Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


”Jeg tror, at TIGIT-hæmmere har potentiale til at blive praksisændrende for patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft. Formentlig for hele den PD-L1-positive population – og ikke kun for dem med PD-L1 ≥ 50 procent," siger Jens Benn Sørensen.

TIGIT-hæmmere kan blive ny standard til patienter med fremskreden NSCLC

Nye data fra fase II-studiet ARC-7 viser, at tillæg af TIGIT-hæmmeren domvanalimab (AB154) til anti-PD1-behandling reducerer risiko for progression og død markant ved behandlingsnaiv stadium IV ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) sammenlignet med anti-PD1 alene.

Resultatet lægger sig i forlængelse af tidligere studier, hvilket indikerer, at TIGIT-hæmmere som lægemiddelklasse har potentiale til at blive ny standard i fremskreden NSCLC, vurderer Jens Benn Sørensen.

TIGIT-hæmmere er en ny klasse af eksperimentelle antistoffer. De virker ved at hæmme checkpoint-receptoren TIGIT, der findes på overfladen af forskellige typer af lymfocytter. TIGIT-hæmmerne er i internationale onkologiske fora blevet udråbt til at være ”det næste skridt i retning af succesfulde immunterapeutiske kombinationsbehandlinger”.

Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalets onkologiske afdeling, er enig i, at TIGIT-hæmmere tilsyneladende har et stort potentiale inden for behandlingen af forskellige immunterapifølsomme kræftsygdomme, heriblandt NSCLC.

”Det er et meget lovende koncept, det her med at lægge et anti-TIGIT oveni anti-PD-1 eller anti-PD-L1. Data fra ARC-7 falder fint i tråd med et andet studie, der blev publiceret i The Lancet sidste efterår. Her så vi også, at kombinationen af anti-TIGIT og anti-PD-1 øgede både responsrate og progressionsfri overlevelse. Så vi begynder altså at kunne tale om en klasseeffekt,” siger han.

”Jeg tror, at TIGIT-hæmmere har potentiale til at blive praksisændrende for patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft. Formentlig for hele den PD-L1-positive population –  og ikke kun for dem med PD-L1 ≥ 50 procent.”

Studiet, der blev publiceret i The Lancet i efteråret sidste år, og som Jens Benn Sørensen henviser til, hedder CITYSCAPE. Det er – ligesom ARC-7 – et randomiseret fase II-studie. Det har undersøgt kombinationsbehandling med TIGIT-hæmmeren tiragolumab og PD-L1-hæmmeren atezolizumab i patienter med kemoterapi-naiv, PD-L1-positiv (TPS ≥ én procent) fremskreden NSCLC.

Ingen nye bivirkningssignaler

ARC-7 er et randomiseret fase II-studie, som har inkluderet 150 behandlingsnaive patienter med stadie IV planocellulær/ikke-planocellulær NSCLC med højt PD-L1-udtryk (TPS ≥ 50 procent), ingen EGFR- eller ALK-mutationer og ECOG PS ≤1. Patienterne blev randomiseret 1:1:1 til enten anti-PD1-monoterapi med zimberelimab (arm 1), zimberelimab plus domvanalimab (arm 2) eller zimberelimab plus domvanalimab plus adenosin-hæmmeren etrumadenant (arm 3). De patienter i arm 1, der progredierede under studieperioden, havde mulighed for at krydse over i arm 3. Studiets co-primære endepunkt var objektiv responsrate (ORR) og progressionsfri overlevelse (PFS).

De første data fra en præliminær interimanalyse fra ARC-7 med en median opfølgningstid på 11,8 måneder blev præsenteret ved et ASCO-møde i december sidste år. Disse data viser, at de patienter, som fik domvanalimab havde en bedre ORR og PFS end patienter, der alene fik zimberelimab. Effekten var størst i arm 2, hvor tillæg af domvanalimab forbedrede ORR med 14 procentpoint og reducerede risiko for progression eller død med 45 procent sammenlignet med zimberelimab alene. I tredje arm, hvor patienterne havde fået triplet-kombinationen, var tallene henholdsvis 13 procent og 35 procent.  

”Studiet tyder på, at det ikke er gavnligt at lægge en adenosin-hæmmer oveni dubletten. Det øger ikke effekten, men til gengæld bidrager det med flere bivirkninger. Så det er ikke en farbar vej at gå,” siger Jens Benn Sørensen.  

Data viser ydermere, at tillæg af domvanalimab ikke bidrog med nye toksicitetssignaler. Den lille øgede forekomst af bivirkninger, der kunne registreres, var, ifølge Jens Benn Sørensen, ikke klinisk betydende. Samme tendens blev observeret i CITYSCAPE-studiet.

Resultaterne fra interimanalysen var akkurat ikke statistisk signifikante.

Én af flere veje

PD-1-hæmmere har de seneste år demonstreret imponerende OS-fordele sammenlignet med kemoterapi hos patienter med avanceret NSCLC med høj PD-L1-ekspression. Det er dog fortsat mindre end halvdelen af patienterne, der responderer på monoterapeutisk behandling med PD-1-hæmmere.

”Det har været et fantastisk paradigmeskrifte at få adgang til immunterapi, men det er langt fra alle vores patienter, der har effekt – og hos de patienter, der har effekt, er effekten ikke altid så stor, som vi kunne håbe. Derfor er vi nødt til at gøre noget for at bringe behandlingen skridtet videre. Her er TIGIT-hæmmerne et relevant bud på et skridt fremad,” siger Jens Benn Sørensen.   

”Jeg tror imidlertid ikke, at TIGIT-hæmmerne bliver en decideret gamechanger. Der skal noget andet og mere til. TIGIT-hæmmerne har performet flot i de studier, vi har set indtil nu, men på den lange bane er det min vurdering, at vi skal se os om efter en helt ny type immunterapi for at få løftet den samlede overlevelse ved ikke-småcellet lungekræft mærkbart.”

Jens Benn Sørensen peger på CAR-T-celleterapi eller cancervaccination som to behandlingsstrategier, der kan vise sig at blive rigtig interessante fremadrettet.

Foruden SKYSCRAPER-01 (fase III-delen af CITYSCAPE) undersøges TIGIT-hæmmere aktuelt i en række andre randomiserede studier, bl.a. PACIFIC-08. I PACIFIC-08 undersøges domvanalimab sammen med durvalumab i patienter med stadie III NSCLC, som har fået behandling med kemostråleterapi.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.