Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Studier bekræfter værdien af stereotaksisk stråling

WCLC18: Stereotaktisk strålebehandling er mere effektivt end konventionel strålebehandling og er et godt valg til skrøbelige lungekræftpatienter. Sådan lød konklusionen på årets WCLC, der dermed bekræfter den nuværende brug af stereotaktisk strålebehandling i Danmark.

I det store randomiserede fase 3-studie CHISEL havde man randomiseret inoperable tidlige lungekræftpatienter til enten at få stereotaktisk stråling á tre omgange eller konventionel stråling, hvor der gives 20-33 behandlinger. Studiet viser, at stereotakti er mere effektivt end stråling, og bekræfter dermed den nuværende strategi, fortæller overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Marianne Knap.

”Studiet understreger, at stereotakti er mere effektivt end den langvarige strålebehandling til tidlige patienter, som ikke kan opereres. Det gør vi allerede, så det er godt at få bekræftet,” siger hun.

Herudover blev der mandag formiddag præsenteret nogle mindre studier, der har sammenlignet stereotaktisk strålebehandling med operation og fundet, at metoderne er lige effektive. Det ændrer ikke som sådan ved den nuværende standardbehandling, men understreger, at stereotaktisk strålebehandling er en gangbar behandling til de mere skrøbelige patienter, fortæller Marianne Knap.

”Holdningen er stadig, at operation er førstevalg, men nogle af de data, vi har set, viser, at stereotakti stort set er lige så godt i form af lokal kontrol. Der er ikke tvivl om, at en frisk mand på 50 år uden ko-morbiditet skal opereres, men det giver os en god fornemmelse for, at vi godt kan bruge stereotakti til de skrøbelige 85-årige, som godt rent teknisk kan opereres, men hvor det er nemmere og mere skånsomt at give stereotakti,” siger hun.

Ved stereotaktisk strålebehandling får man én enkelt eller nogle få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille afgrænset område.

Da denne type strålebehandling kræver stor nøjagtighed, skal man ligge på et særligt leje under behandlingen. Ved tumorer i hjernen anvendes i visse tilfælde en hovedramme eller et stramt maskesystem, som fastgøres omkring kraniet. Ved behandling på kroppen bruges eventuelt en ramme eller kasse, som man ligger i. Begge dele bruges til at indstille udstyret efter og sikre, at man ikke bevæger sig i forhold til strålekilden.

Kultur