Real world data: Immunterapi løfter langtidsoverlevelsen hos patienter med uhelbredelig NSCLC
Langtidsoverlevelsen for patienter med avanceret uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) behandlet med immunterapi er markant bedre sammenlignet med historiske rater for kemoterapi.
Det viser et nyt real world studie publiceret i Acta Oncologica.
Den estimerede sandsynlighed for overlevelse efter 3, 4 og 5 år ved immunterapi givet i anden eller senere linjebehandling var henholdsvis 17, 13 og 11 procent sammenlignet med 30 procent, 23 procent og 13 procent i første linje. Derudover var den progressionsfrie overlevelsesrate (PFS) ved 3, 4 og 5 år; 16 procent, 9 procent og 7 procent i anden linje eller senere og henholdsvis 24 procent, 15 procent og 12 procent i første linje.
Det er overraskende flotte rater, mener Birgitte Bjørnhart, der er afdelingslæge og ph.d. på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og førsteforfatter på studiet.
“Det er meget positiv at se, at PFS-raten holder et stabilt leje både i første og anden linje over længere tid. Det er særlig interessant, at omkring 10 procent ikke har haft progression af deres sygdom efter 5 år, og helt ulig det, vi tidligere har set med kemoterapi. Det giver et håb for patienterne om at kunne leve længe med sygdommen,” siger hun.
De nye real world data bygger på et multicenterstudie, der inkluderede 729 patienter med uhelbredelig avanceret og metastatisk NSCLC, der modtog immunterapi som monoterapi (både retrospektive og prospektive data). Den gennemsnitlige opfølgningstid i studiet var 48,7 måneder.
Særligt godt respons ved højt PD-L1-udtryk
Data fra studiet viser samtidig, at patienter med performancestatus 2 og PD-L1 ≥ 50 % også opnår klinisk meningsfulde 2-årige rater af både progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS).
Her var 2-års OS-raten 32 procent (95 % CI 0,22–0,43) sammenlignet med 5 procent (95 % CI 0,01–0,15) ved PD-L1 <50 %. Det er en markant forskel, mener Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge på Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
“Det bekræfter os i, at særligt dem med et højt PD-L1 udtryk har effekt af immunterapi. Det interessante ved disse real-world data er, at den gode effekt – som til dels er PD-L1 drevet – også ser ud til at gælde for subgrupper af patienter, som har performance status 2 eller behandles i anden eller senere linjer,” siger hun og fortsætter:
“Det er dog lidt skuffende, at vores patienters langtidsoverlevelse i første linje ikke er på samme flotte niveau som data fra de randomiserede studier. Vi havde dog en forventning om, at langtidsoverlevelsen i real-world ville være dårligere, fordi vores patientpopulation grundlæggende er mindre selekteret i forhold til dem, der indgår i de randomiserede studier.”
Manglende viden
I dag benyttes immunterapi som monoterapi som standardbehandling i førstelinje til patienter med avanceret/metastatisk NSCLC-patienter med PD-L1-udtryk ≥ 50% og en performancestatus på 0 eller 1 som livsforlængende behandling. For patienter, der har PD-L1< 50 % anvendes immunterapi også i kombination med kemoterapi – afhængig af tumors histologi.
I den kliniske hverdag er patienternes almentilstand dog ofte dårligere, eller de har mere komorbiditet, hvor valget i stedet er standard kemoterapi eller palliativ strålebehandling.
“Det kan i realiteten være fornuftigt at give nogle patienter i dårligere almentilstand kemoterapi frem for immunterapi, hvis man ikke forventer nogen ekstra effekt af immunterapien. Vores nye studie indikerer dog, at PD-L1 udtrykket kan spille en væsentlig rolle i forhold til langtidseffekt, selv inden for gruppen af patienter med performance status 2,” siger Birgitte Bjørnhart.
Hun peger på, at der mangler viden om, hvilke grupper af patienter med performance 2, der kunne have gavn af immunterapi i stedet for kemoterapi.
“Vores nye data giver et fingerpeg om, at der er nogle med performancestatus 2 og et højt PD-L1-udtryk, der faktisk kan have gavn af immunterapi, så de oplever en længere periode uden progression af sygdommen og får chancen for at blive langtidsoverlevere. I øjeblikket siger vores kliniske retningslinjer dog, at alle i performance 2 skal have kemoterapi frem for immunterapi,” siger Birgitte Bjørnhart.
Hun understreger samtidig, at performance status ikke bør stå alene, men bør kombineres med andre og mere objektive markører for at optimere patienternes behandling.
Bivirkninger ved et længere liv
Håbet er dog ifølge Birgitte Bjørnhart, at overlevelsestallene vil se endnu bedre ud i fremtiden, da immunterapi i første linje blev godkendt i 2017, og fem års data i dag derfor er relativt umodne.
Derudover er det også vigtigt i højere grad at indhente viden om, hvordan klinikere identificerer og håndterer de bivirkninger, der kan opstå i et langvarigt behandlingsforløb, mener Birgitte Bjørnhart, da det kan påvirke patienternes livskvalitet. Det er hun netop i gang med i et forskningsstudie på OUH i samarbejde med Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital.
“Det bliver også spændende at se, om patienternes livskvalitet følger med i takt med, de lever længere med sygdommen. Det er vi netop i gang med at undersøge i et andet forskningsstudie,” siger Birgitte Bjørnhart.