Skip to main content

 

Adjuverende immunterapi efter neoadjuverende immunterapi forbedrer DFS ved resektabel NSCLC

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Lungekræft.

ELCC: Patienter med operabel ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der har fået neoadjuverende Tecentriq (atezolizumab), opnår en bedre sygdomsfri overlevelse, hvis de behandles med atezolizumab igen efter kirurgi. Adjuverende atezolizumab demonstrerer ydermere en trend imod forbedret samlet overlevelse (OS).

Det viser treårsdata fra fase II-studiet LCMC3, der blev præsenteret ved en mini oral-session torsdag d. 30. marts på den europæiske lungekræftkongres ELCC (abstract #MO145). I abstractet skriver forskerne, at ”data indikerer, at tillæg af adjuverende immunterapi til neoadjuverende immunterapi resulterer i forbedrede outcome”.

Neoadjuverende kemoimmunterapi har vist en imponerende effekt på den sygdomsfri overlevelse (DFS) hos patienter med resektabel NSCLC. Hidtil har det dog været uvist, om det gavner patienterne med yderligere immunterapi efter, de har gennemgået deres kræftoperation. Data fra LCMC3 tyder på, at denne behandlingsstrategi er værd at forfølge.

LCMC3 er et open-label, enkelarmet fase II-studie. Studiet inkluderede patienter med resektabel stadie IB-IIIA NSCLC samt udvalgte patienter med stadie IIIB-sygdom. Patienterne havde ECOG PS 0-1. De blev behandlet med to eller flere serier neoadjuverende atezolizumab 1200 mg IV (dag 1 og dag 22) efterfulgt af kirurgi (dag 40 ± 10). Patienter, der ikke progredierede blev tilbudt adjuverende atezolizumab hver tredje uge i ≤12 måneder.

Studiets primære endepunkt var større patologisk respons (MPR)-rate i patienter uden EGFR/ALK-mutationer, mens de sekundære endepunkter inkluderede DFS og samlet overlevelse (OS). Data om sikkerhed blev indsamlet i den adjuverende fase.

Trend imod bedre overlevelse

På ELCC rapporterede studiet opdaterede DFS- og OS-data samt sikkerhedsdata på de 137 patienter uden EGFR/ALK-mutationer, som havde fået foretaget kirurgi samt vurdering af MPR.  

DFS- og OS-raten i den samlede population var henholdsvis 72 procent og 82 procent. For patienter med stadie I eller II-sygdom var tallene 75 procent og 82 procent, mens de for patienter med stadie III-sygdom var 68 procent og 81 procent.  

39 procent af patienterne i den samlede gruppe fik adjuverende atezolizumab, mens de resterende ikke gjorde. Ved data-cutoff i oktober 2022 var den treårige DFS-rate 83 procent for de patienter, der havde fået atezolizumab, mens den var 64 procent for de resterende (HR=0,43; 95% CI 0,21- 0, 90; P=0,025). For de 108 patienter uden MPR var den treårige DFS-rate med og uden adjuverende atezolizumab henholdsvis 80 procent versus 62 procent (HR=0,48; 95% CI 0,20-1,12; P=0,088), og den treårige OS var 87 procent versus 75 procent (HR=0,49; 95% CI 0,17-1,46; P=0,202).

Det fremgår af abstractet, at atezolizumab var veltålt, og der blev ikke observeret nye bivirkninger.