Tagrisso plus kemoterapi forbedrer også PFS ved TP53-muteret EGFR-positiv NSCLC
ELCC: Kombinationen af Tagrisso (osimertinib) og kemoterapi giver markant forlænget progressionsfri overlevelse og højere responsrate sammenlignet med osimertinib-monoterapi hos patienter med fremskreden EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med samtidige TP53-mutationer.
Det viser resultater fra det randomiserede fase III-studie TOP, som blev præsenteret ved European Lung Cancer Congress (ELCC) 2026 i København (abstract #2O).
FLAURA2-studiet har allerede vist, at kombinationen af osimertinib og kemoterapi giver en fordel over osimertinib-monoterapi hos patienter med avanceret EGFR-muteret. TOP-studiet har undersøgt, om det også gør sig gældende for patienter med samtidige TP53-mutationer.
Studiet inkluderede tidligere ubehandlede patienter med avanceret ikke-planocellulær NSCLC med EGFR-mutationer (Ex19del eller L858R) og samtidige TP53-mutationer. I alt blev 294 patienter randomiseret 1:1 til enten osimertinib plus kemoterapi (n=146) eller osimertinib monoterapi (n=148). Kombinationsbehandlingen bestod af osimertinib 80 mg dagligt i kombination med pemetrexed (500 mg/m²) og carboplatin (AUC5) hver tredje uge i fire serier efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med osimertinib og pemetrexed.
Det primære endepunkt, progressionsfri overlevelse (PFS), var signifikant forbedret med kombinationsbehandling sammenlignet med osimertinib alene (HR 0,44; 95% CI 0,32-0,61; p<0,001; modenhed 59 procent). Median PFS var 34,0 måneder i kombinationsarmen versus 15,6 måneder i monoterapiarmen. Effekten var konsistent på tværs af prædefinerede subgrupper, herunder patienter med CNS-metastaser og patienter med L858R-mutation.
Derudover var den objektive responsrate (ORR) højere med osimertinib plus kemoterapi (82,9 procent) sammenlignet med monoterapi (72,0 procent). Median varighed af respons (DoR) var 32,7 måneder i kombinationsarmen mod 15,3 måneder i monoterapiarmen.
Overlevelsesdata er endnu umodne (modenhed 30,6 procent), men der blev observeret en tendens til forbedret samlet overlevelse (OS) med kombinationsbehandling (HR 0,57; 95% CI 0,37-0,87).
Behandlingsrelaterede bivirkninger af grad ≥3 forekom hyppigere i kombinationsarmen (62,4 procent) end ved monoterapi (14,9 procent), men der blev ikke identificeret nye sikkerhedssignaler.
I Danmark var osimertinib monoterapi indtil denne uge standard i første linje hos patienter med fremskreden EGFR-muteret NSCLC. Medicinrådet har på mødet i slutningen af marts anbefalet både osimertinib plus kemoterapi og lazertinib plus amivantamab som førstelinjebehandling af fremskreden EGFR-muteret NSCLC.










