Ny protein degrader viser lovende effekt mod KRAS G12D-muteret NSCLC

Skrevet af Mads Moltsen den 27. marts 2026. Skrevet i Lungekræft.

ELCC: Setidegrasib, en ny first-in-class protein degrader, viser en objektiv responsrate på 35,6 procent og vedvarende sygdomskontrol hos tidligere behandlede patienter med avanceret KRAS G12D-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det viser opdaterede fase 1-data, som blev præsenteret ved European Lung Cancer Congress (ELCC) 2026 i København (abstract #1O).

Studiet inkluderede patienter med lokalavancerede eller metastatiske solide tumorer med KRAS G12D-mutation, herunder NSCLC, som tidligere havde modtaget standardbehandling. I den aktuelle analyse blev 45 patienter med NSCLC behandlet med setidegrasib 600 mg intravenøst én gang ugentligt, svarende til den anbefalede fase II-dosis.

Patientpopulationen var karakteriseret ved, at 62,2 procent var kvinder, og 39,5 procent (17/43) var lette eller ikke-rygere. PD-L1 var negativ hos 35,9 procent (14/39) af de evaluerbare patienter. Patienterne havde modtaget en median på 2 tidligere behandlingslinjer (et spænd mellem 1 til 5), og median behandlingsvarighed med setidegrasib var 30,6 uger.

Den objektive responsrate (ORR) var 35,6 procent (16/45), heraf 15 bekræftede partielle responser og én ubekræftet. I subgruppen af patienter, der tidligere kun havde modtaget platinbaseret kemoterapi og immunterapi, var ORR 34,8 procent (8/23), mens den blandt lette/ikke-rygere var 47,1 procent (8/17).

Sygdomskontrolraten (DCR) var 84,4 procent (38/45), herunder 78,3 procent (18/23) i platin/immunterapi-subgruppen og 94,1 procent (16/17) blandt lette/ikke-rygere.

Median varighed af respons (DOR) var ikke nået i hele populationen (95% CI: 5,6-ikke estimerbar), mens den var 9,7 måneder (95% CI: 5,6-ikke estimerbar) i de to subgrupper. Seks-måneders DOR-rate var 75,7 procent i hele populationen, og 12-måneders-raten var 50,4 procent.

Median progressionsfri overlevelse (PFS) var 8,3 måneder (95% CI: 4,1-ikke estimerbar) i hele populationen. I subgruppen, der tidligere havde modtaget platin/immunterapi, var median PFS 11,2 måneder (95% CI: 5,4-ikke estimerbar). Det gjaldt også i subgruppen af lette/ikke-rygere (11,2 måneder; 95% CI: 6,9-ikke estimerbar). Seks-måneders PFS-raten var 57,5 procent og 12-måneders-raten 40,9 procent i den samlede population.

De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger var infusionsrelaterede reaktioner (77,8 procent), kvalme (35,6 procent) og forhøjet alanin-aminotransferase (28,9 procent). Alle infusionsrelaterede reaktioner var grad 1-2 og optrådte primært ved første infusion, hyppigst som udslæt, kløe eller nældefeber, med faldende incidens ved efterfølgende doser.

Grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 13,3 procent, og alvorlige bivirkninger hos 6,7 procent af patienterne. Der blev ikke rapporteret behandlingsrelaterede dødsfald eller behandlingsophør som følge af bivirkninger.

Ny protein degrader viser lovende effekt mod KRAS G12D-muteret NSCLC

ELCC: Setidegrasib, en ny first-in-class protein degrader, viser en objektiv responsrate på 35,6 procent og vedvarende sygdomskontrol hos tidligere behandlede patienter med avanceret KRAS G12D-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Det så rigtig godt ud, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) med baggrund i Kræftplan V instruerede regionerne i at samle deres regionale lægemiddelkomiteer i et enstrenget organ. Med et trylleslag kunne vi undgå regionale uligheder, når det gælder adgang til lægemidler.

Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.

Aktuelt spirer en debat om det danske Medicinråd, som i stigende grad har nej-hatten på. Til ugunst for danske patienter og til stor fordel for regionernes økonomi.

Lørdag 14. marts klokken 9.30 samles Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) på Hotel Comwell Kellers Park i Børkop med udsigt over Vejle Fjord. Her skal selskabet vælge ny formand, efter at Bolette Friderichsen har valgt at stoppe.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer.

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen.

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn.

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.