Skip to main content

 

Tagrisso højaktiv hos patienter med usædvanlige EGFR-mutationer

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Lungekræft.

WCLC2018: Tagrisso (osermitinib) viser sig højaktiv mod NSCLC hos patienter med usædvanlige EGFR-mutationer uden at sikkerheden ved behandlingen bliver uhåndterbar.

Det viser en ny undersøgelse, der tirsdag blev præsenteret på WCLC i Toronto (OA10.05).

Ca. 10 procent af EGFR-mutantioner er usædvanlige mutationer, som repræsenterer en heterogen gruppe af sjældne molekylæreændringer inden for exons 18-21, og hvor følsomheden over for EGFR-TKI'er er variabel.

Osimertinib er en potent irreversibel inhibitor af både sensibiliserende EGFR-mutationer og T790M. I prækliniske data har osimertinib vist sig at være aktiv mod de fleste ualmindelige EGFR-mutationer, bortset fra exon 20-insertionsvarianten.

I den nye undersøgelse inddrog forskerne 35 patienter med histologisk bekræftet metastatisk eller tilbagevendende NSCLC med aktiverende EGFR-mutation bortset fra exon 19-deletion, L858R, T790M og insertion i exon 20.

Patienterne modtog 80 mg osimertinib oralt en gang dagligt indtil progression eller uacceptabel toksicitet. Respons blev vurderet hver 8. uge af forskerne.

Patienternes medianalderen var 59 år og 63 procent var mænd og 43 procent havde aldrig røget. 97 procent havde adenocarcinom. 63 procent af patienterne fik osermitinib som første behandling.

De identificerede mutationer var G719A / C / D / S / X (19 patienter svarende til 54,3%) efterfulgt af L861Q (9, 25,7%), S7681 (8 patienter, 22,9%) og andre (3 patienter, 8,6%).

Den samlede responsrate var 50,0% og DCR var 88,9%. Syv patienter (77,8%) med L861Q-mutation opnåede delvis respons. Det samme gjaldt for 10/19 (52,6%) med G719A / C / D / S / X mutation og 3/8 (37,5%) med S768I-mutation.

Ved data cutoff i april 2018 var median PFS 8,2 måneder, og medianvarigheden af ​​respons var 9,8 måneder.

De mest almindelige bivirkninger var udslæt (31,4%), anoreksi (22,9%) og diarré (20,0%). Grad 3 eller 4 bivirkninger blev rapporteret hos 8 ud af 35 patienter (23%), men alle bivirkninger var håndterbare.

Alt i alt får det forskerne til at konkludere, at osimertinib viste sig højaktivt hos NSCLC-patienter, der havde usædvanlig EGFR-mutation, og havde en håndterbar sikkerhedsprofil svarende til tidligere undersøgelser.