Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tecentriq afvist som førstelinjebehandling til skrøbelige NSCLC-patienter

Medicinrådet vurderer, at effekten af PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab) ikke er relevant i en dansk kontekst hos patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft, som ikke tåler platinbaseret kemoterapi.

Sådan lyder det i Medicinrådets anbefaling, som blev offentliggjort den 2. juni 2025.

Atezolizumab er undersøgt i fase III-studiet IPSOS, der omfattede 453 patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som blev vurderet uegnede til behandling med platinbaseret kemoterapi. Patienterne havde enten høj alder, dårlig performancestatus eller komorbiditeter. Behandlingen med atezolizumab medførte en median samlet overlevelse på 10,3 måneder mod 9,2 måneder for patienter i komparatorarmen (HR 0,78; 95 % CI 0,63 til 0,97).

Trods den statistisk signifikante overlevelsesgevinst vurderer Medicinrådet, at studiet ikke kan danne grundlag for en anbefaling i dansk praksis. I Danmark er det meget få patienter, som modtager anden behandling end immunterapi eller platinbaseret kemoterapi som førstelinjebehandling, og de anvendte komparatorer – vinorelbin og gemcitabin – er ikke standardbehandling.

”Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere den kliniske relevans af atezolizumab i en dansk kontekst,” skriver Medicinrådet i anbefalingen. Studiets inklusionskriterier for uegnethed til platinbaseret behandling vurderes desuden som bredere end dem, der anvendes i Danmark, hvilket yderligere svækker overførbarheden.

Der blev ikke observeret forskelle i progressionsfri overlevelse eller livskvalitet mellem behandlingsgrupperne. Andelen af patienter med alvorlige bivirkninger var højere i atezolizumab-armen (48,7 procent mod 36,1 procent), og immunrelaterede bivirkninger forekom hos over en tredjedel af patienterne (34,3 procent).

”IPSOS-studiet kan ikke belyse effekten af atezolizumab til de patientgrupper, hvor der er et reelt behov for alternativer til kemoterapi,” vurderer Medicinrådet.

Medicinrådet anerkender, at der i dansk praksis er behov for mere viden om behandlingseffekten hos to patientgrupper: patienter med PD-L1 ≥ 50 procent og performance status 2 samt patienter med lav PD-L1-udtryk og god almen tilstand, men nedsat nyrefunktion. Disse grupper var ikke tilstrækkeligt repræsenteret i IPSOS-studiet.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.