”Det er umiddelbart et rigtig interessant stof. For nuværende har vi ikke en targeteret behandling til patienter med EGFR exon 20-muteret ikke-småcellet lungekræft," siger Jens Benn Sørensen.
Nye data for Rybrevant bekræfter stoffets potentiale mod EGFR exon 20-muteret NSCLC
ELCC: Det bispecifikke antistof Rybrevant (amivantamab) fortsætter med at demonstrere effekt i patienter med avanceret EGFR exon 20-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som er progredieret på behandling med platinbaseret kemoterapi.
Amivantamab er undersøgt i fase II-studiet CHRYSALIS, som netop har rapporteret opfølgningsdata på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2023 (abstract #3O). De opdaterede data bekræfter, at det bispecifikke antistof har effekt i patienter med EGFR exon 20-muteret (Ex20ins) NSCLC, som er progredieret på behandling med platinbaseret kemoterapi. Effekten ses på tværs af subgrupper, og er også tilstede i ældre og tungt forbehandlede patienter.
”Det er umiddelbart et rigtig interessant stof. For nuværende har vi ikke en targeteret behandling til patienter med EGFR exon 20-muteret ikke-småcellet lungekræft. Patienterne er henvist til kemo. Der er forskellige nye stoffer i afprøvning, men hidtil er der ingen af de targeterede behandling, der er blevet godkendt. Så der er et stort unmet need hos patientgruppen, og amivantamab er et godt bud på et stof, som kunne gøre en forskel,” siger Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalets onkologiske afdeling.
To til tre procent af danske patienter med NSCLC har den Ex20ins-muterede variant af sygdommen.
Et klart potentiale
Bispecifikke antistoffer er en ny generation af antistoffer, som indtil nu især har vist imponerende responsrater i patienter med lymfoide kræftsygdomme. Bispecifikke antistoffer er – som termen indikerer – antistoffer med to variable regioner, der binder til to forskellige antigener. Amivantamab targeterer således mutationer og amplifikationer i både EGFR og MET. Forandringer i MET-genet er én af de hyppigst erhvervede resistensmekanismer ved EGFR-muteret NSCLC.
Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse FDA anbefalede i maj 2021 amivantamab mod Ex20ins-muteret NSCLC, og i december samme år fulgte det europæiske lægemiddelagentur EMA efter. Og i Norge har Beslutningsforum for nylig vedtaget at starte forhandlinger om en midlertidig godkendelse af amivantamab til EGFR Ex20ins NSCLC. Det er dog endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt danske patienter kommer til at få adgang til amivantamab, vurderer Jens Benn Sørensen.
”De data vi har set indtil nu er fra et ikke-randomiseret fase II-studiet, og derfor vil jeg være varsom med at konkludere noget endeligt om stoffets effekt. Men de responsrater vi har set – også i tungt forbehandlede patienter – og den responsvarighed patienterne opnår, viser klart, at stoffet har et potentiale i ikke-småcellet lungekræft. Det er et nyt koncept, og det er interessant,” siger han.
”42 procent af patienterne i studiet har fået mere end 12 serier amivantamab. Det indikerer, at der er en ’hale’ på effekten – et vedvarende respons. Så alt i alt er amivantamab unægtelig et stof, som det bliver spændende at holde øje med de kommende år. Og som forhåbentlig også bliver tilgængeligt i Danmark.”
Vedvarende respons
CHRYSALIS er et åbent, multicenterstudie med flere kohorter, der har undersøgt effekt og sikkerhed ved amivantamab i patienter i 114 patienter med lokalavanceret eller metastatisk Ex20ins-muteret NSCLC. Patienterne var progredieret under eller efter behandling med platinbaseret kemoterapi. Patienter med ubehandlede hjernemetastaser eller en anamnese med ILS, der havde krævet en længerevarende behandling med steroider eller andre immunsupprimerende stoffer inden for de seneste år, var ekskluderet fra studiet.
Rybrevant blev administreret intravenøst ved en dosis på 1050 mg til patienter < 80 kg eller 1400 mg til patienter ≥ 80 kg én gang om ugen i fire uger og derefter hver anden uge fra og med uge fem. Behandlingen fortsatte indtil tab af klinisk fordel eller uacceptabel toksicitet. Studiets primære effektendepunkt var samlet responsrate (ORR), defineret som bekræftet komplet respons (CR) eller delvist respons (PR) baseret på RECIST v1.1. De sekundære effektendepunkter inkluderede varighed af respons (DoR).
Ved data cutoff var den mediane opfølgningstid 19,2 måneder, og 48 ud af de i alt 114 patienter var fortsat i live. Data viser, at ORR var 37 procent (95% CI 28-46) med en median DoR på 12,5 måneder (95% CI 6,9-19,3). Den mediane progressionsfri overlevelse (PFS) var 6,9 måneder (95% CI 5,6-8,8), mens den mediane samlede overlevelse (OS) var 23 måneder (95% CI 18,5-29,5). Effekten blev observeret på tværs af subgrupper, inklusiv ældre patienter ≥65 år og ≥75 år, tungt forbehandlede patienter og patienter, der var følsomme eller resistente overfør tidligere platinbaseret kemoterapi.
Af abstractet fremgår det, at der ikke blev observeret nogen nye sikkerhedssignaler. De hyppigst forekommende bivirkninger var kløe (89 procent) og infusionsrelaterede reaktioner (67 procent).
15 patienter er fortsat i behandling med amivantamab, som for nuværende har været i behandling med det bispecifikke antistof i en periode på 2,6 år.