Langt de fleste fund af tidlig lungekræft er tilfældige, men ikke alle fund bliver fulgt op

Over 85 procent af alle danske lungekræfttilfælde i stadium IA bliver opdaget tilfældigt som bifund på en CT-scanning. Det er dog ikke altid, at bifund, som senere viser sig at være lungekræft, bliver fulgt op med yderligere undersøgelser. 

Det viser et studie, der har gennemgået antal CT-scanninger foretaget i de fem danske regioner og antal lungekræfttilfælde diagnosticeret i stadium IA i perioden 2013 til 2020. Studiet er publiceret i tidsskriftet Acta Oncologica. 

”Når der bliver lavet så mange CT-scanninger, som der bliver lavet i dag, så vil man finde et stort antal tilfælde af lungekræft som bifund,” siger Morten Hornemann Borg, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling ved Sygehus Lillebælt i Vejle. Han er hovedforfatter til studiet.

Undersøgelsen finder en stigning på 58 procent i anvendelsen af CT-scanninger per 1.000 borgere fra 2013 til 2020. Der er dog 50 procents variation på tværs af regionerne i hvor ofte, der henvises til CT-scanning.

Samtidig opdages flere og flere tilfælde af lungekræft i et tidligt stadium i tidsperioden. Faktisk er der en signifikant statistisk korrelation mellem de to udviklinger i fire af de fem regioner. 

Som en del af studiet har Morten Hornemann Borg, der under studiets tilblivelse var ansat i Region Nordjylland, blandt andet lavet en audit af CT-scanninger i Region Nordjylland på 278 patienter, der har fået lungekræftdiagnosen stadium IA.

Her finder han, at scanningerne i 86,8 procent af tilfældene er bestilt for at undersøge anden sygdom end lungekræft. Det kan for eksempel være traumer, skuldersmerter, hjerte-CT på grund af brystsmerter, mistanke om lungeemboli og udredning eller opfølgning af kræft i tyktarm, prostata, æggestokke og hoved og hals. 

”Det viser os, at vi skal være meget omhyggelige med bifund på CT-scanninger, så vi ikke overser lungekræft. Der skal være sikre aftaler om, hvad man på tværs af afdelinger gør i sådanne sammenhænge,” siger Torben Riis Rasmussen, overlæge og lektor på Lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Han er medforfatter til studiet. 

Bifund bliver i sjældne tilfælde overset

Det er dog ikke altid, at der bliver fulgt op på CT-scanninger, der ved et tilfælde afslører en mørk plet, der kan være kræft. 

En audit af 736 patienter med lungekræft i stadium IV, også fra Region Nordjylland, viser, at 32 patienter (4,3 procent) havde fået en CT-scanning to år før diagnosen, hvor der var et synligt lungevævsinfiltrat eller noduli, som har vist sig at være kræft og formentlig er årsagen til, at patienten to år senere får diagnosticeret lungekræft i stadium IV. 

I over halvdelen af disse tilfælde (19) var der ikke blevet fulgt tilstrækkeligt op med efterfølgende undersøgelser, og det kan være årsagen til, at lungekræften har udviklet sig til stadium IV.

Forskerne kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor det er gået galt i de tilfælde, da der er klare retningslinjer for opfølgning på infiltrater eller noduli i lungerne. 

”Som lungemediciner kender man retningslinjerne for opfølgning af disse bifund, men sidder man i et andet speciale, kan det ikke forventes, at man kender retningslinjerne i detaljer. Her er det vigtigt, at scanningen sendes videre til en lungemedicinsk afdeling, og at kommunikationen mellem afdelingerne er sikker,” siger Morten Hornemann Borg. 

Opfølgningen skal holde øje med, at infiltraterne ikke vokser, da de fleste er ufarlige. I nogle tilfælde bliver de mindre, og i så fald kan man konkludere, at der ikke er tale om farlig lungekræft. Men den tilgang kan også snyde. 

”Der er ét tilfælde i vores audit, hvor en scanning har vist flere små infiltrater, som er blevet fulgt op af en kontrolscanning, hvor alle infiltrater er blevet mindre undtagen ét. Så er der ikke sket yderligere opfølgning, men senere viser det sig, at det ene infiltrat, som ikke er blevet mindre, formentlig har været lungekræft,” siger Morten Hornemann Borg.

Bifund kræver enorme ressourcer

Det kræver dog betydelige ressourcer på hospitalerne at lave opfølgning på bifund på CT-scanninger, og det er sjældent, at bifundene viser sig at være kræft.

I 98-99 procent af tilfældene er infiltraterne på scanningerne ufarlige. Men i ét til to procent af tilfældene er det altså lungekræft. Den risiko gør, at klinikerne må reagere, selv om det udfordrer ressourcerne, siger Torben Riis Rasmussen. 

”Det kan jo have meget alvorlige konsekvenser, hvis man ikke følger op på noduli, så derfor bliver vi nødt til at lave løbende kontrolundersøgelser for at udelukke, at der er tale om kræft. Men det kræver enorme ressourcer fra især de lungemedicinske og radiologiske afdelinger, og det var også én af årsagerne til, at vi ville undersøge dette område,” siger han. 

Det kan Morten Hornemann Borg følge ham i. 

”Det er vigtigt, at det er de rette specialer, der kigger scanningerne igennem, og at vi har ressourcerne til at håndtere opfølgningen. Uden ressourcerne til at følge op kan vi overse tilfælde af lungekræft, mens det stadig er muligt at give helbredende behandling. Lige nu er der mangel på røntgenlæger i hele Danmark. Det samme gælder lungemedicinere,” siger han.

I kommende forskningsartikler vil forfatterne inkludere audits af scanninger foretaget i de andre regioner for at se, om billedet er ens på tværs af regionerne, og om man alle steder er lige gode til at følge op på CT-scanninger, der tilfældigvis viser noduli.