Imfinzi gav ikke færre tilbagefald efter operation ved NSCLC
ELCC: Adjuverende behandling med Imfinzi (durvalumab) reducerede ikke risikoen for sygdomstilbagefald hos patienter med reseceret stadium IB-IIIA ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), uanset PD-L1-status. Patienterne fik dog hyppigt efterfølgende behandling ved tilbagefald.
Det viser resultater fra fase III-studiet BR.31, præsenteret på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025 (abstract #LBA3).
BR.31 inkluderede patienter med reseceret stadium IB (≥4 cm), II eller IIIA NSCLC, som efter eventuel adjuverende kemoterapi blev randomiseret 2:1 til durvalumab eller placebo i 12 måneder. Det primære endepunkt var sygdomsfri overlevelse (DFS) blandt patienter med PD-L1 ≥25 procent uden EGFR- eller ALK-mutationer.
Efter median 60 måneders opfølgning viste resultaterne, at durvalumab ikke forbedrede DFS signifikant sammenlignet med placebo (HR 0,93; 95 % CI 0,71-1,25; p=0,64).
Hyppigheden af sygdomstilbagefald var sammenlignelig mellem durvalumab og placebo:
- Hos patienter med PD-L1 ≥25 procent (uden EGFR/ALK-mutationer) oplevede 33 procent tilbagefald i durvalumab-armen og 32 procent i placeboarmen.
- Fjernrecidiv var det mest almindelige, forekommende hos henholdsvis 76 procent (durvalumab) og 71 procent (placebo).
- Isolerede lokale tilbagefald opstod hos henholdsvis 24 procent (durvalumab) og 29 procent (placebo).
Ved fjernrecidiv modtog 91 procent i durvalumab-armen og 97 procent i placebo-armen efterfølgende behandling. Af disse fik henholdsvis 29 procent og 47 procent immunterapi. Patienter med lokoregionale tilbagefald modtog hyppigt kirurgi eller strålebehandling (88 procent for durvalumab, 87 procent for placebo).
