Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"Studiet viser, at vi faktisk har meget effektiv behandling for en patientgruppe, som har et stort uopfyldt behov,” siger Edyta Urbanska.

Mulig ny standard: Ny ADC løfter PFS markant ved TKI-resistent EGFRm NSCLC

ESMO: Antistof-lægemiddelkonjugatet (ADC'et) sacituzumab tirumotecan kan potentielt erstatte platinbaseret kemoterapi som post-TKI-behandling af patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Det er imponerende resultater, siger lungeonkolog Edyta Urbanska.  

Resultaterne stammer fra fase III-studiet OptiTROP-Lung04, som blev præsenteret under Presidential Symposium søndag ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025 (abstract #LBA5).    

I studiet medfører TROP2 ADC’et sacituzumab tirumotecan (sac-TMT) en statistisk signifikant progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS) sammenlignet med platinbaseret kemoterapi hos patienter med EGFRm NSCLC, som progredierede efter førstelinjebehandling med EGFR-TKI.    

Median PFS for sac-TMT var 8,3 måneder (95% CI: 6,7-9,9) over for 4,3 måneder med kemoterapi (95% CI: 4,2-5,5; p = <0,0001).  

Median OS var ikke nået (NR) for sac-TMT-armen, men risikoen for død var signifikant reduceret med en hazard ratio på 0,60 (95% CI: 0,44-0,82; p = 0,0006).    

Begejstringen er stor hos lungeonkologerne på ESMO, herunder lungeonkolog Edyta Urbanska, der overværede præsentationen. Hun er ph.d. og master i personlig medicin ved Rigshospitalets kræftafdeling.    

“Det er imponerende data. Man har ikke set så flotte resultater før hos denne patientgruppe,” siger hun.    

Efter præsentationen blev studiet diskuteret af Antonio Passaro, der er onkolog ved Det Europæiske Institut for Onkologi (IEO) i Milano, Italien. Han sagde blandt andet om resultaterne, at de bryder glasloftet for EGFR-TKI.    

I studiet blev 376 patienter med EGFRm randomiseret til enten sac-TMT-armen (n=188) eller kemoterapi-armen (n=188).    

I løbet af et års tid var PFS-raten 32,2 procent med sac-TMT over for 7,9 procent med kemoterapi. Derudover var der en markant højere objektiv responsrate (ORR) på 60,3 procent for sac-TMT op imod 43 procent i kemoterapi-armen.    

"Studiet viser, at vi faktisk har meget effektiv behandling for en patientgruppe, som har et stort uopfyldt behov,” siger Edyta Urbanska.

Færre bivirkninger end kemoterapi  

Sac-TMT er det første ADC, der viser signifikant forbedring i OS sammenlignet med platinbaseret kemoterapi for EGFRm NSCLC efter progression på EGFR-TKI.    

Den nye TROP2 ADC ser også ud til at være mindre toksisk end kemoterapi, siger Edyta Urbanska.    

Grad 3-bivirkninger forekom hos 49,5 procent af patienter, der modtog sac-TMT, op imod 52,5 procent af kemoterapi-patienter. Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger (TRSAEs) var også mindre hos sac-TMT-armen (7,4 procent) versus kemoterapi (17 procent).    

Ligeledes var der ingen signaler af lægemiddelrelateret lungesygdom eller betændelse i lungevæv (pneumonitis), hvilket er meget vigtigt ifølge Edyta Urbanska.    

“Det vil netop betyde, at vi formentlig har en ny mulighed, når vi skal give andenlinjebehandling til patienterne,” siger hun.    

Berettiget at bruge ADC  

For nuværende er sac-TMT til behandling af NSCLC ikke godkendt af Medicinrådet.    

Edyta Urbanska kan imidlertid ikke udtale sig om, hvor lang tid der vil gå, før danske onkologer kan bruge lægemidlet til patienter.    

Ligeledes vil der i fremtiden være behov for at identificere de mest egnede patienter til at modtage behandlingen. Men der er en god biologisk forklaring på, hvorfor anti-TROP2 virker hos EGFRm NSCLC, siger Edyta Urbanska.    

Et højt udtryk af TROP2 observeres hos 80 procent af patienter med EGFRm NSCLC, og prækliniske data tyder på krydskommunikation mellem TROP2 og EGFR. Der er en forstærket sac-TMT-internalisering i tumorer med EGFR-mutation.    

“Derfor er det berettiget at anvende dette ADC i denne patientgruppe,” siger Edyta Urbanska.    

Alligevel er der en mindre gruppe af patienter, der ikke får gavn af sac-TMT, eftersom der ikke er 100 procent respons.    

“Så der må også være andre mekanismer, der spiller ind.” siger lungeonkologen.    

ADC’er kan imidlertid blive en form for semi-targeteret behandling til nogle patienter med EGFRm NSCLC post TKI, især hos dem, hvor resistensmekanismer er ikke blevet identificeret, siger hun. 

ESMO

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.