Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Landsdækkende projekt skal øge viden om resistens ved ALK-behandling

Et nyt, nationalt projekt skal gøre os klogere på, hvad der sker, når ALK-positive lungekræftpatienters sygdom udvikler sig.

Patienter fra hele landet med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), hvor kræftvævet afviger i ALK-genet, skal indgå i projektet, når de starter behandling med den nyligt godkendte ALK-hæmmer Alecensa (alectinib).

Formålet er, via analyser af blodprøver fra patienterne, at finde ud af, hvilken behandling der er den rette at give, når en ALK-positiv NSCLC-patient ikke længere har gavn af Alecensa, og sygdommen udvikler sig. Det fortæller overlæge på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Peter Meldgaard, som er initiativtager til projektet.

”Vi har af Medicinrådet fået at vide, at vi skal behandle med Alecensa i første linje, men når patienten progredierer på behandlingen, ved vi ikke, hvad vi så skal gøre. Vores hypotese er, at vi ud fra, hvad der driver resistensmekanismerne, kan forudsige, hvilket stof, der er det bedste at give i en given situation. Forhåbentlig kan det kvalificere behandlingen for denne gruppe af patienter, så den bliver mere rationel og måske også resulterer i længere PFS’er (progressionsfrie overlevelser) på de enkelte stoffer. Det er et skridt på vejen i at gøre behandlingen mere personificeret,” siger Peter Meldgaard.

ALK-området er på mange måder et velbeskrevet, men også komplekst, område, hvor der er beskrevet en hel liste af resistensmekanismer. Hovedproblemet er dog, at dataene ikke stammer fra ’real life’-studier, fortæller Peter Meldgaard:

”Der findes en masse prækliniske data og celledata på resistensmekanismer, og hvilke stoffer der udløser resistens, men der findes ikke gode kliniske materialer, hvor det er patienter, man har studeret. De publikationer, der findes på patienter, er med meget selekterede patienter og tilfældige kohorter. Så det vil være af kæmpestor værdi at have en komplet endemisk kohorte, som er baseret på rigtige patienters forløb og på de rigtige analyser af de rigtige blodprøver på de rigtige tidspunkter.”

Aarhus er tovholder

På landsplan bliver cirka 30 mennesker om året diagnosticeret med ALK-positiv lungekræft. Ideen i det nye projekt er, at der rutinemæssigt skal tages blodprøver af dem alle inden opstart på Alecensa, umiddelbart efter behandlingens start og ved sygdomsprogression. Ved at analysere blodprøverne, ved hjælp af metoden NGS (next generating seqencing), håber man på den måde at få en forståelse for, hvad der foregår i patienternes blod, når deres sygdom progredierer.

Indsamlingen af blodprøverne og analyserne står Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital for. Speciallæge Lise Saxø Mortensen kommer til at rejse rundt til landets forskellige centre for at være i dialog med afdelingerne og for at indsamle kliniske data.

Når meldingen om progression hos en patient lyder til Aarhus fra en af landets andre afdelinger, analyserer forskere her den sidste blodprøve op til progressionen og laver ud fra det, i samarbejde med den behandlende afdeling, en konsensus om, hvilken behandlingsstrategi der nu skal vælges.

”Hvis vi kan vise i en progressionsblodprøve, at en bestemt ALK-mutation driver resistensen, og vi ved, at den mutation er følsom over for f.eks. stoffet brigatinib, så råder vi det behandlende center til at give brigatinib og kan hurtigt måle, om det virker. Det vil være en meget mere dynamisk måde at håndtere de enkelte patienter i de enkelte klinikker på,” siger Peter Meldgaard.

Han påpeger desuden, at et vigtigt formål med projektet også er at vise, at det kan være en god ide at give en anden ALK-hæmmer efter, at Alecensa ikke virker længere.

”I Medicinrådets godkendelse af Alecensa, skriver rådet, at der ikke skal tilbydes anden ALK-behandling efter, at patienterne progredierer på Alecensa. Hvis vi kan vise, at det er en god ide at give en anden ALK-hæmmer efter progression, er det et meget vigtigt argument. Hvis vi ikke laver det her projekt, kan vi risikere, at patienterne får Alecensa og ikke anden ALK-behandling. Det vil være forkert,” siger Peter Meldgaard.

Tanken er at blive ved med at samle blodprøver, også når patienterne skifter til en ny behandling, så dataene ikke kun kommer til at vedrøre Alecensa, men også anden ALK-behandling.

Wanted: En rig onkel

Peter Meldgaard har præsenteret projektet i Dansk Onkologisk Lunge Cancer Gruppe (DOLG), hvor det mødte stor interesse, og i øjeblikket er han ved at kontakte alle de afdelinger i landet, som behandler ALK-positive lungekræftpatienter. Der er lavet kontrakt med Roche, som står bag Alecensa, om sponsorat, og så snart de sidste formalia er på plads, skydes projektet i gang.

I princippet kan man eftergøre projektet på alle andre former for lungekræft – og for den sags skyld andre kræftsygdomme. Det er udelukkende et spørgsmål om penge, fortæller Peter Meldgaard. Lige nu koster analyserne af hver blodprøve cirka 10.000 kr.

Onkologisk Afdeling i Aarhus samler allerede rutinemæssigt blodprøver fra alle deres lungekræftpatienter til forskning, sådan at der, hver gang patienterne kommer i klinikken, tages ekstra blod fra til forskning. Det betyder, at klinikken har en kæmpe biobank, som gemmer på uanede mængder af viden, der bare ligger og venter.

”Hvis vi fandt en rig onkel, eller pludselig på anden vis havde en masse penge, har vi allerede prøverne liggende. Man ville lynhurtigt kunne lave en voldsomt masse meget vigtige data, hvis der var penge til det. Så vi leder med lys og lygte efter penge hele tiden,” siger Peter Meldgaard.

ALK-positiv NSCLC

ALK-positive NSCLC-patienter har en translokation (mutation, hvor et brudstykke af et kromosom hæftes til et andet, ikke-homologt kromosom, hvorpå det forbliver ved senere celledelinger) i genet for Anaplastisk Lymfom Kinase (ALK).

Omtrent 4.200 danskere diagnosticeres årligt med lungekræft, heraf er cirka 30 ALK-positive. Mange af disse patienter forventes at få progression, og metastaser i centralnervesystemet (CNS) optræder hyppigt.