."

Næste skridt for forskerholdet er at involvere andre kræftformer og andre ablative teknikker såsom kryoablation.