Skip to main content

 

Endnu en ny HER2-TKI opnår høje responsrater i første linje ved HER2+ NSCLC

ESMO: Den eksperimentelle selektive HER2-hæmmer zongertinib medfører langvarige responser hos tidligere ubehandlede patienter med avanceret HER2-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser resultater fra fase Ib-studiet Beamion LUNG-1 (abstract #LBA74), som blev præsenteret ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.

Studiet inkluderede 74 patienter med avanceret, non-planocellulær HER2-muteret NSCLC (TKD-mutation), som ikke tidligere havde modtaget systemisk behandling. Patienterne fik zongertinib 120 mg oralt én gang dagligt.

Ved data cutoff 8. maj 2025 var den objektive responsrate 77 procent (95% CI 66-85). Seks patienter (8 procent) opnåede komplet respons og 51 patienter (69 procent) partielt respons. Yderligere 19 procent havde stabil sygdom, svarende til en samlet sygdomskontrolrate på 96 procent (95% CI 89-99).

De estimerede seksmåneders-rater for varighed af respons og progressionsfri overlevelse var henholdsvis 80 procent (95% CI 65-89) og 79 procent (95% CI 68-87). Næsten halvdelen (47 procent) af de patienter, der responderede, var fortsat i behandling ved data cutoff.

Der blev rapporteret behandlingsrelaterede bivirkninger hos 91 procent af patienterne, heraf grad 3 hos 18 procent. Der blev ikke observeret bivirkninger af grad 4 eller 5. De mest almindelige bivirkninger var diarré (54 procent totalt; 3 procent grad 3), forhøjet ALAT (18 procent; 4 procent grad 3), forhøjet ASAT (16 procent; 3 procent grad 3), samt smagsforstyrrelser og kvalme (begge 16 procent).

Zongertinib var den ene af to HER2-rettede TKI’er, der viste imponerende resultater på ESMO. Den anden, sevabertinib, opnåede høje responsrater og langvarige responser hos både tidligere behandlede og behandlingsnaive patienter.

De to konkurrerende lægemidler afprøves nu i to fase III-studier: Beamion LUNG-2 og SOHO-02.

 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.