Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tecentriq afvist som førstelinjebehandling til skrøbelige NSCLC-patienter

Medicinrådet vurderer, at effekten af PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab) ikke er relevant i en dansk kontekst hos patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft, som ikke tåler platinbaseret kemoterapi.

Sådan lyder det i Medicinrådets anbefaling, som blev offentliggjort den 2. juni 2025.

Atezolizumab er undersøgt i fase III-studiet IPSOS, der omfattede 453 patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som blev vurderet uegnede til behandling med platinbaseret kemoterapi. Patienterne havde enten høj alder, dårlig performancestatus eller komorbiditeter. Behandlingen med atezolizumab medførte en median samlet overlevelse på 10,3 måneder mod 9,2 måneder for patienter i komparatorarmen (HR 0,78; 95 % CI 0,63 til 0,97).

Trods den statistisk signifikante overlevelsesgevinst vurderer Medicinrådet, at studiet ikke kan danne grundlag for en anbefaling i dansk praksis. I Danmark er det meget få patienter, som modtager anden behandling end immunterapi eller platinbaseret kemoterapi som førstelinjebehandling, og de anvendte komparatorer – vinorelbin og gemcitabin – er ikke standardbehandling.

”Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere den kliniske relevans af atezolizumab i en dansk kontekst,” skriver Medicinrådet i anbefalingen. Studiets inklusionskriterier for uegnethed til platinbaseret behandling vurderes desuden som bredere end dem, der anvendes i Danmark, hvilket yderligere svækker overførbarheden.

Der blev ikke observeret forskelle i progressionsfri overlevelse eller livskvalitet mellem behandlingsgrupperne. Andelen af patienter med alvorlige bivirkninger var højere i atezolizumab-armen (48,7 procent mod 36,1 procent), og immunrelaterede bivirkninger forekom hos over en tredjedel af patienterne (34,3 procent).

”IPSOS-studiet kan ikke belyse effekten af atezolizumab til de patientgrupper, hvor der er et reelt behov for alternativer til kemoterapi,” vurderer Medicinrådet.

Medicinrådet anerkender, at der i dansk praksis er behov for mere viden om behandlingseffekten hos to patientgrupper: patienter med PD-L1 ≥ 50 procent og performance status 2 samt patienter med lav PD-L1-udtryk og god almen tilstand, men nedsat nyrefunktion. Disse grupper var ikke tilstrækkeligt repræsenteret i IPSOS-studiet.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.